|
| opvaskemaskine (flyver rust) ??? Fra : GizmoPro | Vist : 3955 gange 25 point Dato : 09-02-10 08:39 |
|
kalder man det flyve rust, hvad kommer der af og hvordan kommer man af med det ???
mvh kim
| |
| Kommentar Fra : webm |
Dato : 09-02-10 08:48 |
|
Læs dette tip...
Flyverust i opvaskemaskine
1. Før du går i gang
Du skal bruge en rustgrunder eller epoxylim og flydende emalje, sandpapir korn 180 eller flydende skurepulver.
2. Fjern årsagen
De rustpletter du finder på trådkurvene i din opvaskemaskine er årsagen til at rusten sætter sig på bestik etc. Disse skal repareres.
Herudover kan andre køkkenredskaber også være fremstillet af jern der kan ruste. fx din æggedeler eller strengen på din osteskærer. Dette kan ligeledes medføre flyverust i din opvaskemaskine.
Rustpletterne skal afslibes med sandpapir ned til det rene stål og affedtes. Herefter påfører du en rust grunder, når grunderen er tør påfører du den flydende emalje.
Som et alternativ kan du påføre epoxylim.
3. Resultat
Du har nu fjernet årsagen, og på denne måde undgår du flyverust på dine køkkenredskaber.
http://www.handyman.dk/goderaad/goderaad_raad.asp?id=55
| |
| Accepteret svar Fra : webm | Modtaget 35 point Dato : 09-02-10 08:50 |
|
En forklaring på:
Hvad er flyverust?
Hvis dit bestik efter at have været vasket i opvaskemaskine begynder at ruste, kan dette skyldes flyverust. Flyverust opstår netop i opvaskemaskinen og "sætter" sig på ellers rustfrit bestik. Typisk opstår flyverust, når bestikket vaskes med andre produkter der er rustne, eller hvis disse ikke er fremstillet af rustfrit stål. Dette kan være køkkenredskaber lavet af jern, såsom hvidløgspresser, sigte, æggedeler og strengen på osteskæren. Desuden kan flyverust skyldes at bestikkurven er revnet eller rustet nogle steder. I vask vil jernet og rusten komme i direkte forbindelse med vand og rustpartkilerne vil flyve rundt i opvaskemaskinen, og sætte sig på andre stålprodukter uanset kvalitet.
Problemet kan dermed undgås ved, at man undlader at vaske genstande der er lavet af ikke-rust frit stål i opvaskemaskinen. Desuden kan madrester være med til at rust frit bestik begynder at ruste. Dette gælder især krydrede fødevarer som bl.a. remoulade og sennep.
Problemet løses ved enten at anvende citronsyre eller maskinrens, som kan købes i større varehuse og hårde hvidevare butikker. Følg nøje brugsanvisningen og husk også at rense filtret. De produkter der har flyverust, vaskes i hånden inden de puttes i maskinen igen.
http://www.kloverblad.dk/hvad-er-flyverust/
| |
| Kommentar Fra : olehenne |
Dato : 09-02-10 09:02 |
|
Hej GizmoPro
Prøv at lægge et stykke sammenkrøllet alufolie i bestik kurven så bliver bestikket som nyt efter nogle opvask. Det skal være den uden papir på den ene side!
Det virker!!!
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 09-02-10 10:59 |
|
Som nævnt kommer man kun af med flyverust ved at fjerne årsagen til det kommer.
Og her er så lige en årsag mere, som mange ikke er klar over...og det lyder helt vanvittigt da det er noget vi spiser:
Sennep.
Sørg for, at der ikke er sennepsrester på ting der kommer i opvaskemaskinen.
Sennep kan ætse metal
Ved ikke om nogen har prøvet at glemme en teske i sennepsglasset.
Efter et stykke tid er den del af skeen der er i sennepen, helt ætset og hullet..
| |
| Godkendelse af svar Fra : GizmoPro |
Dato : 09-02-10 16:35 |
|
tak for det godt svar. min maskine er ikke ret gammel, så jeg synes det var lidt tidligt at det kom
mvh kim
ps tror godt jeg ved hvad det kommer af
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|