/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
cirkulationspumpe
Fra : vaxen
Vist : 3187 gange
250 point
Dato : 11-02-07 22:07

Hej med jer!

Vi har et problem! Og her følger en længere forklaring:

Vi har et velfungerende et år gammelt REKA-halmfyr. Til det er der en akkumuleringstank, som passer til fyrets ydelse.
Det er monteret, så der er cirkulation mellem kedlen og tanken uden pumper - kun ved hjælp af naturens egne kræfter.
Fra tanken og ind i huset er der placeret to pumper - en i fyrrummet og en inde i huset. Den i fyrrummet er placeret umiddelbart før termometeret, der måler temperaturen på vandet, der løber ind i huset. Desuden er der et termometer i kedlen, der måler vandtemperatur i kedlen og øverst i akkumuleringstanken - altså det vand, der løber mod cirkulationspumpen.

Nu er det sådan, at temperaturen i kedlen snildt kan være 80 grader - men efter en tur i akkumuleringstanken og gennem 6-7 m. velisolerede rør, gennem cirkulationspumpen og endnu en meter rør hen til termometeret, er vandets temperatur faldet til 50 grader. (Tilbageløbstemperaturen ligger omkring 25-30 grader - det passer vel fint til de 50 grader....)

Og så kommer spørgsmålet:
Kan en sløv cirkulationspumpe i dette system gøre, at temperaturen falder så drastisk mellem akkumuleringstanken og indgangsrøret til huset? Er det muligt, at det varme vand aldrig når frem til termometeret i indgangsrøret (Det hedder vist fremløbet??)

Håber jeg har forklaret mig nogenlunde tydeligt - kender ikke de rigtig udtryk så der er fare for lidt upræcise oplysninger....

Vaxen - som troede et nyt fyr ville give varme i radiatorene.....


 
 
Kommentar
Fra : klemme2006


Dato : 11-02-07 22:55

Hvis I har et meget lille forbrug=radiatorerne behøver meget lille vandgennemstrømning for at varme huset op, er det naturligt at vandet fra kedlen afgiver meget varme til akkumuleringstanken. Faktisk er det meningen.

Er forholdet det at radiatorerne ikke kan varme huset op fordi vandet er koldt før det når frem er situationen en anden. Noget stopper vandet. Har I en eller flere returtermostater, så prøv at skrue op for dem. Har I ikke returtermostater, så er der sandsynligvis luft i anlægget. Gå en tur rundt og luft radiatorer og udluftningsventiler ud, til de holder op med at pifte og der kommer en lille vandstråle. Husk en klud og pas på det varme vand. Gentag nogle gange, luften kan godt flytte sig.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 11-02-07 22:57

Det lyder som om der er 2 eller 3 kredse som kan shuntes.
Med 2 kredse skal du kigge på det som et 8 tal - altså 2 nuller (kredse) som har forbindelse.

Kredsløb uden akutank:
Den første kreds er fyret med 80 gr.
Den anden kreds er huset som cirkulerer og snupper lid fra fyrkredsen.

Der er flere måder at forbinde på især når der er akutank.
Da i har to cirkulationspumper vil jeg tro at fyr + akutank er en kreds og resten
af huset er den anden kreds, som snupper lidt varme fra fyrkredsen.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 11-02-07 23:02

Det lyder da mystisk med to cirkulationspumperdet burde da virke om så den ene var uvirksom Spørgsmål . Har det været sådan hele tiden eller er det noget nyt ?? Hvis det er noget der er kommet ku det være kalk i gennemløbs spiralen der sidder i fyret det var det her i vores gasfyr der da det fik en ny spiral pludselig kunne blive varmt igen .
Mvh Sune

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 11-02-07 23:05

Jeg glemte lige at svare på spørgsmålet.
Ja en sløv pumpe kan drille, men de plejer at køre/ikke køre. Hvis der sidder en stor messing prop for enden af pumpen til en meget stor skruetrækker så kan den skrues ud, for at tjekke om den kører rundt. Det kan mærkes med enden af en plasstrip, og der kommer meget lidt vand ud. Kører den ikke rundt, kan den sættes igang med en alm. skruetrækker, ved at dreje lidt i kærven.
Endelig kan der være luft i systemet, selvom der tilsyneladende er vand nok på i den åbne ekspasion.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-02-07 23:13

Først og fremmest forstår jeg ikke hvad I vil med to pumper, ofte er det noget skidt og slet ikke nødvendigt......medmindre det er et koloenormt mægtigt stort anlæg.

