De seneste års børnepolitik har svigtet gruppen af børn i alderen 10 til 13 år. Antallet af fritidstilbud i form af klubber og fritidscentre er skrumpet ind i takt med helhedsskolens fremmarch. Det er da godt nok, når man er under 10 år, men derefter skal der mere til.
Den naturlige nysgerrighed og voksende selvbevidsthed kræver personlige udfordringer og individuelle muligheder. Den store verden på nettet, som flyder ud af computeren derhjemme og på skolen, er desuden også en hård konkurrent at stjæle fokus fra. Men et sundt, udfordrende og kreativt fritidsliv for børn og unge i de store udviklingsår er essentielt for selvfølelsen i voksenlivet.
Den stigende kriminalitet blandt helt unge mennesker for nuværende er et tydeligt bevis på, at disse årgange mangler udfordringer. Derfor kopierer de deres ældre forbilleder. De skal hellere kopiere en idé om, at der er en vej videre, der er en god måde at agere på i forhold til livets udfordringer, hvis disse udfordringer er reelle. Det omkringværende samfund er forpligtet til at have disse muligheder åbne, hvis ikke man vil pacificere eller afspore mennesker. Den lektie er vel efterhånden lært i mange sammenhænge.
Som gammelt avisbud har det siden lovens vedtagelse undret mig, hvorfor en sund holdning om misbrug af børnearbejdere i tredjeverdenslande skal afstedkomme, at det er forbudt at arbejde i Danmark, hvis man er under 13 år.
Sænk arbejdsalderen til 10 år. Lad disse årgange få en naturlig indgangsvinkel til livet. Lad den få en fortjent skilling på lommen. Børn og unge er meget inddraget i samfundsdebatten, og de fortjener derfor, sideløbende med krav om ansvar, at der vises respekt for deres behov og ønsker.
|