http://download.openoffice.org/index.html her kan du hente nyeste opdatering
Sikkerhedsbrist i OpenOffice.org
20/09 2007
Ved at benytte manipulerede TIFF billedfiler, kan en hacker i yderste konsekvens afvikle ondsindet kode på brugerens computer.
Bestemte ændringer i public domain bitmap-billedformatet TIFF (Tagged Image File Format) kan resultere i et buffer-overflow angreb i OpenOffice.org produkterne. Som yderste konsekvens kan det medføre, at der kan afvikles ondsindet kode på brugerens computer.
Hackeren vil få de samme rettigheder på computeren, som brugeren har. Er brugeren logget ind på maskinen med administrator status, vil hackeren have fuld adgang til systemet.
Sikkerhedsbristen findes i alle OpenOffice.org versioner op til version 2.3. Der er ikke kendte symptomer , som kan afsløre, at angrebet er udført. Af samme grund er der ikke frigivet en patch til problemet. Producenten anbefaler i stedet, at alle opgraderer til seneste version 2.3, som ikke er ramt af denne fejl.
kilde: virus112