Til eks. fyrer jeg med en gammel salamanderkedel 2 huse op, , et på 140 m2 og et på 110 m2+ 30m2 loftrum(hvor anlægget fra den bygning kedlen er i og til den anden bygning, er forbundet med 10 meter nedgravede rør tværs over gårdspladsen) ....og der er bare en pumpe som er placeret umiddelbart efter kedlen på fremløbet.
Og der er ikke særlig stort varmetab og tilbageløbstemperaturen er noget højere end det du nævner der.

Og er du sikker på, at termometrene virker.

Altså der vil altid være et vist varmetab, men det lyder voldsomt det der, og også en meget lav tilbageløbstemperatur synes jeg.

Hvor længe har vandet opholdt sig i akkumuleringstanken når det er faldet til 50 grader...og er den isoleret ordentligt til at holde på varmen når vandet gemmes deri. ?


mvh dova





Kommentar
Fra : e.c


Dato : 11-02-07 23:18

Der er mange typer anlæg og det er ikke absolut entydigt hvor mange pumper der skal være.
Alene et par gulvvarmestrenge kan have brug for hver sin cirkulationspumpe.



Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 11-02-07 23:52

Der sidder også et filter et sted hvor der kan sætte sig skidt og stoppe

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-02-07 03:38

Det er lidt svært at få en mening ud af spørgsmålet, målingen af temperaturen i kedlen og inde i huset, har meget lidt med hinanden at gøre, der er en tank imellem og der er første temperatur "fald" hvad er temperaturen ved udtaget af akkumulerings tanken, der hvor radiator vandet tages ud med pumpen ? Er udtaget i toppen af tanken eller lidt nede på siden ? Der er stor forskel med bare 20 cm. Der står ikke noget om en shunt ventil før pumpen, så der er vel ikke monteret en sådan ? Det er ellers en god ide med sådan en tingest, den blander fremløbsvandet med returvandet så der altid er samme temperatur ind til radiatorerne, kunne også være en forklaring. Hos mig er der ikke monteret mere end en pumpe og det er nok i de allerfleste tilfælde, jeg har også naturlig cirkulation mellem fyr og tank, keddel temperatur er altid mindst 20 grader højere end brugsvandet, undtagen når fyret er gået ud

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 10:59

Tusind tak for alle svarene - jeg skal se, om jeg kan svare på nogle af de spørgsmål, der er dukket op som resultat af min elendige forklaring

Klemme 2006, vi har et stort vandforbrug i radiatorene - problemet er, at vandet allerede er afkølet 30 grader inden det forlader vores fyrrum - som i øvrigt ligger i en staldbygning, der ikke ligger omkring 8-9 meter fra hovedhuset.
Radiatorene er udluftet og fungerer allesammen - det er bare kun "lunkent vand" der løber rundt i dem....


e.c:
Citat
Der er flere måder at forbinde på især når der er akutank.
Da i har to cirkulationspumper vil jeg tro at fyr + akutank er en kreds og resten
af huset er den anden kreds, som snupper lidt varme fra fyrkredsen.


Du har ret i, at der er to kredse - hvor vi i øvrigt kan koble akkumuleringstanken fra, hvis vi ønsker en hurtig gang varme. Men den pumpe, der sidder i fyrrummet har kun den ene funktion at sende vandet ind til huset - til den anden cirkulationspumpe, der står for at få det rundt i gemakkerne. Den er med andre ord - så vidt jeg kan se - ikke tilsluttet kredsen med fyret og tanken, men hjælper med at snuppe varmen fra fyrkredsen

Angående pumpen - jeg gik lige ud og lurede på pumpen i fyrrummet - jeg skruede ikke den skrue af, du skrev om, men prøve at tænde og slukke for den - jeg kan høre, at der er noget, der lyder som en fane, der kører rundt i den - den stopper, når jeg slukker for den. Min konklusion er så, at pumpen kører fint. Den står i øvrigt på MAX.

Luft i systemet - kan der være det andre steder end i radiatorene som er udluftet?


Sunowich:
Der har været to pumper på systemet siden 1982 - der er så kommet et andet fyr ind i mellemtiden.
Angående skidt i systemet - det kan da meget vel være... Der er jo lidt dimser dingenoter tilsluttet her og der mellem tanken og det første termometer.

Dova:
Jeg tror nu det er rigtig med de to pumper - det er et forholdsvis stort anlæg vi har og det har skam en logisk sammenhæng. Under alle omstændigheder tror jeg ikke at det er her problemet ligger - de to pumper understøtter hinandens arbejde i dette tilfælde.

Citat
Altså der vil altid være et vist varmetab, men det lyder voldsomt det der, og også en meget lav tilbageløbstemperatur synes jeg.


Det, der er mystisk er, at der er et varmetab på 30 grader på noget højst ti meter inde i fyrrummet. Jeg tror tilbageløbstemperaturen er ok når man tager i betragtning at fremløbet kun er omkring 50 grader, at vi har mange radiatorer og at rørene i huset ligger i en uisoleret krybekælder. Det undrer jeg mig ikke så meget over.

Citat
Hvor længe har vandet opholdt sig i akkumuleringstanken når det er faldet til 50 grader...og er den isoleret ordentligt til at holde på varmen når vandet gemmes deri. ?


Det har ikke opholdt sig noget tidsrum i tanken - det er kun lige feset igennem den. Vi har et termometer, der sidder og måler vandtemperaturen i kedlen og den er den samme - med et lille bitte fald, der er klart - som det, der er i toppen af tanken. Og vandet i toppen af tanken bliver fluks ledt ind mod huset, men har tabt temperaturen inden den overhovedet når ud af fyrrummet.

Hmmm... Sidder lige og får lyst til at prøve at koble tanken fra - bare for at se hvilken temperatur der så løber indendørs.....

O.V.N:

Citat
hvad er temperaturen ved udtaget af akkumulerings tanken


Der er ikke et termometer lige ved udtaget - den første er lige før cirkulationspumpen og den virker desværre ikke - den næste er lige efter cirkulationspumpen og det er den, der måler fremløbstemperaturen der er 30 grader mindre end kedlen/toppen af tanken - hvor rørene i øvrigt er tilsluttet.

Der er ingen shuntventil i den del af systemet overhovedet.

Du skriver at dit system kører med en forskel på tyve grader mellem kedel og brugsvand - vores svinger så mellem 25 og 40 graders forskel når fyret kører på højtryk.


Jeg sidder og bliver lidt i tvivl om, om den akkumuleringstank alligevel er for voldsom - det er den, der anbefales det dette fyr - men måske er det alligevel for meget vand at varme op...

Jeg har taget et par billeder af fyrrummet og lidt af rør og termometre, hvis det kan hjælpe til at forstå min ubehjælpsomme forklaring. De kan ses her: http://picasaweb.google.dk/pimseb og ligger i mappen, der hedder Fyrrum.

Mange tak for hjælpen so far!

Vaxen





Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-02-07 13:58

Citat
Hmmm... Sidder lige og får lyst til at prøve at koble tanken fra - bare for at se hvilken temperatur der så løber indendørs.....
ja prøv det, og tanken er sikkert ikke for voldsom, der er bare længere mellem indfyringerne, den ser ud til at være velisoleret, men jeg kan ikke på billederne se hvor højt på tanken udtaget er, er der en spiral i tanken ? eller bliver radiator vandet blandet med kedel vandet = lavere temperatur

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 14:38

Citat
og tanken er sikkert ikke for voldsom, der er bare længere mellem indfyringerne, den ser ud til at være velisoleret, men jeg kan ikke på billederne se hvor højt på tanken udtaget er, er der en spiral i tanken ? eller bliver radiator vandet blandet med kedel vandet = lavere temperatur


Vi troede faktisk også, at vi kunne fyre få gange i døgnet med den store tank - men det kan ikke lade sig gøre. For at holde en temperatur omkring 80 grader skal der fyres ca. hver anden time i et vejr som vi har nu... Så der fik vi os en lang næse.
Isoleringen skulle være i orden - eller ikke, da den jo ikke kan holde temperaturen oppe? Det er ellers forsøgt gjort grundigt.
Udtaget er oppe på toppen af tanken - ingen rør nedad siderne overhovedet.
Der er ingen spiral i tanken.
Radiatorvandet bliver ikke blandet med kedelvandet, men bliver ledt ned i bunden af tanken - lukker jeg af for tanken bliver det blandet med med kedelvandet.

Vaxen

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 12-02-07 17:02

På billede 3 kan du se dit 8 tal som ligger ned. Til venstre for pumpen i tstykket sidder shuntventilen som bestemmer hvor meget varme der skal cirkuleres med. Og det er sådan en pumpe hvor messingskruen kan skrues af.
Der kan være luftlommer mange steder, og som regel der hvor vandet skal ned og op igen.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-02-07 17:22

Jeg tror det er en god ide at prøve at koble tanken fra, for som det er nu, lyder det som om den bare virker som en kæmperadiator der sluger en masse brændsel og ofte fyring og en masse varme fra kedlen inden det når ind i huset, og som "Radiatorvandet bliver ikke blandet med kedelvandet, men bliver ledt ned i bunden af tanken " yderligere får tilført det kolde returvand fra radiatorerne ??


mvh dova

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-02-07 17:28

Citat
På billede 3 kan du se dit 8 tal som ligger ned. Til venstre for pumpen i tstykket sidder shuntventilen
den ser jeg først nu den blander det varme vand fra tanken, med retur vandet, så der bliver en ensartet fremløbs temperatur, kan du ikke stille den noget højere ? Ellers bloker den (anbefales ikke)

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 17:31

Nå, nu har vi brugt dagen på dette lille mysterium - og jeg har også fundet den shunt, som du snakker om e.c. Og jeg tror faktisk det er den, der er problemet.

Den er tilkoblet en termostatboks så man kan regulere den præcise temperatur der løber ind i huset. Vi har sat den til 80 grader, den plejer at stå på 60. Selve termostatenboksen virker, det er blevet testet i en anden forbindelse for noget tid siden. Men vi har snakket om, om det måske er den shunt, der har sat sig så det varme vand bliver blandet med tilbageløbsvandet i forkert blandingsforhold - eller rettere det samme blandingsforhold ligegyldigt hvilken temperatur der løber gennem rørene.

Vi har i øvrigt tjekket temperaturen på tanken - den er rigelig varm både for oven og for neden, så vandet der er gennemvarmet - men kommer bare ikke varmt forbi den shunt og cirkulationspumpen.

e.c, hvordan tjekker vi for luft i systemet? Og hvordan lukker vi det ud. Vil lige nævne, at der er tilkoblet en åben ekspansionsbeholder, som jeg troede også sørgede for, at luften i systemet i fyrrummet havde et sted at forsvinde hen - men ok, der er jo krinkelkroge det kan gemme sig i undervejs

Dova, hvis vi kobler tanken fra permanent skal vi fyre konstant - det kan vi selvsagt ikke. Så det SKAL virke - det er jo også det vi betalte en pæn sjat penge for, da vi fik det nye fyr installeret

Kan forresten sige, at jeg koblede tanken fra et lille stykke tid - resultatet var, at temperaturen faldt yderligere. Det var så lige det stik modsatte af, hvad jeg havde forventet.... Hmmm...Og dog - for kedelvandet bliver jo så blandet med tilbageløbsvandet og køler det ned i første omgang... Hmmm.... skulle måske have haft lidt mere tålmodighed....

