Hej
Jeg ved ikke om dette har været bragt før, men en god nyhed kan jo ikke siges for tit.
Ad-aware 6.0 er nu blevet suppleret med et dansk sprogmodul, som gør programmet endnu lettere at anvende.
Hvis du vil spyware til livs eller ønsker at fjerne såkaldte persistent tracking cookies fra dit system er Ad-aware fra Lavasoft et godt værktøj. Og så fås det tilmed i en gratis udgave til private brugere. Nu skal det selvfølgelig siges, at den bedste måde at bekæmpe utilsigtede programmers eksistens på din PC, er at opføre dig fornuftigt på nettet og derudover læse EULA (End User License Agreements) i de gratis programmer, som du henter og kører på din pc. Men Ad-aware er nu alligevel et godt værktøj.
Spyware har til formål at indsamle informationer om brugerne uden den enkelte brugers kendskab. Spyware er ofte en del af et enkelt program eller programpakke og installeres altså ofte sammen med gratis software, som er hentet på internettet.
Ad-aware er nemt at anvende - også for nybegyndere eller personer med basal viden om Windows. Programmet er lavet med det formål at finde og fjerne spyware fra din pc. Det gør dit antivirus-program ikke.
Ad-aware kan hentes hos Lavasoft på adressen:
www.lavasoft.de Sprogmodulet, som skal installeres bagefter, kan hentes på adressen:
http://www.lavasoft.de/res/aaw-lang-pack.exe
Citatet er fra eurotrust virus 112
mvh
Bantam