/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Min hund lugter af gammel ost
Fra : Axelise
Vist : 10600 gange
200 point
Dato : 13-12-04 17:23

Min knap 7 år gamle hanhund er på det sidste begyndt at lugte af gammel ost. Vi har ikke skiftet foder, men han har i nu et par måneder fået Glucosamin (mod gigt) samt 1 smertestillende pille (Rimadyl mod gigt) om dagen. Han er kastreret og har aldrig nogensinde lugtet dårligt før, - tværtimod har han altid lugtet meget mildt og godt. Vi har forsøgt at sniffe os frem til lugt-kilden, men kan ikke finde ud af, hvor det kommer fra. Det er ikke hans pels, ikke munden, ikke ørerne, ikke poterne....og ja, så var der kun ét sted tilbage at sniffe: røven(rent ud sagt)! Og der dufter ikke ligefrem af roser, men der lugter nu ikke af gammel ost. Jeg har overvejet, om det kan være analkirtlerne, men så burde de være opsvulmede, ikke? Og det er de ikke. Han (hunden) reagerer slet ikke, hvis jeg berører ham omkring analkirtlerne, og han slikker sig ikke omme bagi eller kurer med bagdelen henad gulvtæppet eller græsset.
Kan det være et alderdomsfænomen? Jeg synes bare, at det er kommet så pludseligt - indenfor de sidste 3 uger. Eller kan det være medicinen? Det hjælper ikke en pind at bade/vaske ham, og jeg kan ikke tro, at det har noget med kosten at gøre, da han har fået samme kost i årevis.
Er der nogen der kender til dette ikke så behagelige fænomen? Lugten er somsagt henad halvgammel lagret ost, - og altså ikke fiske-agtig.

 
 
Accepteret svar
Fra : Whiny

Modtaget 210 point
Dato : 13-12-04 17:31

Det lyder ikke som analkirtlerne, og det er ikke p.g.a. alderen, han lugter. Det kan muligvis godt være medicinen, han kommer til at lugte af, men det kan også være, han har fået allergi, selv om det ikke lyder som det. Klør han sig nogen steder (ører, poter o.s.v.)??. Hvis det var allergi, ville det hjælpe på lugten, at han kom i bad. Hvilket foder giver du ham?? Det kunne nok være en god idé at spørge dyrlægen. Der kan jo være sygdom til grund for, at han pludselig lugter.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 13-12-04 17:31

kontakt da din dyrlæge

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 13-12-04 17:45

det er det de er til

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 13-12-04 17:46

Du har lugtet mange steder. Jeg tænkte lige, på et sted mere!
Hunde kan få forhudsbetændelse. Men i regelen slikker de sig nok så meget at det ikke sker.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 13-12-04 17:53

Han klør sig ikke nogen steder og slikker sig heller ikke nogen steder (mere end normalt, hvilket er ret lidt). Han havde kronisk forhudsbetændelse før han blev kastreret, og da kom der en karry-gul væske ud, men det forsvandt, da han blev kastreret, og det er nu mere end 5½ år siden. Han får samme mad som han altid plejer at få, og det er meget ren mad: rå lammeben og noget specielt tørfoder uden tilsætningsstoffer samt Vitalanimin pulver. Det eneste der er anderledes er somsagt Glucosamin og Rimadyl.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-12-04 18:00

Mange hunde der lugter grimt, uden at man lige kan lokalisere lugten, kan ske at have fået hudbetændelse.
Betændelse i læbefolderne er også en mulighed.
Nyreproblemer eller sukkersyge kan også få en hund til at lugte underligt.
Derudover synes jeg ofte, at den race du har, og også boxere ofte får en meget speciel lugt, når de bliver gamle.
Men det kan også, som du selv er inde på, skyldes medicinen.

Jeg ville spørge en dyrlæge til råds.

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-12-04 18:05

På netdyredoktor.dk står der, at Rimadyl i sjældne tilfælde kan påvirke nyre- og leverfunktionen.
mvh dova

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-12-04 18:29

Hvordan reagerer andre hunde på hans lugt? Jeg tænker på, om det kan være noget hormonelt...
Hvis I ikke rigtig kan placere, hvor lugten kommer fra, så kunne det f.eks. være gammel urin lugt... -hvis han er blevet lidt "utæt" på sine ældre dage... -jeg havde engang en gammel tæve, der sivtissede, og hun havde en helt speciel lugt.
Hvad er det for en race? Er den langhåret?
Eller det kunne være en urinvejsinfektion...

Selvfølgelig skal I spørge dyrlægen, ---og så er vi en flok her på kandu, der venter spændt på at høre svaret...

Kommentar
Fra : rpje


Dato : 13-12-04 18:39

Hvis den er doven og sover meget. Tror jeg at Dova har fadt i noget. Derfor må jeg henvise rotw indlæg.
Da lugten (beskrevet som gamle ost) kun tyde på Urinsyre som udskillers gennem huden da nyrenes funktion er nedsat.

MV.
Peter Jensen


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 13-12-04 20:03

Ja, han er doven og sover meget. Det er en amerikansk bulldog, og nu ved jeg, at dovenhed ligger til mange af den race, så det har jeg ikke tænkt så meget over. Desuden er han jo også kastreret, hvilket også kan gøre hunde dovne. Jeg bliver jo bekymret, når I taler om nyre- og leversvigt, men selvfølgelig må jeg have ham tjekket. Selvom jeg ikke kan lokalisere lugten til at komme noget bestemt sted fra, så har jeg alligevel en idé om, at den kommer fra tarmåbningen, da der nogle gange kommer en hørm, når han vender bagdelen til. Og det er ikke prutteri, - bulldog prutter er meget slemme, men de forsvinder dog. Dette er en helt anden lugt.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-12-04 00:25

Nu skriver du godt nok, at han tilsyneladende ikke har nogen gener der umiddelbart kan henføres til analkirtlerne.
Men hvis du har en fornemmelse af, at lugten kommer fra bagenden, lyder det som om, at der kan ske at være noget alligevel.
Og hvis der er problemer med analkirtlerne, har det en meget speciel lugt.
Men prøv også at tjekke huden i lysken, da eksem eller infektion der, kan give en meget grim lugt.

mvh dova

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 14-12-04 09:57

Jeg har tjekket ham meget grundigt i lysken, da han tit ligger på ryggen og sover og gerne vil kæles på hele "undersiden". Han er endnu lidt pelsfattig i lysken, da det ikke er blevet rigtig koldt endnu, og der er intet at se, mærke eller lugte i hele lyske-partiet. Da vi gik tur i går aftes, løftede han halen og vandrede rundt inden han skulle til at besørge, og da kom der en hørm af ost uden lige, selvom vi var udendørs og selvom jeg stod 1½ m fra ham. Når han logrer med halen er det også slemt, så der må være noget fra den endetarmsåbning. Han virker imidlertid ikke plaget af noget somhelst, så det er mystisk.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 14-12-04 11:00

Når der ikke er hævede kirteler i lysken, så er mit første forslag nok forkert.
Jeg aner ikke en pind om bivirkningerne ved den medicin han får.
Efter den sidste oplevelse vil jeg tro der er noget galt med fordøjelsen.
Spørg dyrlægen det er det bedste råd jeg kender!
Mvh. Valde.

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 14-12-04 12:03

du skulle prøve at skaffe en urinprøve fra ham og få den dyrket hos en dyrlæge, det lyder som urinvejsinfektion, min hunhund er i øjeblikket på særkost og pencillin efter urinvejproblemer og hun kom iløbet af få dage til at lugte meget grimt.
mvh jbkf


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 14-12-04 13:01

Jamen de lugter da ikke ud af endetarmsåbningen ved en urinvejsinfektion!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-12-04 16:34

Og I mangler ikke en større portion gammelost??

Nå, seriøst: Det kan da godt være, at han kommer til at fimse "gammelostagtigt" af den medicin, han får.. Har du prøvet at slå bivirkninger op på Nettet?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-12-04 17:23

---Har kikket lidt på Nettet... Og der står ét sted, at indtagelse af Rimadyl i mere end 14 dage skal overvåges nøje af den dyrlæge, der har ordineret medicinen.

Her er der en -lidt ældre historie om bivirkninger (på engelsk):

http://www.mastin-espanol.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=112



Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 14-12-04 18:14

Skrækkelig historie...en hund der dør af leverskader på grund af Rimadyl.
Jeg skal tale med dyrlægen i morgen og høre, om han kender noget til lugt-symptomerne. Som I skriver kan det være lever- eller nyresvigt, og det er jo en alvorlig sag. Jeg har nu taget Glucosaminen fra min hund i håb om, at det er den, der giver lugtgener.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-12-04 18:27

--- Hvis det er medicinen, der får ham til at lugte, så er det desværre nok Rimadylen...

Men jeg er da meget spændt på, hvad dyrlægen siger..


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 15-12-04 12:12

Dyrlægen sagde, at han ikke mente, det var Rimadylen. Havde det været Rimadylen, sagde han, ville det være fordi den giver nyresvigt, så hunden kommer til at udskille affaldsstoffer gennem huden og dermed vil hunden lugte over det hele. Eftersom min hund kun lugter grimt fra endetarmsåbningen og iøvrigt ikke lader til at have analkirtelproblemer, mener han, at lugtgenerne skyldes Glucosaminen. Dyrlægen siger, at det ikke er alle hunde, der kan optage Glucosamin, og det betyder, at rester af stoffet kan ligge i tarmsystemet og meget nemt afgive grimme lugte.
Min hund lugter slet ikke grimt om morgenen, - det er faktisk først, når han har fået mad (og dermed Glucosamin og Rimadyl) og begynder at fordøje, at lugtene kommer.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-04 13:49

Hvad gjorde dyrlægen ellers? Blev der taget blodprøver? Kikkede han på huden f.eks. i lysken? --Det undrer mig lidt, at du skriver, at din hund "endnu er lidt pelsfattig i lysken..." --Jeg mener ikke, at nogen af mine hunde har været pelsfattige på maven om sommeren... Kun som hvalpe... Men mine hunde har alle været langhårede. Måske gør det en forskel. -Men der er en hormonsygdom, der bl.a. giver hårløshed i lysken, -og nogle gange mørkfarvning af huden, men ingen kløe..

Og kunne dyrlægen lugte ostelugten? -Jeg tænker på, at det jo nok har været før spisetid, I har været hos dyrlægen..

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 15-12-04 14:04

Min hund er altid lidt pelsfattig i lysken på dette tidspunkt af året, det er der ikke noget usædvanligt i. Og alt så normalt ud, min hund har fin hud og pels. Dyrlægen syntes ikke der var nogen grund til at tage blodprøver i første omgang for at tjekke evt. levertal. Nu vil jeg lige se tiden an med en kost uden Glucosamin.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-04 14:06

Okay, fortæl hvordan det går om f.eks. en uges tid..

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 15-12-04 14:24

Vores Golden var også meget, meget pelsfattig på maven. Da hun lider af meget svær allergi, har vi prøvet utallige kosttilskud o.s.v. på hende. Et - eller flere - af dem har givet hende en kraftig pels, også på maven. Før tog det kun nogle min. at børste hende grundigt, nu varer det meget længere. Men hun lugter også. Men det virker, som om det er mest ud af munden. Til gengæld fiser hun som en ulykke dagen lang. Men hun lugter nu heller ikke for godt bagi, selv om hun ser ren ud. Den værste lugt kommer dog fra poterne med jævne mellemrum. Og det er netop gammel ost, de stinker af. Det er når hun får svamp p.g.a. allergien. Og jo mere hun gnaver i poterne, jo mere stinker hun. Hun får 2 Medrol om dagen, og de gør også, at hun lugter. Måske gør Rimadyl'en det også, uden at din dyrlæge ved det. Det er jo ikke alle bivirkninger, der er godtaget. Det ved jeg da fra mig selv, hvor alle bivirkningerne først er kommet på flere år senere.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-04 14:49

Silke har også vistnok svamp mellem tæerne... Hendes pels er i hvert fald hel mørk og neglene har mørke pletter og de er tørre og knækker let... Men jeg synes ikke, at hendes poter lugter... Og det ser heller ikke ud til at genere hende, -hun slikker sig ikke særlig meget. --Gadvide, om det overhovedet er svamp, hun har... Jeg skal nok have snakket med dyrlægen om det ved lejlighed...

Børster du tænder på din goldenpige, Jette?

Axelise, -nogle dyrlæger mener, at netop 7-års alderen er det tidspunkt, hvor det er rimeligt med en grundigere undersøgelse af lever og nyrer.
Jeg havde selv en berner-pige engang. Hun virkede sund og rask, men dyrlægen lavede et alderscheck på hende da hun var 7. Det viste sig, at hun havde nedsat leverfunktion. Hun kom på diæt og levede og havde det rigtig godt til hun blev 13.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 15-12-04 14:52

Hej Birgitta.
Nej, jeg børster ikke tænder på hende, men hun får en masse "læderpinde" at gnave i. Både de tynde pinde, men også de større "kødben" men knude i enderne. Hun får også de helt hvide pressede skindben.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 15-12-04 15:15

Hun lugter ikke ud af munden, fordi hun har tandsten eller belægninger. Hun har nogle meget flotte hvide tænder, netop p.g.a. "læderbenene".
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 15-12-04 17:56


Jeg har brugt Rimadyl til hund i flere år uden nogle problemer. Ligeledes Glukosamin uden nogen form for bivirkning. Jeg tror ikke, at det er medicinen, som giver lugt.
Få dyrlægen til at kontrollere om hundens tænder er i orden. Jeg har oplevet en lignende stank fra en hund. Den havde fået kilet et lille stykke pind ind mellem kindtænderne. Det gav tandkødsbetændelse før vi opdagede det, og var næsten ikke til at se.
Men som det også nævnes andre steder, der er visse sygdomme som kan give hunden en udefinerligt lugt.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 15-12-04 19:43

Min hund har lige fået tjekket tænder i forbindelse med røntgenfotografering for et par måneder siden. Som jeg nu har måttet gentage adskillige gange: Hunden lugter dårligt ud af endetarmen, - ikke ud af munden eller på pelsen eller i ørerne eller poterne eller tissemanden. Lugten kommer kun ét sted fra: Endetarmsåbningen. Analkirtlerne er dog ikke hævede, og hunden slikker sig ikke bagi, ej heller kører den bagpartiet henover græsset eller gulvpartiet.
Endnu ved jeg ikke, om problemet har noget somhelst at gøre med Rimadyl eller Glucosamin, men problemet med lugten er opstået i forbindelse med, at han har fået disse produkter. Intet andet i hans kost er blevet ændret.
Om morgenen lugter han ikke grimt, da dufter han mildt og godt, som han plejer. Det er først når første måltid er indtaget ud på eftermiddagen, at lugtproblemerne kommer.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 15-12-04 19:45

Iøvrigt kan det jo godt tænkes, at min hund får bivirkninger af enten Rimadyl eller Glucosamin, selvom andre hunde ikke får nogen bivirkninger.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 15-12-04 22:04

Nøjagtigt min pointe, Axelise. Bivirkninger er noget underligt noget. Men hvis der er noget galt med hans mave/tarmsystem, vil det vel også først begynde at lugte, når det skal arbejde. Jeg ved ikke, hvad det koster at stikke et foto-apperat i mave/tarmsystemet på en hund, men jeg ved at vi gav over 3000. kr for en kat. Men det var fordi han skulle være indlagt i 3 dage, fordi man ikke kan styre, hvad en kat spiser. Og undersøgelsen foregår med "tømt system". Men hvis han ikke har det dårligt på nogen måde, kan du da tage chancen og trappe ham ud af alt medicin et par uger. Hvis han så holder op med at lugte, så er det medicinen. Hvis ikke, har han muligvis kræft eller noget andet galskab i mave/tarmsystemet.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 16-12-04 07:34

Axelise> røven(rent ud sagt)! Og der dufter ikke ligefrem af roser, men der lugter nu ikke af gammel ost DIT EGET CITAT.

Da du havde ombestemt dig førhen anså jeg tænderne for at være den mest sandsynlige faktor. Jeg tvivler stadig på, det kan være de to produkter. Det er ikke kendt bivirkning.

Ellers prøv at give din hund en riskur en uges tid.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 16-12-04 12:16

Jo, det er faktisk en kendt bivirkning ved Rimadyl, hvis man læserpå de amerikanske hjemmesider. Der er masser af (Fra firmaets side uoplyste) bivirkninger ved indtagelse af Rimadyl.
Jeg har først ved nærmere "snifning" kunnet konstatere endeligt, at lugten altså kommer fra bagpartiet som en sivende lugt, såsnart han får noget i maven, dvs. såsnart fordøjelsen går i gang. Jeg kan jo lige så godt prøve, om det skyldes Glucosamin eller Rimadyl inden jeg tager hunden til dyrlægen og får tjekket blod for kræft og den slags. Især eftersom han er glad, spiser og besørger normalt og ikke virker påvirket på nogen måde.

Kommentar
Fra : ieconfig


Dato : 16-12-04 12:59

Hej Axelise
Du skriver at din hund virker frisk og ikke generet. Men alligevel vil jeg lige spøger:
Er hans afføring normal?
Er appetitten som den plejer?
Drikker han mere eller mindre vand end han plejer?
stønner/gisper han meget eller mere end normalt?

Jeg selv vil mene at en kraftig lugt ændring hos hunden, altid er noget man skal reagere hurtigt på.
Hislen camilla

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 16-12-04 13:32

Han spiser normalt, hans afføring og vandladning er normal, han drikker som han plejer, han gisper og stønner ikke. Han er i det hele taget, som han plejer og virker ikke syg.

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 16-12-04 13:48
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-12-04 14:35

Selv om han har fået den samme kost i årevis, så kan det alligevel også være kosten, den er gal med. Her tænker jeg igen på alderdomssygdomme, med nedsat funktion af nyrer og lever. Sukkersyge kan give en acetoneagtig lugt, men SÅ gammel er osten vel ikke?

Men helt klart: det enkleste er i første omgang at undlade at give ham Glucosamin. Så vi venter og ser, om der er nogen bedring... Hvordan lugter han i dag?

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 16-12-04 15:40

Af gammel ost......!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-12-04 16:55

mmmmm, så venter vi lige et par dage mere...
Hvordan klarer han sig uden glucosamin? Han har ikke mere ondt eller er stiv?

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 16-12-04 16:59

Hvis han har fået Glucosamin i lang tid, vil det tage et par uger, før man kan mærke nogen forskel. I hvert fald på mennesker.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-12-04 17:07

Inden da har det jo nok vist sig, om glucosaminen er årsagen til ostedunsten.. For den skulle da nok kunne fortage sig ret hurtigt, når det er fra fordøjelsen..

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 16-12-04 19:16

Jeg synes faktisk ikke, at Glucosaminen har hjulpet ham overhovedet. Jeg har givet ham dem som et eksperiment, og dyrlægen har sagt det var en god idé, da det hjælper mange hunde, men ikke alle. Han har nu fået det i 3 mdr, og effekten burde være der.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 16-12-04 19:45

Jeg ved ikke, om man kan sammenligne virkningen mellem mennesker og hunde. Men jeg prøvede dem i 5 mdr. Det eneste jeg fik ud af det, bortset fra at blive fattigere, var at jeg fik mere ondt end nogensinde. Men det var jo nok fordi det virkede. Der var bare ikke plads mellem nerverne til, at knoglerne kunne udvikle sig igen.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-12-04 18:26

Og hvordan har patienten så lugtet i dag?

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 17-12-04 18:56

Altså faktisk så er min mand og jeg enige om, at hunden lugter mindre af ost, end han gjorde for nogle dage siden. Der er stadig en markant hørm af ost omkring ham nogle gange om dagen, men ikke permanent, og det virker mindre udtalt end før.
Hvis lugten aftager mere og mere, må det simpelthen være Glucosaminen, som han nu ikke har fået siden i mandags. Men det er for tidligt endnu at sige , hvad det kan være. Lugten kan måske vende tilbage uanset Glucosaminen, - jeg må give det tid til efter nytår!

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 17-12-04 19:15

hvis det havde været en baby på 9 måneder havde i sikkert kimet læge/vagtlægen ned for flere dage siden.


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 17-12-04 22:35

Ja det er da muligt...jeg har ingen børn. Men nu er en vagtlæge jo gratis i modsætning til en dyrlæge, som er sindsoprivende dyr. Latterligt dyr! Og når hunden ikke lader til at lide, men ellers opfører sig helt normalt, så...... Iøvrigt dufter han her til aften rent og godt og som han plejer, - helt uden ostehørm. Så jeg er så småt ved at være overbevist om, at det har været Glucosaminen med udtræk af krabbeskjold, som han ikke har kunnet optage. I ved alle hvor modbydeligt rejeskaller og skaldyr lugter, når man har smidt dem i skraldespanden om sommeren, - det har været lidt derhen af.
Nu må jeg bare lige se, om det varer ved med den gode duft. Hvis det gør, skal han aldrig have Glucosamin mere!

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 17-12-04 22:44

Av rotw...du har vel nok haft travlt med at finde alle "synderne" frem, hva'?? Alle dem, der ikke har lukket deres spørgsmål.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 17-12-04 23:44

Ja, det synes jeg er en rigtig god idé. Bare synd, at det jo nok er ligesom at smide vand på en gås. De har jo fået utallige opfordringer til at lukke deres spørgsmål bare den sidste uge. Men man kan jo håbe, at det hjælper noget mere, når deres "navne" bliver offentliggjort.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : ieconfig


Dato : 18-12-04 01:08

Godt at hører at duften er ved at aftage.
Et lille råd som også bliver brugt på mennesker, giv din hund ingefær evt i pille form. Det hjalp min 14 år gamle gigt plagede retriver meget.

Men Axelise din mening om priserne hos dyrelægen er jeg bestemt ikke enig med dig i, de har en lang uddannelse og sikkert også en del studiegæld. Hvis det så ligefrem er en nattevagt så er detikke ligefrem den bedste familie pleje, at have sådan et job og er vel altid en sur tjans at have...
Hvis jeg blev tvunget ud af min lune dyne om natten så skulle der klejner på bordet mange klejner hvis jeg skulle tage en tørn. Måske tjener de mange penge , men hvis man har valgt en kortere uddannelse er man før på arbejdsmarkedet og har derfor mulighed for, på sigt at tjene de samme penge og har nok ikke nær så meget studiegæld. Ellers kan en sygeforsikring jo dække en del af udgifterne.
Men det hører vel til i en anden tråd. Ellers kan en sygeforsikring jo dække en del af udgifterne.
Hilsen Camilla

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 18-12-04 09:26

Jeg synes at det er vanvittigt at skulle betale et dyrt honorar hos dyrlægen for f.eks. bare at få udleveret en recept til ens hund på noget medicin, den plejer at få. Nåmen det er en helt anden diskussion, hvorvidt dyrlæger er dyre eller ej.
En sygdomsforsikring kan kun komme på tale hvis hunden er ung og sund. Jeg havde en til min hund, men blev smidt ud af forsikringsselskabet, da han var omkring 1 år gammel. Da syntes forsikringsselskabet, at de havde brugt nok på ham, og så har jeg ikke kunnet komme ind hos andre forsikringsselskaber siden.


Kommentar
Fra : rotw


Dato : 18-12-04 10:04

har man ikke råd til at gå til dyrelægen skal man lade være med at anskaffe sig dyr

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-12-04 11:26

Okay, jeg er helt enig med rotw, at hvis man ikke har råd til dyrlæge, så skal man ikke have dyr... MEN!! At gå til læge med sin hund, fordi den lugter af ost....... -det ville jeg nok ikke gøre. Men jeg ville ringe og snakke med min dyrlæge, -som Axelise også har gjort.
Og ved næste helbredscheck eller vaccination ville jeg nok få taget blodprøver for at få kontrolleret nyrer og levertal.

Men jeg venter da spændt på, om lugten har fortaget sig permanent, eller om den kommer tilbage.
--Hvem ved, måske kan jeg selv spare en dyrlægeregning engang..

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 18-12-04 20:18

Rotw du er da ude på et sidespor! Hvem siger at jeg eller andre ikke har råd til at gå til dyrlægen med min/vores hunde? Eller undlader at gå til dyrlægen fordi det er dyrt? Men du hører måske selv til én af dem der render til lægen bare du har fået et blåt mærke? Din holdning er hysterisk, synes jeg.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 18-12-04 20:35

Hvad er det for et forsikringsselskab, Axelise???? Vi har sendt regninger til forsikringsselskabet for over 30.000 kr på ca. et år for hunden, og andre dyre regninger inden det. Men de har da ikke så meget som hævet et øjenbryn. Og det er endda det fornærede Top Danmark.

Sådan set forstår jeg godt, at du ikke er vild med at betale dyre dyrlægeregninger. Det er jeg heller ikke, og jeg synes også, det er svinsk, de tager en bondegård for at skrive en recept. Men jeg tager alligevel mine dyr til dyrlæge, hvis der er noget unormalt med dem.

Med hensyn til studiegæld o.s.v. hos dyrlæger, tror jeg, den er ret hurtigt betalt, hvis de ikke har drevet over studierne. Det er snarer deres klinikindretning/husleje, der er skyld i de høje priser og også i meget stor grad, alle de gange de er blevet snydt af deres kunder for penge, fordi de har fået konsultationen på "afbedrag".

Hilsen Jette


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 18-12-04 22:21

Jeg husker ikke længere forsikringsselskabets navn, - jeg opsagde samtlige forsikringer, da jeg blev smidt ud af hundeforsikringen. Ved nærmere eftertanke var det vist Provinzial, som vistnok blev sammenlagt med Top Danmark.
Jeg har ingen problemer i princippet med, at dyrlægerne koster mange penge. En psykolog koster også mange penge, ligeledes en advokat...eller mekaniker for den sags skyld.
Jeg har 2 dyrlæger, jeg benytter mig af, den ene er såkaldt "normal" og i nærheden af, hvor jeg bor, den anden dyrlæge arbejder også med alternativ medicin og akupunktur og bor i Roskilde, hvilket er et stykke udenfor København, hvor jeg bor. Jeg har oplevet en "largeness" i forhold til priser og regninger hos dyrlægen i Roskilde udover at han har hjulpet min hund på områder, hvor den anden dyrlæge ikke slog til. Dyrlægen i Roskilde har tilsendt mig medicin til hunden uden konsultationshonorar, hvilket jeg ikke har oplevet nogen dyrlæger i København ellers gør. Jeg har brugt formuer hos de 2 dyrlæger, og jeg gør det gerne, for min hund skal have den bedste omsorg, - og det får han. Men netop fordi jeg er vant til at bruge virkelig mange penge på ham, så har jeg bare ikke råd til at bruge yderligere 500-600 kr på en konsultation, når hunden iøvrigt ikke lider. Havde jeg en oplevelse af, at han led, ville jeg bruge hvad somhelst. Han har lige fået opereret guld ind i poter, albuer, skuldre, hofter samt 3 led i rygsøjlen. Da jeg stod foran operationen tænkte jeg, at nå ja...hvis det koster 30.000 kr, så koster det bare 30.000 kr. Så har jeg et minus på kontoen på et meget stort beløb, men jeg ville aldrig undlade at lade min hund operere. Han må aldrig lide, og sådan tror jeg at de fleste ejere af et kæledyr har det. De fleste er indstillet på at ofre hvad somhelst.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 18-12-04 22:38

Som talt ud af min mund, Axelise. Vores dyrlæge giver som regel også "mængderabat", men m.h.t. recepterne, der er han slem til at glemme rabatten.
HilsenJette

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 19-12-04 10:12

Iøvrigt kan jeg fortælle, at min hund nu dufter mildt og godt, som han altid har gjort.
Ingen duft af ost! Så meget tyder på, at jeg havde ret i min formodning om, at det kunne være Rimadylen eller Glucosaminen, og hvor min dyrlæge så mente, at det ganske givet var Glucosaminen, idet ikke alle hunde kan optage det.
Jeg ser endnu tiden an og håber på en fortsat velduftende hund.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 19-12-04 12:56

Det var da dejligt, at han er "normal" igen. Det er utroligt, at så lille en dosis af noget kan give sådan en bivirkning. Godt, du fik det opklaret.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-12-04 13:02

Er der ingen af jer der ser Olsen banden? I en af filmene"der virkelig var timet og tilrettelagt" Der anbringer man en gammel ost i ventillationssystemet! Hvorefter vagtmanden(Bøffen) straks lukker hunden ud, den ser iøvrigt meget skamfuld ud da den lusker afsted. Tænk hvis vagtmanden havde ringet efter dyrlægen! Så var hele Egons plan gået i vasken.
Jeg og resten af Danmark har siden gået og troet at hundeprutter lugtede af gammel ost!

Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 20-12-04 15:12

Tak for svaret Whiny.
Du får points for at være først med et svar, som oveni købet var både relevant og fornuftigt.
Jeg er nu efter 1 uge uden Glucosamin enig med dyrlægen i, at det har været den, der har fået hunden til at lugte ubehageligt. Nu   dufter han atter som han plejer, så Glucosaminen er droppet for bestandig!                     

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste