Årsagen til at jeg spørger om der er forskel på helårshus og sommerhus er jo at hverken ejer eller lejer har adresse der, det er jo heller ikke muligt, da det jo ikke må anvendes som helårsbeboelse. Lejeloven giver jo mulighed for at sige lejer op hvis ejer selv skal anvende boligen med et års varsel hvis man selv skal anvende boligen, i dette tilfælde vil det jo så være at anvende det som sommerhus selv, da man ikke lovligt kan bruge et sommerhus året rundt.
Det er en noget speget affære med større område med flere huse og fredskov. Tidligere ejer kunne ikke rigtig overskue det og vi skulle så købe det. Disse mennesker kommer så ind fra sidelinjen, vil overtage alle problemer, hvilket ejer synes er en god ide. Desværre er ejeren så indskrænket at hun muligvis siger det er i orden, men hun kan slet ikke huske hvad der er aftalt. Vi har også snakket med dem i forløbet og sagt at vi ikke var interesseret i deres projekt da vi var igang med at købe det og selv ville gøre brug af det til udlejning. Men da vi ikke havde det på plads endnu med lån osv., så kunne vi jo kun sige det ikke var vores ønske.
Vi har mails der beviser at der ikke er indgået aftaler før skødet blev skrevet under (maj 2009) Ingen af parternes sagførere, vores som køber og tidligere ejers, var bekendt med med der var lavet nogle aftaler,
Men faktum er at de har besat området, de bor der ikke selv men har viderelejet til andre, så lige nu er det sådan at de tager alle indtægter og sender alle regninger til tidligere lejer som trolig betaler fordi hun ikke kan finde ud af det.
Vores køb er ikke tinglyst endnu, det hele har trukket i langdrag, og udredningen af hvad der pengemæssigt er sket siden kontrakten blev underskrevet i maj er ikke i orden så vi har endnu ikke følt vi kunne foretage os noget før disse ting er udredt.
Men disse personer skal ud hurtigst, da de har snydt tidligere ejer som har været total hjælpeløs i forhold til konsekvens og økonomi.
Disse mennesker siger til andre at det er deres, de har forpagtet det, men de kan jo sige hvad som helst, burde de som minemum ikke kunne bevise bare et eller andet?