En kristen mand skal kun have én kone
Det er forbløffende, hvad der undertiden sker med bibelhistorien, når den genfortælles. De følgende eksempler stammer fra skoleelever fra flere dele af verden.
I Det gamle Testamente i Bibelen blev Gud træt af at skabe Jorden, så han tog fri i weekenden.
Adam og Eva blev skabt ud af et æbletræ.
Noahs kone blev kaldt Joan of Ark.
Lots kone var en saltstøtte om dagen, men en ildstorm om natten.
Samson var en stærk mand, der lod sig føre på afveje af en skamløs kvinde ved navn Delilah.
Moses førte jøderne til Det røde Hav, hvor de lavede usyret brød. Det er brød, der ikke er lavet af noget som helst.
Det første af de 10 bud var, da Eva fortalte Adam, at han skulle spise æblet.
Det femte bud er, at du skal bære din far og mor.
Det syvende bud er, at du ikke skal indrømme utroskab.
Moses døde, før han nåede Canada.
Det største mirakel i Bibelen var dengang Joshua sagde til sin søn, at han skulle stå stille, og han gjorde det.
Jesus forkyndte den gyldne regel, der siger, at man skal gøre det man vil mod andre, før de kan nå at gøre det mod én selv.
Jesus sagde: Mennesket lever ikke af sved alene.
Det var et mirakel, da Jesus opstod fra de døde og det lykkedes ham at få gravstenen væk fra indgangen.
De mennesker, der fulgte Jesus, blev kaldt de 12 decibels.
Epistlerne var apostlenes koner.
En kristen mand skal kun have en kone. Dette kaldes monotoni.
Lille Johnny
Lille Johnny gik til sin mor for at plage om en ny cykel. Hun sagde imidlertid: "Jamen Johnny, det er ikke jul, og vi har ikke råd til bare at købe alt, hvad du ønsker dig. Prøv i stedet at skrive et brev til Jesus og bed ham om en."
Efter et raserianfald blev Johnny sendt ind på sit værelse. Så satte han sig til at skrive et brev til Jesus:
"Kære Jesus
Jeg har været en god dreng i år og ville sætte pris på en ny cykel.
Din ven Johnny "
Nu vidste Johnny godt, at Jesus kendte ham og var klar over, at han ikke var et af Guds bedste børn. Så han rev brevet i stykker og gjorde et nyt forsøg:
"Kære Jesus
Jeg har været en OK dreng i år, og jeg vil have en ny cykel.
Med venlig hilsen
Johnny "
Men Johnny vidste, at dette heller ikke var helt sandt, så han rev brevet i stykker og prøvede igen.
"Kære Jesus
Jeg har tænkt mig at blive en god dreng i år og må jeg få en cykel?
Johnny "
Johnny tænkte sig imidlertid om en ekstra gang. Han vidste, at han havde været forfærdelig og ikke fortjente noget. Han krøllede brevet sammen, smed det i papirkurven og løb ud af huset. Han vandrede rastløst rundt, nedtrykt over den måde, han havde behandlet sine forældre på og overvejede grundigt, hvad han skulle gøre.
Pludselig befandt han sig foran en katolsk kirke. Johnny gik ind i kirken og knælede ned, kiggede rundt og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre.
Langt om længe rejste han sig og begyndte at bevæge sig mod døren, mens han kiggede på alle statuerne. Pludselig greb han en statue af Jomfru Maria og løb ud af døren.
Han kom hjem, gemte statuen under sin seng og skrev dette brev:
"Jesus,
Jeg har din mor. Hvis du nogensinde ønsker at se hende igen, skal du give mig en cykel.
Hilsen
Du ved hvem
Disse er taget fra:
http://sjov.giraffen.dk/kat.php/id/1. Der er mange sjove, men de kan jo ikke være her alle sammen.
Hilsen Jette