|
| ...rigtig, rigtig og meget, meget... Fra : jøjø | Vist : 921 gange 100 point Dato : 08-06-12 19:54 |
|
Hvad er der galt med ordene "rigtig" og "meget" til at forstærke et ord/udtryk?
Hvorfor siger alle "rigtig, rigtig" eller "meget, meget", eller endnu bedre "rigtig, rigtig, rigtig" og "meget, meget, meget"???
En af de storslemme med dette sprog, er Johanne Scmidt-Nielsen og i det hele taget mange politikere.
Det er ved at drive mig til vanvid med at høre på, er det en ny barnlig, oversmart måde at udtrykke sig på?
| |
|
Rigtig(t) godt spurgt, et meget fint spørgsmål...
Det er jo kun almindelige forstærkende udtryk, og da langt bedre end at bande,
ord som "faktisk" og "på den lange bane" er da meget værre.
| |
| Kommentar Fra : xyfuz |
Dato : 08-06-12 20:13 |
|
Det er nok for at understrege, at det *virkelig er meget, som det drejer sig om* ...
Eksempel :
Enhedslisten er sure
Enhedslisten er regeringens støtteparti.
Her er Johanne Schmidt-Nielsen politisk ordfører.
Hun kalder regeringens besparelser på overførselsindkomster for tyveri:
- Det er helt forrykt, at en socialdemokratisk ledet regering kan finde på at foreslå det, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Politiken.
- 13.000 kroner er rigtig, rigtig mange penge, man stjæler fra de mennesker. Det er rent tyveri.
| |
|
Jeg tror også det skyldes den angel saksiske påvirkning: very very good
| |
| Kommentar Fra : jøjø |
Dato : 08-06-12 20:42 |
|
... eller "fremadrettet" - alle skal lige have "fremadrettet" lagt ind i en sætning, selvom det oftest er fuldstændig overflødigt at bruge det ord?
Lytter folk overhovedet ikke til, hvad de selv siger længere? - eller vil de blot udtrykke sig ligeså fjollet som alle andre?
- og hvorfor siger alle "præcis" mig her og der og alle vegne!!!
| |
| Kommentar Fra : xyfuz |
Dato : 08-06-12 21:27 |
|
jøjø, når bare du selv taler sproget "korrekt" og nobelt "rigsdansk", så kan du vel være lige glad i begge ender, eller hvad ?
de' li' som de der sir "ik" og "OK" efter "hvær" sætning. De' sq' heller ik' te' a' hold ud, vel ?
| |
| Kommentar Fra : jøjø |
Dato : 08-06-12 21:48 |
|
Citat jøjø, når bare du selv taler sproget "korrekt" og nobelt "rigsdansk", så kan du vel være lige glad i begge ender, eller hvad ? |
Jeg taler hverken korrekt eller nobelt, og stræber såmænd heller ikke efter det, men jeg lytter da til, hvad jeg selv siger, og prøver at ændre lidt på det - fremadrettet, hvis det lyder rigtig, rigtig tåbeligt.
- og nej, jeg kan jo - lige præcis - ikke være ligeglad i begge ender, når det nu engang irriterer mig, at selv "veluddannde" politikere taler meget, meget barnligt.
Det er vel det samme, som at tale ned til folk - lige præcis
| |
| Accepteret svar Fra : svendgiversen | Modtaget 100 point Dato : 08-06-12 21:54 |
|
Enig, men der jo ikke meget fremskridt i at sige bagudrettet,
man kan dog, når man har dummet sig, gå til selverkendelse og klogt sige: Set i bakspejlet...
Og præcis er vel bare en nyere floskel for netop.
Og hvorfor skriver jeg nu floskel, hvad er det og hvor stammer det fra,
meget meget lidt kendt og rigtig rigtig sjældent brugt i nutidens danske sprog?
| |
| Kommentar Fra : jøjø |
Dato : 08-06-12 22:24 |
|
Citat Og præcis er vel bare en nyere floskel for netop. |
Ja! - det har du ret i, det havde jeg ikke tænkt på.
Netop er nok ikke så smart længere.
Når man hører folk småsnakke, bliver der hele tiden sagt "præcis" og mindst lige så ofte "det må man sige".
Det undrer mig virkelig, at folk har lyst til at bruge de samme ord og udtryk konstant, og ikke har lyst til at variere sig lidt.
Måske er man bare blevet en halvgammel kværulant?
| |
| Kommentar Fra : jøjø |
Dato : 08-06-12 22:33 |
|
Citat Så det kaldes sprogets udvikling. |
Næh, granner01, det må da være afvikling, hvis alle benytter de samme få udtryk uafladeligt.
Udvikling er vel, når der kommer nye ord og vendinger til, ofte engelske, som så skubber gamle danske ord i baggrunden
| |
| Kommentar Fra : malmin |
Dato : 08-06-12 22:45 |
|
Da jeg gik i skole måtte vores klasse ikke bruge ordet - faktisk - for vores dansk lærer, han sagde at det bare var et overflødigt ord, der kun blev brugt til at fylde vores stile op, når de ikke var lange nok.
Ordet - fedt - der bliver brugt om alt skønt og dejligt, bliver jeg aldrig glad for, det er jeg sikkert for gammel til. Da jeg var ung var fedt ikke noget at være stolt af, med mindre det skulle bruge til at stege i
Og jeg får stress, når jeg høre ordet bliver udtalt strass Jeg er ved at høre en lydbog, og der er "rigtig rigtig, mange mange" mennesker der har "strass" i den bog - mon jeg får hørt den færdig
Heldigvis er vi mennesker forskellige, og hvis alle talte på samme måde ville vi ikke have mulighed for at
Mange hilsener malmin
| |
|
Nu tror jeg at det oftest er folk med begrænset ordforråd, der gentager de forstærkende fyldeord,
men når politikere gør det, er det sikkert bevidst, for at begrunde/understrege
svage argumenter/budskaber, igen til svage potentielle vælgere med begrænset ordforråd...
| |
| Kommentar Fra : netop |
Dato : 08-06-12 23:47 |
|
Citat Og præcis er vel bare en nyere floskel for netop |
Det tror jeg netop præcis det ikke er
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 09-06-12 10:34 |
|
Citat Det undrer mig virkelig, at folk har lyst til at bruge de samme ord og udtryk konstant, og ikke har lyst til at variere sig lidt. |
Samme undren her. Netop ordet "fedt",synes jeg er så selvmodsigende:
Citat Ordet - fedt - der bliver brugt om alt skønt og dejligt, bliver jeg aldrig glad for, det er jeg sikkert for gammel til. Da jeg var ung var fedt ikke noget at være stolt af, med mindre det skulle bruge til at stege i |
1. Fedt: Skønt,dejligt,populær,næsten paradisisk.
2. Fedt: Usund,livsfarlig,frastødeligt.Kun en dåre,er ikke bange for fedt.
Ja tvetydigheden,længe leve....
M.
| |
| Kommentar Fra : xyfuz |
Dato : 09-06-12 11:14 |
|
Et irriterende ord, som er kommet ind i sproget, på det seneste, er "kickstart" ..
Det siger "rigtig, rigtig, rigtig" mange. I tide og, navnlig, i utide ...
| |
|
Kick start er nu blevet til kikset start, på en fejlbehæftet rød motor cykel, på afveje, i lavt gear...
| |
| Kommentar Fra : pifo |
Dato : 09-06-12 16:33 |
|
Det er smadder dajli at snakke om språvet og den måde, vi bru'r det på - de' bare Knæhøj karse, mand!
Johanne er bare bred ymer!
(ups - fortæller det noget om min alder, mon?)
| |
|
Bred ymer, det gik da af mode for 5-6 år siden,
så Ja pifo, du er heller ikke ung mere...
| |
| Kommentar Fra : poten |
Dato : 09-06-12 16:49 |
|
Citat Bred ymer, det gik da af mode for 5-6 år siden |
Er det gået af mode?
Bred ymer og knæhøj karse
Tilbage i 70'erne havde man udtryk som "bred ymer", og alle gik og sagde det. Ligeledes havde man udtrykket "knæhøj karse", som lyder nogenlunde lige så mærkeligt som det første. Så vidt jeg ved, så har begge udtryk en betydning i retning af, at noget er godt. Man kunne f.eks. sige, "det er bare bred ymer!", og dermed havde man givet udtryk for, at man syntes godt om et eller andet.
Jeg har altid syntes, at både udtrykket "bred ymer" og udtrykket "knæhøj karse" var lidt mærkelige. Måske er det fordi, jeg kun var et barn dengang, hvor det var populært at gå rundt og sige det. Børn lærer jo først og fremmest de "almindelige" ord, og slang bliver først en del af ordforrådet, når man bliver lidt ældre.
Det mærkelige er, hvordan den slags udtryk bliver udbredt. Jeg mener, det ligger jo ikke lige for at sige "bred ymer" om et eller andet. Det er et vrøvleudtryk som i sig selv ikke giver nogen mening. Men en eller anden må åbenbart have begyndt at sige det, og på mærkværdig vis har andre fulgt trop, og så er et udtryk som "bred ymer" pludselig blevet noget, som alle har gået rundt og sagt. På samme måde med "knæhøj karse". Det er langt hen af vejen også et vrøvleudtryk, men det er alligevel blevet populært at gå og sige.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk føler mig lidt gammel, når jeg nu sidder her og undrer mig over, hvorfor man sagde "bred ymer" i 1970'erne. Om mange år, så vil der sikkert også sidde nogen og undre sig over, hvilke udtryk folk går og siger nu til dags, og måske vil de finde dem lige så mærkelige, som når jeg sidder her og tænker tilbage på "bred ymer".
| |
| Kommentar Fra : xyfuz |
Dato : 09-06-12 17:33 |
| | |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 09-06-12 18:54 |
|
Citat Dansk sprog er, i det hele taget, svært at forstå ... |
Ja,det lød nu mest som en ting mellem et Finsk dialekt og Monty Python.
M.
| |
| Kommentar Fra : pifo |
Dato : 09-06-12 19:01 |
|
Citat så Ja pifo, du er heller ikke ung mere |
Hov hov - jeg er i den allersombedsteste alder
Og jeg syn's både det er blæret og lidt syret at følge med i de nyere slang-udtryk
Citat Jeg må indrømme, at jeg faktisk føler mig lidt gammel, når jeg nu sidder her og undrer mig over, hvorfor man sagde "bred ymer" i 1970'erne. |
Pjat med dig, poten, det er da fedest - jeg er sikker på, at du er helt fjong
Det er bare nederen med alle dem, der ikke kan følge med
bob bob bob....
Hilsen fra pifo, der fandt Gandhibrædderne frem i dag
| |
| Kommentar Fra : jøjø |
Dato : 09-06-12 19:35 |
|
.... og hvad er der galt med "at lytte til", siden så mange nu "lytter på" ??
- det lyder kælent og krukket, og i det hele taget er "på" også et af de ord, der er oppe i tiden og aldeles misbrugt!
- det må man sige!
| |
| Kommentar Fra : pifo |
Dato : 09-06-12 20:40 |
|
Tja, der er mange mærkeligheder i det danske sprog.
Jeg bryder mig f.eks. ikke om begreberne:
Spisesituationen, sovesituationen, legesituationen og Hente/bringe situationen... Og alligevel er det efterhånden helt almindeligt at sige sådan.
Nå men hvis du vil hygge dig med andre misbrugte ord, så kig her:
http://misbrugteord.dk/
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 10-06-12 17:02 |
|
Det gør ikke så meget, med de nye ord - men det er blevet svært at forstå hvad folk siger.
øøøøøøøøøøh "maskingeværsalve" øøøøøøøøøøh "maskingeværsalve" øøøøøøøøøøh "maskingeværsalve"
Altså som et maskingevær der "jammer", hvor de forskellige ord bliver hakket i stykker som en sms.
Selv kloge folk der bliver spurgt om noget i radioen - taler på den måde.
| |
| Godkendelse af svar Fra : jøjø |
Dato : 12-06-12 12:56 |
|
Tak for svaret svendgiversen.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|