|
| Nis Jespersen f. 1803 Fra : præceptor | Vist : 2027 gange 50 point Dato : 23-03-07 04:56 |
|
Jeg har lidt problemer med forskellige personer (ikke mine egne aner) i fortidens Sønderjylland, som nu f.eks. den nævnte Nis Jespersen som skulle være født i 1803.
Nis Jespersen blev gift med Karen Langkjær i Bevtoft Sogn i Haderslev Amt d. 6 maj 1846
Citat Ungkarl Nis Jespersen af Uldal, 43 Aar gl. og vaccineret
Pigen Karen Langkjær af Hyrup, 29 Aar gl. og vaccineret
Forlovere:
Hans Lauritsen i Uldal
Henrik Henriksen i Hyrup
Viet:
d. 6'te Mai 1846
i Kirken efter Tillysning |
Jeg formoder det var denne person på Bevtofts Tilgangsliste:
Citat Nis Jespersen 43 Aar Tjenestekarl ankom fra Skrydstrup 21 Marts 1846 |
Der kan naturligvis ikke ud af ovenstående udledes noget om at denne Nis Jespersen også blev født i Skrydstrup Sogn. Og, jeg har da heller ikke kunne finde en person med det navn født i Skrydstrup Sogn i 1803.
Til gengæld fandt jeg en noget forvirrende indførsel der i 1801, på en person der hed Nis Jepsen, hvilket vel nok kunne være den samme person.
Problemet er imidlertid at dåbsindførslen ser således ud:
Citat 1801 Skrydstrup Sogn
Nis Jepsen en Søn af Gaardbeboer Rasmus Matzen i Uldal og Hustru Abel NisD. Uldal født d. 21de Sept. Huiemdøbt d. 22de ejus dem. s.d. Hiemdaab confirmeret. |
og ved konfirmationen ser det således ud:
Citat 1817 Skrydstrup Sogn
Nis Jepsen Uldal, Enke Abel Rasmusses Uldal, f. 12 sept 1801, karakter: meget god. |
Ja undskyld mig, men det er da noget rod, og ved folketællingen i 1845, vælter læsset så helt:
Citat Haderslev, Nørre Rangstrup, Bevtoft, Hjartbroe, Do. [Kaadnersted], 26, FT-1845, C2004
Elsabeth Uldall 42 Enke Caadnerinde?? Skrÿdstrup
Michel Skov 10 Ugift hendes Börn Beftoft
Anders L. Skov 8 Ugift hendes Börn " [Beftoft]
Lauritz H. Skov 6 Ugift hendes Börn " [Beftoft]
Nis Jepsen 43 Ugift Tjenestefolk Skrÿdstrup
Johanne Cathr. Jacobsen 19 Ugift Tjenestefolk Gram |
I 1845 opholder denne Nis Jepsen - der har den rette alder og kommer det rette sted fra - sig altså i Bevtoft Sogn, hvor han ikke efterfølgende optræder på afgangslisten, før Nis Jespersen - af samme alder og kommende fra samme sted - er opført på tilgangslisten - som ankommende 21 Marts 1846 fra Skrystrup, og derefter gifter sig d. 6 maj.
Har nogen her et mere solidt kendskab til denne/disse person(er), og kan nogen her forklare hvordan en angivelig søn af Rasmus Matzen kan hedde Nis Jepsen. FT 1801 viser at alle Rasmus Matzens børn havde Jepsen efternavnet, såvel som det oplyses at Rasmus Matzens far hed Matz Jepsen, så hed Rasmus Matzen i virkeligheden Rasmus Matzen Jepsen, hvor Jepsen så var et fast familienavn?
Citat Haderslev, Gram, Skrydstrup, Uldall, , 11, FT-1801, B9234
Rasmus Matzen 40 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Abel Rasmuses 35 Gift Hans kone
Elsabe Jepsen 10 Ugift Deres barn
Maren Jepsen 8 Ugift Deres barn
Anna Maria Jepsen 6 Ugift Deres barn
Matz Jepsen 4 Ugift Deres barn
Elsabe Rasmusdatter Matz Jepsens Enke 69 Enke Husbondens moder Opholder sig hos sønnen
Matz Sørensen 20 Ugift Tjenestekarl
Marie Dorthe Pedersdatter 18 Ugift Tjenestepige |
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 23-03-07 05:36 |
|
Jeg har efterfølgende af dåbsindførelsen konstateret at Abel hed Abel Nisdatter:
Citat 1766
Abel, Nis Iversen og Hustrue Anna Maria af Uldal, Datter fød. d. 18 Maii
Faddere Maria Ivers og Anna Jürgens af Schowbye, Peder Lassen og Jes Hanssen af Uldal, ___
Ingeborg Jørgensdatter af Foldagger |
| |
|
Den er god nok, selv hos mormonerne:
”
JESPERSEN, Nis Age: 43 Marriage
Wife: Karen LANGKJAER Age: 29
Marriage Date: 6 May 1846 Bevtoft, Haderslev, Denmark
“
>Elsabe Rasmusdatter Matz Jepsens Enke 69 Enke Husbondens moder Opholder sig hos sønnen
Er det enkens afdøde mand i 1801 gentager Matz og Jep sig altså også tilbage i tiden...
JEPSEN, Matz Christening Date: 4 Nov 1736 Toftlund, Haderslev, Denmark
Father: Jep MATZEN
Uldal finder jeg flere af født i Nustrup...
Foreløbig har jeg ikke fundet Nis dubletterne, Svend
| |
|
Nustrup ligger jo lige nord for Toflund, Bevtoft lige øst for, og Uldal der i mellem...
Her er en yngre Aboline, med far Nis:
"
PETERSEN, Aboline Cathrine Birth Date: 22 Sep 1845
Christening Date: 26 Oct 1845 Recorded in: Bevtoft, Haderslev, Denmark
Father: Nis Nissen PETERSEN
Mother: Bodild SCHAUBYE
"
Mon Abel ikke hed Aboline, Abelone eller Abil Marie? Svend
| |
|
Også Hyrup ligger jo lige (syd) øst for Toftlund; hele familien samlet på få kvadrat kilometer.
(de rejste jo ikke så langt dengang).
Og da der vist ikke er nogen kirke i det lille Uldal;
sikkert rigtigt at Nis Jespersen kom fra Skrydstrup...
Nærmere end Nustrup (før lufthavnen).
Kan det være faderen til: JEPSEN, Matz Christening Date: 4 Nov 1736 Toftlund, der her gifter sig:
"
MATZEN, Jep Wife: Boeld PERSDR
Marriage Date: 24 Oct 1723 Recorded in: Toftlund, Haderslev, Denmark
"
Og angående det mystiske pigenavn: Abel Rasmuses 35 Gift Hans kone...
Her er en ældre Matz med AABEL som mellemnavn; er der mon nogen forbindelse? Svend
"
NISEN AABEL, Matz Christening Date: 18 Dec 1672 Toftlund, Haderslev, Denmark
Father: Nis AABEL
| |
|
Kender du denne Nissen Jespersen familie, vist tæt på?
Kunne være din (den ene) Nis:
"
M vi Nis Jespersen Johansen-4587. Nis was baptized on 19 Nov 1802 in Skrydstrup, Skrydstrup Parish, Haderslev County, Denmark.
"
Og de lidt ældre slægtninge har også navne sammenfald med nogle af dem du nævner:
"
Johan Rasmussen-301 [Parents] was born in 1768 in Uldal, Skrydstrup Parish, Haderslev County, Denmark. He married Sara Nisdatter-300 on 6 Oct 1791 in Skrydstrup, Skrydstrup Parish, Haderslev County, Denmark. Johan was baptized on 31 Mar 1768.
He was employed as Bonde og gårdbeboer.
Sara Nisdatter-300 [Parents] was born on 29 Mar 1770 in Uldallund, Skrydstrup Parish, Haderslev County, Denmark. She married Johan Rasmussen-301 on 6 Oct 1791 in Skrydstrup, Skrydstrup Parish, Haderslev County, Denmark. Sara was baptized on 1 Apr 1770 in Skrydstrup, Skrydstrup Parish, Haderslev County, Denmark.
"
Fundet her: Svend
http://www.nissenfamily.com/nissenfam/pafg25.htm
| |
| Accepteret svar Fra : svendgiversen | Modtaget 50 point Dato : 23-03-07 22:17 |
|
Er Nis Jespersen Johansen døbt 19 Nov 1802 in Skrydstrup den rigtige?
kan vi altså glemme alt om Matz og Jep... (jeg havde ellers lige fundet en snes stykker).
Så er faderen Johan Rasmussen født 1768 i Uldal, Skrydstrup, og farfaderen er Rasmus Jespersen.
Hvorfor bruge farfaderens efternavn som mellemnavn, senere kaldenavn?
Det er da kun for at forvirre, Svend
| |
|
Her er lille Nis ikke født endnu:
"
haderslev, Gram, Skrydstrup, Uldall, , 7, FT-1801
Johan Rasmussen 33 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Sara Johans 31 Gift Hans kone
Anna Jespersen 9 Ugift Deres barn
Herlie Jespersen 5 Ugift Deres barn
Rasmus Jespersen 3 Ugift Deres barn
Anna Marie Jespersen 1 Ugift Deres barn
"
Men bemærk hans ældre søskende hedder Jespersen, ikke Johansen, Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 24-03-07 16:12 |
|
Men ISP har vist problemer pt. da forbindelsen er ustabil, men svendgiversen:
Hvad Abel angår, kan det ikke diskuteres at hendes navn juridisk/legalt er Abel eller ej, idet hun ved sin dåb i 1766 blev hun ført ind i kirkebogen med dette navn, der således er det juridisk/legalt gyldige navn.
Jeg har nu heller ikke haft tvivl om Abels fornavn. Jeg harcelerede blot lidt over at hun snart var betegnet med sit tilgiftede navn, og snart med sit fødenavn.
Det umiddelbart underlige forhold at Rasmus Madsens børn bar Jepsen efternavnet, fandt sin forklaring i at Jepsen ikke blev brugt som et patronym, men som et regulært familie/slægts -navn.
Men, før Nis Jepsen og hans forældre kan komme ind i billedet, skal jeg have rede på, om Nis Jepsen kan være identisk med den Nis Jespersen som blev gift med Karen Langkjær i Bevtoft Sogn i Haderslev Amt d. 6 maj 1846, og som iflg. bryllupsindførslen skulle være fra Uldal (Skrydstrup Sogn).
Hvis Nis Jepsen og Nis Jespersen ikke er den samme person, så er det Nis Jespersen der er den relevante person.
Problemet opstod ved at jeg ikke umiddelbart kunne finde en Nis født i Skrydstrup Sogn, hvor faderen - efter den patronymiske sædvane - hed Jesper. Men, omvendt fandt jeg heller ikke en Nis, hvis far hed Jep. Jeg fandt en Nis Jepsen, hvis far hed Rasmus, og det burde have ansporet mig til at tænke i andre baner end den patronymiske sædvane jeg normalt går ud fra.
Sagen er jo også, at iflg. Bevtofts Tilgangsliste, ankom Nis Jespersen til sognet således:
Citat Nis Jespersen 43 Aar Tjenestekarl ankom fra Skrydstrup 21 Marts 1846 |
hvor den alternative Nis Jepsen iflg. FT 1845 allerede befandt sig i sognet:
Citat Haderslev, Nørre Rangstrup, Bevtoft, Hjartbroe, Do. [Kaadnersted], 26, FT-1845, C2004
Elsabeth Uldall 42 Enke Caadnerinde?? Skrÿdstrup
Michel Skov 10 Ugift hendes Börn Beftoft
Anders L. Skov 8 Ugift hendes Börn " [Beftoft]
Lauritz H. Skov 6 Ugift hendes Börn " [Beftoft]
Nis Jepsen 43 Ugift Tjenestefolk Skrÿdstrup
Johanne Cathr. Jacobsen 19 Ugift Tjenestefolk Gram |
Når du så nu har smidt Nis Jespersen Johansen døbt 19 Nov 1802 in Skrydstrup på bordet, er det nok det meste relevante at kigge mere på ham herefter - hvis ellers min ISP kan være nogenlunde stabil imens.
| |
| Godkendelse af svar Fra : præceptor |
Dato : 24-03-07 16:40 |
|
Tak for svaret svendgiversen. Om han er den rigtige kan jeg ikke umiddlebart afgøre, men han passer ihvertfald bedre på data end Nis Jepsen [Rasmussen] gør.
Jeg opfatter, at hhv. Jepsen og Jespersen er de såkaldte fast familienavne eller slægtsnavne, som højst sandsynligt har været dem der er blevet brugt til daglig istedet for det fjollede patronymikon.
| |
|
Tak præceptor,
(engang må du forklare betydningen af det ord og hvorfor du valgte det som bruger betegnelse).
Jeg håber du finder den rigtige Nis...
Angående de mærkelige navneskift har jeg tilsvarende problemer i min egen familie;
måske et jysk fænomen, Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 24-03-07 18:36 |
|
Hvad betegnelsen betyder, er egentlig lige ud ad landevejen. I andre perioder og andre steder har en betegnelse som Informator også være brugt.
Der er kort og godt tale om en slags huslærer på et lidt højere niveau på visse herregårde som derefter ofte ledsagede herregårdenes unge på disses såkaldte dannelsesrejser.
Jeg bruger betegnelsen, fordi jeg samler på ord og oplysninger i det hele taget, og altså på et tidspunkt samlede dette ord op i nogle kirkebøger, hvor ordets betydning tilsyneladende ikke var kendt af de "eksperter" der ellers bliver pænt aflønnet for at vide besked med den slags ting
På nuværende tidspunkt går jeg ud fra, at du fandt den rette Nis, men helt sikker kan man ikke være på det eksisterende grundlag. Han er imidlertid accepteret, købt og sat ind i galleriet, hvor han kan blive medmindre der senere kommer et eller andet og sparker ham ud
Vedr. disse Sønderjyske familienavne (efter tysk skik), har jeg engang spildt et par år på, igen og igen, at lede efter en af mine egne aner som på den ene side og tydeligvis eksisterede, men som havde en helt fabelagtig evne til at smutte udenom kirkebøger og folketællinger. Jeg besluttede mig derefter for, at det simpelthen måtte dreje sig om en mand der hed noget helt andet. Senere fik jeg så via lægsdrullen styr på denne anes far i et andet sogn. Og i dette andet sogn kunne jeg fra hans brødre se, at han ville haft det navn jeg ledte efter, hvis han var blevet i sit fødesogn.
Til daglig og når han optrådte som fadder samt i henførende omtale i kirkebøgerne, blev han omtalt med det efternavn som jeg kalder det faste familienavn, mens han officielt i kirkebogen, blev omtalt med sit patronymikon når han selv var brudgom, fik barn og døde samt blev begravet.
Endnu flere år senere havde jeg så bevæget mig lidt ud i bredden, hvor jeg så stødte på den pgl. ane der deltog som fadder i et helt tredje sogn, og der blev han i een sætning benævnt med såvel sit patronymikon som med sit egentlige faste familienavn.
Såvidt jeg ved er det en tysk inspireret sønderjysk skik at bruge disse faste familienavne siden lang tid tilbage i tiden. Læg også mærke til at konerne ofte omtales som Rasmusses, Jenses, Oles, Hanses osv. og det svarer jo til hvad tyskerne bruger.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|