Jo mindre påhængsmotor, jo nemmere er den at starte med rekylstart = startsnor. Når du kommer op i fx 15 HK, så er rekylstarten lavet i udvekslingen, så den er til at starte med rekylstart, men det er herfra denne størelse, der skal lidt flere kræfter til.
En to-takter er nemmere end en fire-takter at rykke i.
Elstart er ikke så forholdsmæssigt dyr, fx 3000 kr. på en 15 HK. Det er er vigtigt er, at motoren er i orden. Når en påhængsmotor har stået i en peroide, skal der benzin frem til karburatoren. her skal "gummibolden" være hård. Efterfølgende, så skal man have lidt erfaring med den pågældende motor. Nogle skal have choker - ander ikke og nogle halv choker, for at starte.
Elstart foregår med en startknap på motoren. Er motroen med fjernstyring, foregår starten på en startknap på fjernbetjeningen.
Når der er benzin i karburatoren, skal motoren starte i senest 3. forsøg. Når du ser mange trække i startsnoren 217 gange og motoren ikke starter, så er det oftest fordi de har druknet motoren og tændrørene er våde, eller der ikke er rigtig tænding, eller der ikke er benzin til at starte på. Er det en ældre to-takter, kan der være problemer med utætheder i motoren, så den ikke har komp. nok til at kunne starte.
El-påhængsmotor, er primært beregnet til lnagsom sejlads, og "larmer" naturligvis mindre.
En lille en-cylinder to-taksmotor er let at starte. De findes op til 5 HK, de ryster meget og er man kan mærke det i hele båden. Fra 6 HK og opefter, starter de normalt med to-cyl. eller flere cyl. Det giver en roligere gang og ryster ikke båden så meget.
Skal du have med indenbordes motor, er det altid med el-start.
En dejlig hobby. Båd med højt fribord (høj ræling) er en god ting at gå efter.