/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Microsofts SP2 lukker netbanker
123nu har modtaget 30 point for dette tip
Fra : 123nu
Vist : 555 gange

Dato : 20-08-04 22:08

Microsofts SP2 lukker netbanker

Microsofts seneste service pack til Windows XP har siden udgivelsen givet problemer med en lang række programmer. Også web-bankernes log-on-systemer og TDC's digitale signatur er ramt.

Af Jari Nielsen - fredag 20. august 2004 , 10:39

Som IT-avisen ComON kunne berette tidligere på ugen, har SP2 til Windows XP givet problemer med en lang række programmer, der enten mister funktioner eller helt holder op med at virke efter installationen.

Nu viser det sig, at også web-bankerne har mærket til ændringerne. Flere bankers systemer blev således lukket af Service Pack 2, så kunderne ikke kunne bruge dem.

»Vi har lavet nogle ændringer i SP2, der kræver at bankerne også ændrer deres kode,« siger Nis Bank Lorenzen, Product Manager for Windows hos Microsoft til IT-avisen ComON.

Han tilføjer dog, at Microsoft har været i dialog med de største banker, og at deres systemer nu er tilpasset SP2.

»Men der vil være fortsat net-systemer, der skal tilpasses SP2. Det er nødvendigt, at bankerne ændrer deres kode,« siger Nis Bank Lorenzen.

SP2 kan tilsyneladende også give problemer med TDC's digitale signatur. En læser har henvendt sig til ComON, fordi hans digitale signatur simpelthen holdt op med at fungere efter installationen. Efter henvendelse til TDC har han derfor fået tilsendt en ny signatur.

Hos TDC har man dog testet digital signatur, også efter installation af SP2, og markedschef Kim Vestergaard oplyser, at TDC ikke selv har konstateret problemer.

»Vi har testet signaturen og der er ingen grundlæggende problemer,« siger Kim Vestergaard, der til gengæld påpeger en anden kuriøs ændring fra Microsofts side.

»Den dialogboks, der dukker op, når man bruger eller installerer signaturen ser nu anderledes ud, og det kan måske forvirre lidt.«

TDC er derfor i gang med at opdatere deres vejledning vedrørende den digitale signatur.


Udskrevet fra www.comon.dk





 
 
Bedømmelse

Fra : the1best


Dato : 20-08-04 22:17



Bedømmelse

Fra : emesen


Dato : 20-08-04 22:08



Bedømmelse

Fra : Anli


Dato : 20-08-04 22:42



Bedømmelse

Fra : SonjaAS


Dato : 20-08-04 22:45



Bedømmelse

Fra : PowerRanger


Dato : 20-08-04 22:45



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408861
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste