/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Gris, brændeovn eller begge dele
Fra : solvej2
Vist : 3343 gange
50 point
Dato : 10-09-04 18:09

Gris, brændeovn eller begge dele

Jeg har brug for lidt hjælp/vejledning; Vores hus er en bungalow fra 1917, med gammelt oliefyr som bruger 2000 L. olie på at varme vores brugsvand på (!!!!). Hvis vi kun fyrede med olie ville det nærme sig et beløb på 30.000,- årligt. Men vi har 2 brændeovne (hvoraf den ene skal udskiftes.)
Jeg har for nyligt købt ny el-vandvarmer, som også kører på solvarmeanlæg. Det er jo fint nok det sene forår, sommer og tidlige efterår….men om vinteren….bruger vi vores 2 brændeovne som rumopvarmning, kombineret med et varmeflytningsanlæg.
Mit spørgsmål lyder (jeg har faktisk flere). Vi står for at udskifte brændeovn og påtænker at købe en brændeovn med vandtank. Denne vandtank skal så varme brugsvandet pop, ca. 100 L. Da vi også skal have skiftet gulvene ud med nye trægulve og evt. fliser i køkken og entré, tænkte jeg om det ikke var en god idé at lægge gulvvarme under det hele, med det samme.
Og det var det min brændeovn med vandtank skulle bruge til.
Nå, til spørgsmålene:
1 – Hvilken rørtype skal det være? Der bliver jo sindssygt varmt i en brændeovn. Og er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt?
2 – Kan man regulere varmen? Hvis der er for meget varmt vand vil det søge mod expansionsbeholderen, kommer der så underskud af vand i systemet og hvad så?
3 – Er det effektivt nok?
4 – Er der en rimelig forklaring på hvordan genvex virker. Jeg har kun hørt benævnelsen og kan ikke rigtig få det til at hænge sammen?


Hilsen Solgrisen !!!


 
 
Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 10-09-04 21:01

http://www.kandu.dk/dk/spg/44231
Til dit sidste spørgsmål,kan du nok blive orienteret ved at kigge på ovenstående.
Hvis du vil have en brændeovn m.vandtank til at køre gulvvarmen ,skal du ikke være bange for der bliver underskud
af vand i systemet.
Det er jo netop meningen med en expansionsbeholder.Altså når vandet er varmt,udvider det sig og stiger op i ex.beholderen,og når det er kølet af falder det tilbage i anlægget.
Hvilken rørtype du skal vælge vil forhandleren af brændeovnen kunne fortælle dig,men jeg ville vælge kobberrør.
Pexrør kan gå til 90%,men som du selv siger bliver vandet ret varmt i en gris.
Der skal også en blandesløjfe og en pumpe på gulvvarmen,og det skal beregnes rigtigt,så anlægget ikke koger tørt.
Med hensyn til genvex,skal du nok se om du kan få fat i "3773",han ved mere om genvex end genvex selv.
Hilsen Keldd (Blik og Rør).

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 11-09-04 17:06

Brændeovn og gulvvarme kan være noget besværligt noget at styre. Du skal regne med at gulvvarmeslangerne skal indstøbes i et betonlag og gerne ligge lidt dybt for at få en god varmefordeling. Du skal som Keldd har angivet have en blandesløjfe for vandtemperaturen må ikke svinge ret meget. Hvis din temperatur svinger for meget vil dit klinkegulv revne.
Problemet med en brændeovn er, at du ikke så nemt kan regulere temperaturen, blandesløjfen hjælper selvfølgelig til at temperaturen i gulvvarmen kan reguleres, men hvis du har indfyret for kraftigt, kan det være et problem med at komme af med varmen og dit anlæg kan i værste fald begynde at koge. Jeg vil anbefale dig at du ud over gulvvarme også får et antal radiatorer, så har du mulighed for at skrue ventilerne helt op og derved afkøle dit rad. vand, hvis uheldet er ude. Har du overvejet at få nedgravet en isoleret buffertank, som du både kan bruge til afkøling af brændeovn og akkumulering af overskudsvarme?



Kommentar
Fra : 3773


Dato : 13-09-04 11:33

Hæ hæ Keldd (og så er det ikk' engang løwn). Jeg er den store plage i branchen og finder fejl på undervisningsanlæggene på Teknologisk Institut de ikke engang selv anede var der!!!!!!

Spøg til side, Solvej.

Jeg så engang en fyr der havde fikset en DFJ kedel, og forsynet den med alt mulig fint messing, temometre mv. Den stod i han stue og blev anvendt som almindelig brændeovn. Selvfølgelig fylder sådan en djævel meget mere end en brændeovn. Men som alternativ til en brændeovn med gris, synes jeg det var genialt. Hvis du har pladsen, er det rigtig genialt at have en tank på mellem 500 og 1000 liter inde i kredsen som buffertank - så har du nul problemer med at aftage varmen. HUSK ÅBEN EXPANSION. Alt andet er farligt og ulovligt. Afhængig af hvor fingernem man er kan det altså blive rigtig flot.

Mht Genvex. Genvex er et firmanavn. Genvex har levet en omtumlet tilværelse med lidt bøvl i fortiden med uhæderlig opførsel, konkurser mv og kaldes derfor i spøg Genvækst eller Igenvex. Idag kan man præstere et fornuftigt udbud af forskellige ventilations- og varmepumpeløsninger. Men småhusventilation som det hele kan kaldes under en fællesnævner, huser masser af andre firmaer. I flæng kan nævnes Dantherm, Nilan, Exhausto, Systemair, Flexit osv osv.

Men hvad vil du???? Spare en masee penge??? Det kan man ikke ved at øge ventilationen i huset. Uanset om man bruger varmepumpe eller ej (også selvom de lover en masse). De kan hjælpe lidt på varmefordelingen og bedre dit indeklima - herunder sænke din luftfugtighed indendørs om vinteren. Varmefordelerne fra trælasten er så ringe at jeg ikke vil kommentere disse og alligevel - Man tager nogle dele der passer sammen. At de alligevel ikke "passer" sammen rører ikke store ånder. I flæng kan nævnes: Nogle anlæg sælges uden lyddæmpere. Luftmængdemæssigt passer de valgte ventiler og ventilatorer slet slet ikke sammen. Det medleverede filter er til opgaven en ren parodi. At købe sådan noget ved en HK uddannet træmand, er ikke smart. Deres viden om tingene er 0.

PS 2000 liter olie for at lave varmt vand!?!??!?? Er i en enorm stor familie? Ellers kunne fyret da vist trænge til et kig!

Jeg har kunnet holde 165 m2 + 15m2 opvarmet + varmt vand, for under 1500 liter + træ i en enkelt brændeovn (og en anelse hjælp til flytningen af brændeovnsvarmen fra et 19 år gammel krydsveksleranlæg). Krydseren har så godt nok også genvinding fra tørretumbler - det hjælper jo også.


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 13-09-04 11:49

Hpv du spurgte til funktionen:

Et almindelig boligventilationsanlæg opbygges normalt således at du suger i alle "våde" rum. Dvs bad, toilet, bryggers og køkken. Luften du udsuger bruger du til at genopvarme erstatningsluften, som du indblæser i alle opholds- og soverum. Dvs værelser, stue, soveværelser. Har du rum med erhverv, bør du almindeligvis både suge og indblæse i disse.

Til at genvinde kan du anvende:

Varmepumpe, der virker vha to flader og en kompressor. Sådan en bruger strøm og bliver slidt.

En krydsvarmeveksler. Ingen sliddele, temperaturvirkningsgrad på 60 - 65% er opnåeligt. Mange ligger i virkeligheden lavere.

En roterende genvinder. Har en gearmotor (sliddel). Er i nogen grad fugt (-og lugt) overførende. Ikke brug meget i dk i småhuse. Det er vist kun PM Luft der sælger dem til det formål. Høj virkningsgrad på 80 - 85% kan nås.

En modstrømsveksler. Ingen sliddele, høj temperaturvirkningsgrad på omkring 80% kan nås (man lover ofte mere). Har problemer med isdannelse ved frost.

Netop Genvex tilbyder kombinerede løsninger med både VP og krydsveksler. Det kan de få til at køre rimelig ukritisk, ved ikke at have en for stor krydsveksler i (ellers fik man masser af bøvl med is-dannelser i flade og veksler).

Du kan få bygget anlæg efter dit eget hoved og kanalsystemer lige så sofistikeret som du ønsker. Billigste byggesæt er nok en lille bitte krydsveksler installation til ca 20000 for alle stumper. Nilan har sommetider en lille varmepumpepakke (VPL10) til ca det samme. Filtre kanalsystem, ventiler er dog temmelig tarvelige i den slags pakkeløsninger. Du får kun det du betaler for - uanset hvor store bogstaver man har brugt til at skrive tilbud med. Opefter kan det blive lige så dyrt som du har pung til. Går du i ca 30000 og op, begynder du at lave noget der ligner rigtige anlæg.

Skal du fyre billigt så kan http://www.jf-koeleteknik.dk/klima5.htm også være en mulighed.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-09-04 17:32

Ok Solvej?

Kommentar
Fra : solvej2


Dato : 23-09-04 09:57

....Mange, mange tak for alle de gode kommentarer.... Går i tænkeboxen et stykke tid,vender garanteret tilbage senere....

Hilsen Solvej 2

Kommentar
Fra : dah


Dato : 25-10-04 18:39

Hvordan få tak i en brændeovn med gris?

Jeg har selv gode erfaringer med sådan ovn som lager varmt vann til tank - som så tas videre til bruksvann og radiatorer. For at dette skal fungere trenges en styringsenhet - bruker selv "ladomat21" som sørger for at vann til tank er over 80 C og returvannet ikke blir for kalt...

Ingen bræandeovner med gris importeres til Norge. Nå vil flere som har sett vår gjeren ha. ABC 15 er vistnok ute av produksjon. Hva er det ellers å få tak i på markedet?
-dah, Oslo

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408191
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste