Hej NielsPT;
Umideelbart ligner det jo en tilforladelig "Hjemme PC", og til Internet er den såmænd udemærket, da det der primært vil tælle her er, hvilken type opkobling du har. Selvom du så havde den hurtigste PC man kunne forstille sig, vil den stadig være sløv som et ondt ord, hvis du kørte på en K56 forbindelse - i forhold til, hvis du har xDSL!
Til tekstbehandling står de fleste PCer alligevel og keder sig det meste af tiden, så på den front er der heller ikke problemer af nogen art. Med hensyn til andre "kontor" programmer vil det være det samme.
Når vi ser på spil, så kræver de primært nogen omkring grafik håndtering og der ser det såmænd også helt pænt ud.
Der, hvor den begynder at være "træls" er når du taler om at koble keyboard til! Selvfølgelig vil det ikke være noget problem, men skal du bruge den mere seriøst til musik, så kan du godt begynde at finde dig et noget mere professionelt lydkort. Det der sidder i er ganske udemærket til ringetoner til mobil og spil; men til mere seriøse ting - så er det nærmest noget "skrald".
Du skal gøre op med dig selv, om det er du primært har behov for - og hvad der kan "gives køb på".
Udfra det skal din PC bestykkes. På den måde får du den optimale løsning for dig.
Prismæssigt virker den dog ikke afskrækkende.
/MVH Smitty