Vaxen



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 17:33

o.v.n - der fik jeg lige svaret på dit spørgsmål mens du spurgte

Den shunt er tilkoblet en termostat, der skulle styre det... Men kan man regulere den manuelt? I så fald hvordan?

Når du siger at man kan blokere den (uden din anbefaling) kan man så gøre det midlertidigt for at teste?

Vaxen - der er superglad for jeres hjælp!!!

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 17:49

ARRRHG!

Nu skete katastrofen da!! Min kære husbond åbner for cirkulationspumpen, tjekkede at den kørte - og stoppede mens han stod og kiggede på den. Han siger det nærmest så ud som om, den gik i hak.....

Lige nu falder temperaturen i rørene - og vi fik bekræftet at der SKAL bruges to pumper til vores system...

ØØØV.. Der er i forvejen kun 17 grader herinde...

Han siger forresten, at han ikke kan se nogen kærv han kan dreje på i pumpen... Kan jeg mon guides noget mere?

Vaxen - som nærmer sig desperationen....

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 17:52

Pheeeew - falsk alarm - pumpen kører igen... Vi er tilbage ved det eventuelle shunt-problem....

Vaxen - som trods alt smiler lidt igen...

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-02-07 18:09

Det kan sagtens være termostaten der har sat sig, så blandingforholdet er den samme sommer som vinter, nu har vi kredset os ind til sagens kerne og jeg kan ikke hjælpe mere. Blokere omløbet hmm skille røret ad og sætte en prop på ellers må den forholdvis nygifte vaxen varme sig ved husbond til det blir´sommer jeg skynder mig væk før du reagere

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 12-02-07 18:44

Og når den messing skrue skrues ind må lyden ikke ændre sig til en skurrende lyd for det kan være rotor i pumpe som skraber på skruen.
80 gr. i omløb til huset.............er der ingen døre og vinduer sat i.

Hvis jeg ser rigtigt er der en kugleventil på det lodrette rør (billed 3)...........hvis der er så prøv lige at lukke ventilen i 10 min og se om der sker ændringer.

Et andet forsøg
Øverst til venstre billede3 er der en kugleventil prøv at lukke den i 2 min og luk den hurtigt op igen.
(dette må aldrig gøres med ventiler til brugsvand)

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 19:09

o.v.n - det kan godt være jeg er nygift, men vi har kendt hinaden i fjorten år - så der skal sgu lades op til den slags

e.c - du er en knag - jeg er glad for, at du hænger ved og kommer med gode forslag...

Husbond er lige nu i fyrrummet. Der er desværre ikke nogen ventil på røret mellem frem- og returløbsrørene - det havde ellers været et genialt forsøg

Med hensyn til dit andet forslag - for at være helt sikker på at jeg forstår dig - lukke for ventilen i returløbsrøret i to minutter og afvendt effekten af det.
Yes?

Kan i øvrigt sige, at manden har hevet frem og tilbage i den fine sorte shunt - og har vist scoret et par grader på den rutine...

Angående de firs grader.... joo, nu var det jo som forsøg for at se, om der overhovedet skete noget.. Det gjorde der så ikke. Desuden har vi endnu en shunt inde i huset, der i det mindste er til at regulere på manuelt.
Men ok - manglende vinduer og døre - det er lige før... vi har et meget dårligt isoleret hus. Jeg vil dog lige skyde ind, at vi har en gammel salamanderkedel stående i kælderen, der snildt kan varme huset op - 70 grader og så en tur gennem shunten til X grader lavere temp, så kører det for os. Olie er så bare vældig meget dyrere end halm. Og skidtet støjer voldsomt.

Angående cirkulationspumpen - han siger at den sidder uden at skurre

Vaxen

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 12-02-07 19:16

Kommer der vand ud af overløbsrøret fra den åbne ekspansionsbeholder, når der fyldet på.
De manometre som sidder på røret (billed3) skal i nok ikke regne med, for som jeg kan se er de lidt utætte og sidder på en vinkel som kan være stoppet til.
Endelig kan der sidde skidt et eller andet sted, evt. i en vinkel.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 19:36

Der kommer vand ud af røret fra ekspansionsbeholderen når der fyldes på - vi har efterfyldt i dag for at være på den sikre side... Og der var vand på systemet.

De målebørger der - nej, dem skal vi vist ikke helt stole på. Det øverste ser ud til at måle rigtig nok, men det nederste er helt hen i vejret - så dem har vi ignoreret totalt.

Måske hander det hele om skidt - vandet her i omegnen er meget - og jeg mener MEGET - kalkrigt og der er en del okker i vandet. Desuden har vi jo fået skiftet fyret og pillet ved rørene uden at der er rørt ved den del af systemet - måske er der kommet noget snavs igennem... Dog - set i bakspejlet tror jeg altid vi har haft det her problem - vi har bare indtil nu skudt skylden på det gamle halmfyr.

Angående lukningen for ventilen i to min. - Jeg tror minsandten min hårdarbejdende mand forsøger nu. Så må vi se, hvad der sker....

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 19:41

Som sagt så gjort - han siger, at det eneste der sker er, at pumpen begynder at lyde lidt mere anstrengt.

Hvad kan man konkludere ud fra det?

Vaxen

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 12-02-07 19:49

Det betyder at pumpen trykker vandet over mod ventilen og at shuntventilen er i stilling "ligeud" for størst udnyttelse.
Altså det liggende 8 tal er blevet til et liggende 0

Det arrangement på billede 3 virker åbenbart.

Peger cirkulationspumpen mod næste varmekreds til huset........................?

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 19:56

Ok - så kan vi hermed frikende shunten...

Jeg er nok lidt usikker på dit spørgsmål, men jeg vil forsøge at svare alligevel

Cirkulationspumpen sender vandet ind til huset og mod den næste pumpe, der sender vandet rundt i huset. Sådan som jeg forstår det, vender de samme vej og det er med kredsløbet i huset.

Var det mon et svar?

Vaxen

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 12-02-07 21:17

Ja i princippet ser det nok ud som på billede3 ved næste trin så der måske er 3 kredsløb.

Altså sådan: OOO hvor første O er kedel og andet O er billede3 og tredie O er cirkulationen i selve huset.

Det sidste O har så også en shunt eller også sidder de to cirkulationspumper i folængelse af hinanden.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 21:28

Lige præcis sådan!

Spørgsmålet er så, om den sidste kreds kun er en kreds?

Fordi:
Til systemet er den gamle salamanderkedel tilsluttet. Herefter en cirkulationspumpe, en shunt og en varmtvandsbeholder. Til varmtvandsbeholderen blev tilsluttet endnu en pumpe, som viste sig at sidde forkert - den sendte vandet tilbage mod den første pumpe lige efter oliefyret.... Forstyrrede hele systemet, så den blev slukket og er der nu bare....
Efter varmtvandsbeholderen går vandet ud i radiatorerne, tilbage til fyrkælderen og ud i fyrrummet.

Systemet i fyrkælderen inde i huset er noget forvirrende at se på - det sidder meget mere logisk ved halmfyret, så jeg kan ikke helt gennemskue det..

Vaxen


Kommentar
Fra : e.c


Dato : 12-02-07 21:47

Det er da noget af et mas når vandet skal tvinges gennem en pumpe i modsat retning.

Men det er sandelig svært at regne ud, uden at se det.

Jeg lukker for i dag..........




Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 12-02-07 21:50

Det er i orden e.c - jeg synes det er dødsvært selvom jeg kan se det

Tusind tak for din store hjælp!!!!

I morgen fanger vi vores rare vvs-mand Jakob og så må han altså hitte ud af, hvad det er, der sker...

Igen tak for hjælpen!!

Sov sødt

Vaxen

Accepteret svar
Fra : Niederhof

Modtaget 250 point
Dato : 12-02-07 22:17

Din shunt på billede 3 skal styre fremløbs-temperaturen, ved at blande returvand i fremløbet - et eller andet tyder på at denne ikke virker.
Det ser ud som om den er elektrisk styret - kan der være noget galt der ??

Din cirkulationspumpe ligner umiskendeligt en UPS25-60/xxx - den vil du med fordel kunne udskifte med en nyere Grundfos-model - du kan finde en udskiftningsmodel på www.grundfos.dk

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 13-02-07 11:57

Niederhof

Citat
Et andet forsøg
Øverst til venstre billede3 er der en kugleventil prøv at lukke den i 2 min og luk den hurtigt op igen.


Som gav dette resultat:
Citat
Som sagt så gjort - han siger, at det eneste der sker er, at pumpen begynder at lyde lidt mere anstrengt.
Hvad kan man konkludere ud fra det?


Og min vurdering ud fra det er:
Citat
Det betyder at pumpen trykker vandet over mod ventilen og at shuntventilen er i stilling "ligeud" for størst udnyttelse.
Altså det liggende 8 tal er blevet til et liggende 0


Men jeg er ikke sikker da jeg ikke har anlæget i hånden.





Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 14-02-07 20:31

SÅ - mine hjælpsomme damer og herrer... Jeg sidder lige nu i et hus med en rumtemperatur på 22,4 grader!!!

I morgen har vi boet er i fire år - og det er FØRSTE gang at temperaturen har været så høj i huset... Jeg er ellevild!!

Løsningen var enkel og dog finurlig.
Årsagen til problemet var som mistanken - shunten i fyrrummet. I går kom vores vvs-mand, Jakob og kiggede på sagerne. Hurtigt kunne han konstatere, at det var den, der lavede numre. (Ved at måle temperaturen på rørene udenom).
Da vi ikke har brug for shunten lige der besluttede han at fjerne mellemstykket så der ikke længere kunne blandes returvand i det varme.

Vi kunne straks konstatere, at den temperatur der var i tanken løb ind i huset.... Jeg var glad!

MEN! da jeg kom ind i huset efter Jakob var kørt, var radiatorene bare slet ikke varme. Skuffelsen var stor! Vi forsøgte os med at regulere på den gamle shunt i kælderen, med tre muligheder: Skru helt op: KOLD. Sæt den midtpå: LUNKEN. Skru helt ned: KOLD.

Vi opgav - og vågnede igen op til 15 grader....

Jakob kom så igen i dag. Kiggede først i kælderen for at regne ud, hvilke rør der gik til hvad og hvorfor. Konstaterede hurtigt at humlen nok var, at vandet, der kom i huset var varmt nok, men der bare ikke var nok af det.
Så blev shunten i fyrrummet skåret af - det viste sig, at den var helt tillukket. Når man lyste ind i den ene ende af røret, kunne man ikke se lyset i den anden. Vandet er højst sevet igennem.
Lige efter shunten sad cirkulationspumpen, som var den vi først troede der var noget galt med.
Jakob besluttede at tjekke den for en sikkerheds skyld. Og hold da op! Den var nærmest lige så sat til som shunten. Heller ikke der kunne meget vand passere og det små lameller, der skal kaste vandet rundt var fyldt op af rustent pløre.

Så blev den også skiftet!

Glæden var stor, da vi atter så det brandvarme vand løbe i røret mod huset. MEN! Radiatorene var stadig ikke varme!!! Efter en rum tids søgen og noget kratteri på toppen af hovedet gik der en prås op for den gode Jakob.... Det lille skilt, der viser hvor regulatoren skal stå på shunten vendte forkert - eller regulatoren gjorde i forhold til skiltet.
Så indtil i dag, har vi ikke kunne regne med noget som helst i forhold til den shunt, fordi der var alt for lidt varmt vand i rørene - og da der så endelig kom varmt vand ind, viste det sig, at når vi skruede den hen på det røde felt blev vandet koldt og omvendt....

SÅ NU!!!
Varmen flyder... radiatorene banker derudaf... OG jeg fryser IKKE!!!

AHHHHHH!!!!

Vaxen

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 14-02-07 21:48



Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 15-02-07 00:27


på jeres vegne

Godkendelse af svar
Fra : vaxen


Dato : 23-02-07 21:49

Tak for svaret Niederhof.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste