mccracken - det er virkelig et holdningsspørgsmål, ved begge forældre.
Der er - tro det eller ej - flere og flere der kan finde ud at en god ordning omkring deres fælles børn.
Men da der også er flere og flere der bliver skilt, så stiger tallet af de "kedlige" tilfælde også.
Men rent procentmæssig, så tyder de seneste undersøgelser på, at over 65% af skilsmisser sker på en fornuftig måde for børnene. Heraf omkring halvdelen endda på en sådan måde, at man kan vurdere at barnet måske endda har en ekstra fordel af skilsmissen, i form at udviddelse af sin verden.
Misforstå mig ikke, for et eller andet sted, ville det måske være det bedste for barnet, at far og mor forblev sammen. Men det er det ikke altid. Hvis barnet blot hele tiden ser far og mor skændes - og måske gribe til vold, eller den ene af parterne er misbruger, så er der efter hånden så megen erfaring omkring dette, at man kan sige at det normalt vil være bedst for barnet, hvis far og mor blev skilt.
Og det er ikke altid det er pengene der har magten. Jeg er involveret i noget frivilligt arbejde i forbindelse med ovennævnte problemsstilling, og kan sige at der er masser af tilfælde hvor "pengene ikke vinder".
Du siger at man bliver nød til at tage sig sammen og blive voksne - det må man gå ud fra man var allerede de man valgte at få barnet. Var man ikke det - så bliver man det måske heller ikke.
Men igen. Intet er 100%, og der er set unge piger og drenge på 15-16 år, der har taget sig bedre af deres børn, end etablerede par, f.eks. midt i 30'erne har gjort.
Det hele drejer sig om kærlighed til barnet, respekt for barnet, og at man altid sætter BARNETS RET før sin egne behov.
Endvidere - så skal man huske på, at man skal lade børnene tage "del" i alle livets faser - selvfølgelig under hensyntagen til børnenes alder. Det vil sige at børnene ikke tager skade af at se far og mor skændes / diskkutere. Hvordan skal de ellers selv lære at håndtere den situation senere i livet. Første gang de selv kommer op at skændes med nogen tror de, at der er "noget forkert" ved dem. De har godt af at se man kan slændes - og blive gode venner igen.
Og blive gode venner - det har man pligt til, af hensyn til sine børn.
Men der er ingen tvivl om at skilsmisse stinker. Ofte er det jo kun den ene part der ønsker skilsmissen. Derfor står den anden part med et savn, noget sorg, og måske værst af alt noget kærlighed man ikke kan komme af med. Og 1000 vis af andre følelser.
Men skilsmisse kan også være den bedste løsning.
Så jeg vil holde med dig så kangt, at det er på tide, at forældrene begynder at sætte hensynet til børnene før hensynet til sig selv. Det er jo ikke børnenes skyld at de er her...., det er forældrene. Derfor må forældrene også være villige til at yde dette lille offer, det kommer tusindfold retur.
Et godt råd til alle der står i en situation med skilsmisse og børn der kommer i klemme, er at snakke med andre om det. Andre der har været i samme situation, psykologer, parterapeauter - ja næsten hvad som helst.
Men undgå at snakke med andre der har været "i kamp" med den anden forældre. Undlad at tage kontakt til mødrehjælpen/Foreningen Far. Hvor velmente deres råd end er, så er det et tegn på fjendskab over for din tidligere partner, og det kan kun være med til at optrappe situationen. Endvidere så rådgiver begge ud fra den ene parts "behov". Enhver rådgivning i sager som dette skal da for pokker ske ud fra barnet.
Tja - så kom jeg af med "meget luft" - for netop udtryk som dine mccracken er tit og ofte det der er med til at få sagerne til at gå i hårdknude - nemlig når den éne smider håndklædet i ringen og føler sig forurettet.
mvh
BenKvist
Ved du i dag ikke hvad girafsprog er, så er det måske på tide at du sætter dig ind i det, da det vil kunne gyde MEGET olie på de oprørte vande i en skilsmisse situation.