/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Indmad i Græskar
Thomas.Haugaard har modtaget 20 point for dette tip
Fra : Thomas.Haugaard
Vist : 1773 gange

Dato : 10-10-08 15:49

Har du græskar i din have, er det oplagt at lade børnene bruge dem til sjove lygtemænd. Men smid endelig ikke indmaden væk. Når toppen af "hovedet" er skåret af, så tag kødet ud, og gem det til en god græskarsuppe. Også frøene kan bruges. De kan ristes i ovnen og blive til dejligt snack eller salatdrys.

RISTEDE GRÆSKARKERNER
Skyl kernerne grundigt, så alt det slimede kød og trevler fjernes. Bland kernerne med en skefuld olivenolie eller smeltet smør og hæld dem ud på bagepapir i en bradepande. Drys lidt salt henover det hele.

Varm ovnen op til 175 grader og rist græskarkernerne i 10-20 minutter - eller indtil de er knasende og lette at tygge. Vend dem rundt med jævne mellemrum, så de alle bliver ristede.

GRÆSKARSUPPE
Ca. 1 kg græskarkød, skåret i tern
3 store løg skåret i tern
2 porrer, fintsnittet
½ tørret chili, knust eller 1 frisk rød, skåret i tynde skiver
3 spsk. olie
1½ liter hønsekødssuppe (evt. bouillon)
2 dl fløde
Salt og peber

Varm olien godt op i en stor stegegryde. Løg, porrer, græskarkød og chili svitses let heri, uden at brune. Gør det ad flere gange, så temperaturen stadig kan holdes høj under svitsningen. Hæld hønsekødssuppen over grønsagerne og læg låg på.

Lad gryden simre over svag varme i ca. 30 minutter. Herefter blendes suppen, så den bliver ensartet i konsistensen. Tilsæt fløden og smag suppen til med salt og peber. Suppen varmes godt igennem.

Hvis ikke børnene har brugt græskarret til lygtemand, tager det altid kegler at servere suppen i det udhulede græskar.

 
 
Bedømmelse

Fra : Teil


Dato : 10-10-08 16:02

Skal prøves

Bedømmelse

Fra : bentjuul


Dato : 10-10-08 16:14



Bedømmelse

Fra : bauchmann


Dato : 10-10-08 16:14

Godt tip, skal prøves

Bedømmelse

Fra : amdam


Dato : 10-10-08 17:37



Bedømmelse

Fra : klamigen


Dato : 10-10-08 17:43

Citat
Mønbo herre til Stamjaklenborg gift med Galfløjten og Direktør i AMSA



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste