|
| Børnefødselsdag Fra : MSS | Vist : 1389 gange 200 point Dato : 06-02-06 13:42 |
|
Hej
Vi står for at skulle fejre en 4-års fødselsdag. Endnu er det ikke bestemt, om det skal foregå hjemme eller i børnehaven, hvor vi vil tage ned og lave mad.
Jeg vil gerne høre, om der er nogle, der har gode forslag til borddækning, hvis vi vælger at holde det hjemme. Fx. om man kunne dække op med en dug på gulvet, for at "spare" lidt på borde+stole.
Dernæst gode forslag til mad. Jeg har selv været inde over spaghetti og kødsovs, og de andre "gængse", men måske der var andre gode ideer ??
mvh
MSS
| |
| Kommentar Fra : Balcanard |
Dato : 06-02-06 13:57 |
|
Glimrende idé at sidde på gulvet.
Saftevand serveres i bowle - husk navneetiketter på glassene. Servér pitabrød, hvor de unge mennesker selv udvælger fyldet, evt. selv fylder i. "Desserten" kan være muffins med farvestrålende glasur og flag.
God fødselsdagsfest
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 06-02-06 14:00 |
|
Er det ikke lidt svært med spaghetti og kødsovs på gulvet? Var det ikke bedre med pizza eller baguetter? -En eller anden slags fingermad er da i hvert fald nemmest for ungerne.
Eller en gang risengrød? Skemad i skål er dejligt at sidde og spise på gulvet.
Eller frugtsalat, som ungerne selv blander hver især.
Det kunne være pærer, melon, rosiner, vindruer, æbler, søde clementiner, bananer eller hvad fødselsdagsbarnet ellers kan lide af frugt. Alt i små stykker i store skåle. Så kan ungerne selv tage hvad de vil have i deres små skåle.
Hvad siger fødselsdagsbarnet?
| |
|
Hvad enten det bli´r hjemme eller i børnehaven, kunne man jo pynte lidt op med fastelavnsris og andet sjov, måske man kunne få børnene til også at lave lidt mens de er der...masker-katte m.m.
Hvis dugen skal ligge på et trægulv, så tape den fast, så børnene ikke skrider i den.
Man kunne også lave landgangbrød med æg-leverpostej-spegepølse-pålægschokolade, men pas på de ikke bliver for store. Den med pitabrød er altid god. En masse små "bøtter" med snacks af forskellige grøntsager.
Go´fest.
| |
| Kommentar Fra : gch123 |
Dato : 06-02-06 17:50 |
|
En ide er også grill-spyd ( de små træpinde ) med mini frikadeller, agurk, coktailpølser. momomajs i skiver osv.
er nemt hvis man sidder på gulvet
Mvh
Gch
| |
| Accepteret svar Fra : CLAN | Modtaget 200 point Dato : 08-02-06 10:24 |
|
Nu skal de vel ikke spise hele tiden. Børn har ikke samme forhold til at hygge sig ved bordet med god mad... som vi voksne, at vi så forgæves prøver at overføre det til dem - tjahhh!
Selvfølgelig skal de "fodres", og helst med noget de syntes om - det er jo trods alt fødselsdag. Spørg fø'selaren hvad han / hun ku' tænke sig.
Når spisningen så er overstået, ja så skal der vel ske noget andet... her er et par forslag
http://www.festdoktoren.dk/Boernelege/default.htm
samt
http://www.festdoktoren.dk/Boernefester/default.htm
Kan I ha' en rigtig førnøjelig føs'da
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 08-02-06 10:30 |
|
NB: Da vores børn var små... var "kagemanden" en lllaaannnggg slange, pyntet med glasur (i flere farver) og masser af snoller.
Slangen laves af vandbakkelse. Bag en masse halv-buer, en hale samt et slangehovede. Antallet af ½-buer bestemmer hvor langt dit bord er... eller hvor lang du ønsker slangen.
"Slangen" bragte altid success
| |
|
Hej
Herhjemme har pizza snegle altid været et hit. Og det er nemt for dem at spise. Nu ved jeg ikke om i bor i hus, men vi har flere gange holdt fødselsdag udenfor selvom vores søn er fra dec. Vi har lavet bål hvor vi har bagt pandekager, lavet snobrød og pøler over. Og så det største hit - popcorn over bål. Før, under og efter har ungerne så leget ta' fat, gemme eller skatte jagt.
God fornøjelse.
Annette
| |
| Godkendelse af svar Fra : MSS |
Dato : 09-02-06 11:51 |
|
Tak for svaret CLAN.
Det satte en masse ideer igang.
mvh
MSS
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|