/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Jord og aske
Fra : svendgiversen
Vist : 451 gange
146 point
Dato : 20-02-18 20:40

Jeg har ikke overvejet, hvor den jord der skal kastes på min kiste kommer fra
og om det betyder noget, måske lidt fra min fars gård og fra min sidste kones grund?
Jeg har boet 4-5 steder der imellem, men uden samme tilknytning.

Jeg har bestemt hvor min aske skal strøs ud og det bliver nok det hele, ikke nogen halv løsning.
Så slipper min kones søn fra en alvorlig afvejning, hvordan deler man en urnes indhold??

Som nu hos vor afdøde kronprins,
er det bedemanden, der deler og er det efter vægt, rumfang, eller???

Og prinsens ænder er nok ikke så uheldige at de skal dele aske og tung metaller med mig.






 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 20-02-18 21:21

Jeg ska' da også futtes af! ..som min familie ..i generationer!" ..og i fællesgrav.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : for_lækker


Dato : 20-02-18 21:57

Du vrøvler
Citat
Som nu hos vor afdøde kronprins
men det er jo som det plejer med alle dine latterlige spørgsmål....

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 21-02-18 09:19


Læreren:- Hvorfor var du ikke i skole i går, Per ?

:- Det var fordi bedstefar døde.

:- Det forstår jeg ikke, da jeg kørte forbi i morges, sad han ved vinduet.

:- Der skal han blive siddende til den første...vi skulle jo gerne ha`folkepensionen.

M.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-02-18 09:55

Godt Molo, så får du jo nok kastet jord på fra Djævleøen,
ikke helt så fint som Prinsen, der fik sendt indviet jord helt fra Frankrig.

Det får jeg ikke, selv om jeg har boet på Torfavej og min første kone var fra Teglkåsvej,
men måske fra Als, hvor jeg har boet og arbejdet i over 40 år.

Og Mosebaek
I Grækenland ikke kun pension til den første efter sin død, men ofte i årevis...



Kommentar
Fra : Nul7


Dato : 21-02-18 11:38

Religiøst set (Ifølge bibelen er det totalt lige meget ) Hvis du er en troende person kan jeg anbefale dig, at undersøge hvad der står om dette spørgsmål.
For eksempel Apostelgerninger Kap.24:15. eller Romerne kap. 10:13.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 21-02-18 12:23

Jeg medbringer selv, den muld der skal bruges - alle siger nemlig, at jeg har jord i hovedet.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-02-18 14:11

Jeg er ikke så bibelstærk at jeg læser hverken apostle eller romerne,
og hvis det er lige meget, prinsen var jo oprindelig katolik,
hvorfor, måske derfor, hente jord hjem fra sin franske hjemegn?

En kvinde i Østjylland ønsker,
at en lille del af Henriks aske skal gemmes og begraves sammen med dronningens i Roskilde,
det vil jo så yderligere komplicere opdelingen af prinsen aske.

Min kone mener ikke det er bedemandens job at opdele efterladendernes aske,
det påhviler familien, men det kan da ikke være vor dronnings sidste opgave i sit ægteskab,
at sortere sin afdøde mands aske??

Jeg har også jord i hovedet, men det er ikke særligt strøbar,
"af jord er du kommet og til jord skal du blive"
og jeg som troede jeg kom som en kærligheds akt mellem min mor og min far???

Henriks aske må jo nu være tilbage som resterne af en afbrænding,
nogen der ved hvordan den blev delt og hvor halvdelen blev/bliver strøet ud????





Kommentar
Fra : Nul7


Dato : 21-02-18 15:03

Hvad er din mening med Spørgsmålet?

Tænk på hvad præsten siger til alle han begraver, og hvor har han det fra, så vidt jeg ved er det skaberen den almægtige der bestemmer dette.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 21-02-18 15:20

Citat
prinsen var jo oprindelig katolik,
hvorfor, måske derfor, hente jord hjem fra sin franske hjemegn?
Nej, ikke fordi Henrik havde været katolsk. Det var jord fra hans/deres franske vinslot, Château de Cayx. Hvilket er meget naturligt - nu, vi tænker over det.

Citat
"af jord er du kommet og til jord skal du blive"
og jeg som troede jeg kom som en kærligheds akt mellem min mor og min far???
Jo jo men, hvor kom dine forældre fra..? Og deres forfædre igen..osv osv.....

Citat
men det kan da ikke være vor dronnings sidste opgave i sit ægteskab,
at sortere sin afdøde mands aske??
Jo, det kunne passende være hendes sidste opgave. I samme åndedræt kunne hun overdrage tronen til Mary & Frederik. Frederik bliver snart 50 år, derfor ville det være et godt og naturligt tidspunkt. Daisy bliver jo heller ikke yngre...




Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 21-02-18 16:37

Svend, lad din "nye kone" læse alt det lort du skriver! Så smider hun din computer i fjorden - og vi får fred!

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 21-02-18 16:57

Citat
I Grækenland ikke kun pension til den første efter sin død, men ofte i årevis...

....og de gør aldrig deres byggerier færdig, så kan de ikke trækkes i ejendomsskat. Smart.
Ikke sært den græske økonomi, kører som....... Nå, bortset fra det:

Jeg skal hjælpe med at give varme til Holstebro borgere. Mener Holstebro krematorium, er tilsluttet deres fjernvarme......... det er jo faktisk en forsmag på skærsilden.

Hvad med folk, der har indopereret hård hærdet stål i kroppen, til afløsning af slidte lemmer. ? Sidder der mon en magnet, til at fjerne disse fremmed legemer, som på en forbrændings anstalt....eller smelter de i varmen.

Her tænker jeg ikke på ringe og guldtænder, de bliver sikkert fjernet inden, som vi så Buster Larsen gjorde, i "Det parallelle lig".

M.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-02-18 17:38

Når man snart fylder 75 år og ens kone døde for næsten 10 år siden,
kan det jo ikke undre. at man overvejer hvordan man bedst slipper herfra,
og her har prinsens farvel inspireret mig, selv om jeg ikke er enig i alt.

Kandu er ikke hvad det har været, men dette spørgsmål er stillet under smalltalk,
hvor man kun hygger sig og snakker, ja det var engang.

De der ikke gider deltage i en venlig debat, venligst undlad at svare.



Accepteret svar
Fra : Mosebaek

Modtaget 146 point
Dato : 21-02-18 17:51

Citat
De der ikke gider deltage i en venlig debat, venligst undlad at svare.

Det går jeg ind for.

Dem der har det for, hele tiden at rette på andre, burde udfolde sig på Ekstra-Bladet med kommentarer. Her er der virkelig frit slaw i bolledejen.

Skal måske lige nævne, at jeg ikke selv kommentere der. Det rækker min fantasi ikke til.

M.

Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 21-02-18 20:04

Tak for svaret Mosebaek.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 21-02-18 20:28

For det første er dette spørgsmål oprettet under smalltalk = småsnak = småpludren osv.

En gang for mange år siden blev der diskuteret alt muligt i seriøse kategorier.

Det var til stor beklagelse og irritation for både spørgeren og dem de forsøgte at hjælpe.
Så fandt det geniale Kanduteam, måske med lidt ideoplæg fra nogle Kanduer, netop på at indføre kategorien Smalltalk, hvor det ikke er nødvendigt med et spørgsmål, for at starte en tråd.

Siden da har alle kunnet byde ind med hvad som helst i smalltalk, og det gælder også for dem der kommenterer tråden. Et endnu mere genialt tiltag fra starten af Kandu.dk , blev brugerne fritaget for pligten at skulle deltage og samtidig at kunne hoppe af, hvis interessen sygnede hen.

Selv er jeg en smule royalist, alene af faren for at skulle risikere en trumf lignende person som præsident eller kansler.

I øvrigt tror jeg, at Prins Henrik gjorde et stort stykke arbejde for den danske eksport.
Tak for det.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-02-18 21:01

Citat
Her tænker jeg ikke på ringe og guldtænder, de bliver sikkert fjernet inden, som vi så Buster Larsen gjorde, i "Det parallelle lig".


Guldtænder bliver ikke fjernet før brænding.
Nogen påstår, at det forsvinder under brændingen, men iflg. min guldsmedeveninde kan dette ikke passe.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-02-18 21:14

svendgiversen, du bør kontakte det lokale kirkekontor. Der kan du få den vejledning, som du ønsker at din egen bisættelse skal/kan foregå. Gør det mens du kan. Du har tidligere spurgt om aksespredning til vands. Til vands menes der på det åbne hav, derfor kan dine efterladte ikke bare smide asken fra en badebro. Dine efterladte har heller ikke ret til at gå gennem det hul der nu er til kirkegården for at sætte din urne der. Din samleverske bør tale med kirkegårdskontoret for at få hegnet sat op igen.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 22-02-18 17:22

Ligbrænding er på 800 - 1000 grader
Guld smelter ved 1064 grader

Altså kan guldet ikke fordampe men bare smelte ved ligbrænding.

På hospitaler tages smykker af ved dødsfald, hvor der bruges specielt værktøj af betroede hospitalsmedarbejdere og der er altid to personer tilstede.....og afleveres til rette vedkommende.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-02-18 17:52

Igen tak,
og ja, jeg har et par guldtænder, synd hvis ænderne får dem galt i halsen.

Også rigtigt ans, vi må kontakte kirkekontoret...

Men det haster vist ikke, jeg har lige fået mit kørekort fornyet til jeg bliver 90 år.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 22-02-18 18:31

Citat
På hospitaler tages smykker af ved dødsfald, hvor der bruges specielt værktøj af betroede hospitalsmedarbejdere og der er altid to personer tilstede.....og afleveres til rette vedkommende.


Tilsyneladende ikke alle steder.

Min fars ur blev sidst set da Falckredderne kørte med ham.

Og eftersom Falckredderne var gode venner og gamle kolleger er de ikke de første vi mistænker.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 22-02-18 20:04

Øh...tak for "svar", Svend.

Citat
Men det haster vist ikke, jeg har lige fået mit kørekort fornyet til jeg bliver 90 år.

Ja, jeg ved det godt....igen et sidespring:

En stille undren: Hvordan kan politikerne, i alt deres visdom, komme frem til at der skal føres "opsyn" med en 70 årig, og til man bliver 75, for så at give det hele frit, til man bliver 90 år???

Alle ved man svækkes med alderen. Syn, hørelse, og sej i sine bevægelse.

Man sku` næsten tro, det er en EU dekret. I stil med at slukke baglygterne.

Nå, jeg er nu godt tilfreds. Bliver 76 år til oktober, og har kørekortet til 2019.....og så ca. 15 år frem. Så ser vi igen, til den tid. Det bliver så forhåbentlig forlænget til jeg bliver 100 år.

M.


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 22-02-18 21:26

Ja troldepige - det har du nok ret i. Så et bliver rettet til "burde"

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste