|
|
 | Vor oldnordiske troldkvinde baggrund
Fra :  svendgiversen  | Vist : 1009 gange
200 point
Dato : 21-07-15 13:41 |
|
Som nogen vil huske fandt jeg for over 10 år siden mine Giversen aner,
med stor hjælp fra I kandu brugere.
Nu har min bror fundet noget mere, se vedlagte mail fra ham,
Det første udsagn husker jeg, bortset fra at stærke Nils Giversen var uden e i Nils.
Det næste om troldmandens datter husker jeg anderledes, mener hun var gift med en Giversen,
men når jeg prøver at gå tilbage til mine gamle spørgsmål, får jeg denne meddelelse:
"
Kandu Firewall Alert
Din anmodning udløste en advarsel! Hvis du mener, at dette er en fejl, kontakt support.
"
Hvad er der galt?
Det jeg først er interesseret i er historien om troldmandens datter,
hvem kan finde og genskabe den??
Og så får den der kan vise at vi har oldnordisk troldkvinde baggrund, maksimum points???
Min brors mail
"
kære alle i "Giversen-klanen"
Jeg har lige læst en lille bog med titlen: "Egyptiske og Koptiske Eventyr og Historier" på dansk ved professor dr. theol. Søren Giversen.
Bogen er udgivet i 2014 tilegnet Søren Giversen in memoriam.
Han døde i 2009 81 år gammel.Han og hans hustru er begravet ved Skals Kirke.Der står en ret stor gravsten-natursten på graven.
I forordet skriver hans datter teolog Anne Kathrine Giversen bl a flg:
Nogle af familiekrønikerne(i familien Giversen) var fra før Danmark blev kristnet.Disse fortællinger var gennem århundreder blevet mere og mere eventyrlige med trolde,nisser og overnaturligt stærke mænd og kvinder.
Stærke Niels Giversen hed en af dem.Han havde en gang på et hestemarked holdt en mand tilbage,som ville flygte på en stjålen hest.
Niels Giversen greb om hestens hale med den ene hånd,mens han tæskede manden med den anden.
Der findes stadig nord for Skals en mark,som kaldes Stærke Niels Giversens mark.
En anden familiekrønike var om manden i højen,hvis smukke datter blev gift med en karl fra Skals.Men de kristne fra Skals behandlede hende ikke godt.Det ændrede sig,da manden i højen havde kastet alle mændene over Skals kirkes tag og hans smukke datter havde grebet dem.Derefter var hun vellidt i sognet.
Denne smukke datter blev formoder for Giversen-familien.Navnet Giversen stammer fra denne historie."Giver" betyder troldkvinde på old-nordisk.
Hun skriver bl a også om "Tordenkalven",som også Johannes V. Jensen fortæller om.
Så nu ved I,at vi stammer fra stærke troldfolk.
God sommer
"
| |
|
Fandt selv dette, i uddrag fra nu afdøde Niels Giversen Nielsen,
men det er ikke det jeg husker om bjergmandens datter:
"Om sommeren kørte vi sommetider til Skringstrup for at besøge min faster og onkel, tante Karen og onkel Peter. Vi kørte med hest og vogn, ud gennem Åstrup hede, gennem Møldrup, Tostrup og Nørdam. Der var 17 –18 km., så det var jo en lang køretur, men vejen føltes ikke lang, for på vejen fortalte Far om de ting vi kom forbi. Vi kom bl.a. forbi Wathøw, som Far sagde det, efter kortet hedder den Vattushøj, og så fortalte han at Giversen familien nedstammede fra en bjergmand som boede i Wathøw. Det gik sådan til at en af vore forfædre langt, langt tilbage, som var smed i Skals, en aften hvor der var fuldmåne, havde lagt sig ved foden af højen og var faldet i søvn. Han vågnede først ved midnat, da højen rejste sig på gloende pæle. En masse lys og musik vælder ud fra højen, og skønne elverpiger danser. Den kønneste af dem alle danser lige hen imod ham, og han danser med hende hele natten og bliver meget forelsket i hende, men må forlade hende inden solopgang, for da skal højen være lukket. Hun foreslår ham at komme igen ved næste fuldmåne. Det gør han og de danser videre som om de slet ikke har været fra hinanden. Han får at vide at hun er bjergmandens datter, og de går til ham og beder om at måtte få hinanden. Bjergmanden er ikke meget for det, men giver sit samtykke, hvis han vil love at være god mod hende. Der er jo ikke noget han hellere vil, og de bliver gift og får mange børn, men som tiden går, glemmer han hvad han har lovet bjergmanden og er ikke altid lige god mod sin kone. En dag bad han hende række sig en hestesko, men hun hørte forkert, i stedet for ”ræk mig den sko”, troede hun han sagde: ”ret mig den sko”, og hun tog den og rettede den ud, og så kom han pludselig i tanker om hvad han havde lovet bjergmanden. I de gamle skrifter står der, at da han spurgte hende hvorfor hun tog mod hug, når hun dog var den stærkeste, sagde hun, at det sømmede sig ikke for en kone at slå sin mand. Ja det er solide folk, vi nedstammer fra, og det skulle være ganske vist. Det var jo også en smedefamilie, både Fars far og 2 af hans fars halvbrødre var smede.
"
Det var noget med at hun smed ham over Skals kirke,
som jeg ikke mere kan finde, og som kandu spærrer for mig?
| |
 | Kommentar
Fra : ans  |
Dato : 21-07-15 21:15 |
|
Hvilket spørgsmål er det, som du ikke kan se?
Dette er http://www.kandu.dk/spg174156.aspx , men hvilket "nummer" eller overskrift på spørgsmålet er det?
Det kan jo være, at der er en bruger, der kan få det frem.
| |
|
Det er flere spørgsmål, som jeg selvfølgelig ikke husker numrene på fra ca. 2003,
og som jeg ikke kan komme tilbage til fordi kandu: Firewall Alert
Måske får andre kandu brugere ikke denne spærring.
Det drejer sig om min første søgning efter mine aner fra Skals, herunder stærke Nils Giversen,
men endnu mere en af mine forfædres mulige ægteskab med Bjergmandens Datter?
Det min bror citerer fra vor kendte slægtning også fra Skals, stemmer ikke med det jeg husker.
Og så vil jeg gerne verificere: Giver" betyder troldkvinde på old-nordisk.
| |
|
Nu forstår nogle Østdanskere jo ikke jysk, så jeg prøver at oversætte:
>Vi kom bl.a. forbi Wathøw, som Far sagde det, efter kortet hedder den Vattushøj, og så fortalte han at Giversen familien nedstammede fra en bjergmand som boede i Wathøw.
Om Wat er vat, ved jeg ikke, men høw er helt sikker høj,
ikke højrumpet, men noget det rager op i det jyske landskab,
måske kan nogen finde den pågældende høj, hvor bjergmanden boede?
| |
 | Accepteret svar
Fra : marken84 | 
Modtaget 200 point
Dato : 21-07-15 23:38 |
|
Jeg tror jeg har fundet det du søger:
http://www.kandu.dk/Spg10254.aspx
Citat
Eftersom jeg er en direkte efterkommer af bjergmandens datter,
får jeg lyst til at hilse på andre efterkommere af bjergmanden.
Det er jo sikkert de samme historier, der genfortælles i forskellige egne aflandet.
Er der andre bjergmænd?
Kender i Wathøw (vathøj) hvor bjergmanden boede??
eller stærke Nils, der holdt modstanderens hest tilbage, ved at tage fat i halen???
Tre historier fra det sydvestlige himmerland,
jeg er sikker på, at der eksisterer lignende sagn andre steder.
Ingen er dog så stærk som min bjergmutter,
hvem melder sig, Svend |
Citat
Accepteret svar
Fra : Er ikke onlinejkrjk2 Tre stjerner To stjerner
Modtaget 60 point
Dato : 15-01-03 20:49
Hej Svend!
Ja masser, f.eks. den her:
Stærke Niels Kristian fra Thy. Genfortalt af Laurits Bødker
Niels Kristian Kåstrup i Hillerslev var et fattigt barn, og han kom tidligt ud at tjene. Hen på efteråret gik kreaturerne løse, og en dag, da folkene kom ind til mellemmad, siger husbonden til drengen: - Har du fået kreaturerne samlet ind?
Så giver drengen sig til at græde og siger, at han kunne ikke finde dem.
- Ingen tuden, knægt, og ingen mellemmad! Kreaturerne skal findes, inden du får noget at spise.
Drengen måtte ud i marken igen, selvom det både regnede og var koldt og meget mørkt. Så kommer han til en stor høj, der ligger vest og nord for gården, og dér går han hen for at finde lidt læ. Mens han sidder dér og græder, kommer der et usselt lille kvindemenneske hen til ham og siger: - Hvad er der dog i vejen med dig?
- Jeg skulle have vore kreaturer samlet hjem, men jeg kan ikke finde dem, og nu kan jeg heller ikke finde gården igen.
- Det har ingen nød med kreaturerne, siger konen, men jeg kan se på dig, at du er sulten.
- Ja, jeg har ingen mellemmad fået, men bare jeg dog havde kreaturerne.
- Jah, nu må du hellere få en bid brød først, så skal jeg bagefter sige dig, hvor de er. - Hun tager så et lille fad med grød og mælk op af sit forklæde: - Det er en passende portion, siger hun, spis nu det!
Drengen giver sig med glæde i lag med det, og da han er færdig, siger han: - Vil I nu være så god at sige mig, hvor kreaturerne er?
Ja, nu skal du lade dem gå, hvor de er.
- Jamen, så får jeg hug, når jeg kommer hjem, siger drengen, jeg har sådan en streng husbond.
Ja, jeg vil dog kun dit bedste, siger konen, og du får ingen hug. Når du kommer hjem, kommer din husbond ud ad yderdøren med en lygte i hånden, og han spørger efter kreaturerne.
Så skal du gå hen og sætte din hånd i ringen i bindestenen og rykke den op, og så skal du svinge den tre gange over dit hoved og sige: Nu skal jeg kyle den efter dig, men du må ikke ramme ham, og du må endelig huske, at du for fremtiden ikke må forgribe dig på noget som helst.
De gik så hver til sit, og drengen fandt hjem til gården. Manden stod udenfor med lygten og var gal, men så går drengen hen til bindestenen, rykker den op, svinger den over hovedet, så grus og sten røg hen på manden og siger så: - Nu skal jeg kyle den efter dig.
- Gå du bare ind i seng, Niels Kristian, siger manden, da han ser det, - nu er det nok for i dag.
Da manden og konen kommer i enrum, fortæller han hende om drengen og så siger hun: - Lad ham da prøve sine kræfter. I morgen tidlig kan han passende gå hen og flytte tyren. - Den var noget olm, og ingen andre end manden turde gå til den.
Næste morgen, da folkene sad ved davren, kommer manden og siger til Niels Kristian: - Kan du sætte køerne længere vester, og så flytte tyren bagefter? - Det sagde han rask ja til og trak så køerne vester og går hen til tyren, men da han vil rykke tøjrpælen op, kommer den farende imod ham og vil tage ham med hornene. Drengen griber imidlertid fat i dem og drejer dem lige en omgang, så tyren styrter om. Han bliver noget forknyt over det, men går da ind og fortæller det til husbonden: - Ja, jeg tog noget hårdt ved den, for jeg blev jo ivrig. Ja, jeg er bange for, at den er død. - Det passede også, og det blev nu snart bekendt, hvor stærk drengen var; ja, hans kræfter var ligefrem uden grænser.
Engang var en stærk mand fra Mors kommet over til Thy for at se Niels Kristian Kåstrup. Han gik netop ude på marken, da den anden kom og spurgte ham om, hvor den stærke mand boede. Niels Kristian løftede så ploven i vejret, pegede med den hen imod en lille gård og sagde:
- Dér bor han!
---
Klippet fra:
http://www.tohmas.dk/Historiske_emner/Sagn/Hillerslev.htm
Hilsen Jeannie, som (i hvertfald ikke mig bekendt) er i familie med ovenstående. |
Tæt på Jeannie,
den med ploven har jeg også hørt om før,
vist endda fra "I Julelampens Skær" ?
Sjovt at de de stærke du nævner kom til Thy fra Mors,
lige på den anden side af Mors ligger mit Himmerland,
Hilsen igen Svend
Kommentar
Fra : Er ikke onlineRfou Tre stjerner
Dato : 21-01-03 00:30
I en bog af Carit Etlar: "Mine kæreste ældre fortællinger" fra 1906 er der en novelle: " Den stærkeste" hvor historien med ploven er beskrevet som en Dyst mellem Herremanden Knud Gyldenstjerne og Tømmermanden Tøger. Det gjaldt et væddemål mellem Herremænd. Efter dysten med ploven, skulle væddemålet afgøres ved at de to, hver tog en stor sten, som de skulle bære hjem til Tøgers hus.
Nu kom Tøger i klemme, for han turde ikke vinde over Gyldenstjerne, så da de kom til en å, de skulle vade over, tabte han sin sten, og havde således tabt dysten. I stedet sagde han til Gyldenstjerne: Nådigherren skal da ikke få våde fødder, nu skal jeg bære dem over på den anden side. Hvorpå han tog og løftede Gyldenstjerne med sten og det hele op i sine arme, og bar ham over på den anden side.
Men læs selv historien, den kan nok lånes på bibleoteket.
Hilsen Rudolf Klovn
Kommentar
Fra : Er ikke onlinesvendgiversen Tre en halv stjerne
Dato : 21-01-03 17:21
Interessant Rudolf,
ikke helt den version med ploven jeg hørte som barn,
og den med stenen kendte jeg ikke.
Iøvrigt er jeg lige i en slægtsbog om Støttrup familie,
(den fra Hvilsom sogn).
stødt på stærke Wolle (Ole) fra Aalestrup egnen,
hvem ved mer om ham?
(jeg kender naturligvis også historierne om Tordenkalven, samme egn).
Men der må være meget mere om høje som "Vathøw",
hvor byen "brændte", da man var tæt på at finde skatten?
Jeg lader den stå lidt endnu,
hilsen Svend
Kommentar
Fra : Er ikke onlinesvendgiversen Tre en halv stjerne
Dato : 22-01-03 17:10
Og der er meget mere om Bjergmænd/Trolde,
se eksempelvis her fra Randers egnen:
http://www.eteket.dk/etekster/id0016.htm
og her fra Sydfyn:
http://www.historie.syd-fyn.dk/steder/sagn2.htm
Hilsen igen Svend
Godkendelse af svar
Fra : Er ikke onlinesvendgiversen Tre en halv stjerne
Dato : 27-01-03 20:00
Tak for svaret jkrjk2.
Men skuffende at der ikke kom mere om bjergmandens gemte skatte,
i høje rundt om i landet, med afledende ildebrande.
Hilsen Svend
| |
|
Tak, marken, godt fundet.
Mærkeligt jeg ikke selv kan søge tilbage til mine egne spørgsmål?
Du har besvaret spørgsmålet, men jeg lader det stå lidt endnu.
Afventer reaktioner fra andre slægtninge, der tror vi nedstammer fra kong Gurt...
| |
| Kommentar
Fra : marken84 |
Dato : 22-07-15 11:15 |
|
Citat
Tak, marken, godt fundet.
Mærkeligt jeg ikke selv kan søge tilbage til mine egne spørgsmål? |
Tja, det er jo lidt mystisk - jeg havde ikke noget problem med at finde tilbage...
Dit allerførste spørgsmål var åbenbart af samme karakter:
Sofus Stottrup
Fra : Er ikke onlinesvendgiversen Tre en halv stjerne Vist : 351 gange
220 point
Dato : 05-12-02 18:25
En slægtning i min kones Scharling Pedersen familie, Marie Rasmussen født i Bakkebølle 20.10.1859,
blev gift med Sofus Støttrup 19.11.1880. En søn Frede er født i Danmark 15.03.1885, Nyråd, Vordingborg.
Familien emigrerede til Minnesota, og vi har fået kontakt til en stor Stottrup familie i USA.
Et par af dem spørger nu om, hvor Sofus kom fra, måske en af de to byer Støttrup?, Hvilken??
(måske hed han kun Støttrup som mellemnavn, eksempelvis Sofus Støttrup Jensen).
Og hvem var Sofus familie??? vanskeligt hvis han kun blev kaldt Støttrup.
Maries familie har vi langt bedre styr på, se eksempelvis: http://www.skovvang.mobilixnet.dk/
På forhånd tak, Svend Giversen, født i Skals, nu Sønderborg.
| |
 | Kommentar
Fra : senta  |
Dato : 09-08-15 15:05 |
| | |
| Kommentar
Fra : senta |
Dato : 09-08-15 15:34 |
| | |
|
Jeg troede jeg havde givet marken velfortjente points,
og mine slægtninge, der tror vi nedstammer fra kong Gurt, har ikke meldt sig.
Sorry
Svend, en sen efterkommer af bjergmandens datter.
| |
 | Kommentar
Fra : gywerd |
Dato : 21-02-17 19:55 |
|
Hej Svend - lidt sent - og p.t. gar jeg sat teorien om Kong Gyrd Olafsøn lidt på standby, og nøjes med at fære slægten tilbage til Mattis Gywerdsøn til Kjellingtandh i Gislum i 1400-tallet. 
Den Bette Smed i Støttrup, Jens Giversen Nielsens (1895-1981) historie [Haulrikkerne]:
https://www.geni.com/people/Jens-Giversen-Nielsen/6000000003827958586
Bl.a. stykket sammen fra:
https://archive.org/stream/jyskefolkeminde09selsgoog/jyskefolkeminde09selsgoog_djvu.txt
Citat
I. De uenige Bjærgmænd.
Der er en meget lang Høj, som kaldes Vathushøj
i Skjellet mellem Skals og Testrup Sogne, der er vist
tre Gravkamre i den... og fra hans Faders
Tid er det man har Historien om Natans Ophold
i Gaarden. |
og
Citat
19. En sagtmodig Kone.
En Karl fra Skals var gaaet ud i Taastrup Hede
for at slaa Lyng. Da han nu gaar hjem igjen om
Aftenen, kommer han forbi Vattushøj, og i hans Kaad-
hed raaber han saa: „Hør du, Vattus % vil du give
mig en af dine Døtre, hverken den ældste eller den
yngste, men den, der bedst behager mig!"... ned-
stammer Kvindfolkene i Skals til Hobe fra Vattus.
De Folk, der for Tiden bor i Højgaard, siges endnu
at nedstamme fra Vattusslægten. |
Citat
921. På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en
stor høj, som kaldes Vathus. I forrige tider har der
boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så
kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og
vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi
Vat-hus, råber han: »Vathusmand, giv mig din datter!«...
Siden den tid levede hun i god forståelse med folkene, og
hun levede længe og fik mange born. Slægten efter hende
er stærke folk og lever endnu i egnen. Jens Kr. Nielsen, Vrå. |
og
Citat
924. Borrebjærg kaldes en hoj i Nordby sogn, og i
denne boer der en hojmand, som hedder Borre ; han er nu
meget skikkelig i forhold til andre hojfolk, kun når han
bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær... og siden den dag
var smedekonen meget afholdt af byens "andre folk" de
plejede jævnlig omgang med hende, og hun var meget agtet
langt omkring. Samsø. Mikkel Sorensen. |
Citat
27. Ved Østgrændsen af Laastrup og Skals er nogle Høje, der i Følge Sagnet i Oldtiden beboedes af Jættefolk, fra hvilke Beboerne i Skals Sogn, der almindelig er temmelig anselige af Vægst og Ydre, siges at nedstamme. |
Her er en version om skalsingerne, der er en halv alen (ca. 30 cm)højere end deres naboer:
https://books.google.dk/books?id=DkIQAAAAYAAJ&pg=PA235&dq=skalsinger&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwi0k5GS7aHSAhUF1iwKHX7uD90Q6AEIGTAA#v=onepage&q=skalsinger&f=false
Citat
234 Vattushøj.
(Meddeelt af Student Frederik Karsod.)
I Rinds Herred, Viborg Amt, ligger Skals Sogn, Annekset
til Laastrup. — Og er der nu nogen, som vil vide,
hvorfor Skalsingerne indtil for nogle Aar siden — (thi
jeg tør ikke paastaae, at det endnu er Tilfældet) — vare
en halv Alen høiere end samtlige deres Naboer, see saa
have de her den historifle Grund...
Det er naturligviis ikke Tilfældet med dem, der ere mindre
klarsynede, men de maa saa enten tro Seerne paa
paa deres Ord , eller i det mindste lade hver beholde sin
Tro, da de dog umulig kunne forlange, at den Seende,
fordi de selv ere blinde, skal opgive Troen paa det, som '
han klarlig seer for sig med sine egne Vjne. |
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|