|
| Fuld på cykel Fra : mlvj | Vist : 4187 gange 100 point Dato : 27-08-08 13:43 |
|
Hej
Vi sidder lige og har en debat vedr om man må køre fuld på cykel.
Ifgl sikkertrafik er der et bødeforlæg på 500 kr hvis du kører fuld på cykel men i færdselsloven kan vi ikke umiddelbart finde nogen steder at du ikke må jeg syntes kun der står om regler på motorkørertøjer.
Kort og godt er der nogen der ved hvad det er man får bøde for ? er det fordi man har drukket eller er det fordi man er til fare for andre.
Mikael
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 27-08-08 13:48 |
|
Glem det, der er alligevel kun ganske få af de forbandede cyklister der overholder færdselsloven.
| |
| Kommentar Fra : achtonfem |
Dato : 27-08-08 13:52 |
| | |
| Accepteret svar Fra : RyeJensen | Modtaget 110 point Dato : 27-08-08 13:55 |
|
Du kan straffes for at køre fuld på cykel, hvis du ikke kan føre den på betrygeende vis. Færdselsloven § 54 lyder som følger: Citat § 54. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept.
Stk. 2. Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Stk. 3. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de grunde, der er nævnt i stk. 2, eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.
Stk. 4. Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 2 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.
Stk. 5. Har en person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten 259) eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten. |
Af stk. 3 kan du se, at stk. 2, der taler om betryggende førsel, også gælder for cyklister og ryttere.
Straffen fremgår af færdselsloven § 117.
Link til færdselsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105162
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 27-08-08 13:56 |
|
Berusede unge på cykel er til fare for sig selv og andre i trafikken, men problemet bliver overset, mener Rådet for Større Færdselssikkerhed.- Hvis du ser på de cyklister, der bliver dræbt og kommer til skade, fylder de berusede alt for meget, udtaler direktør René la Cour Sell. I den forbindelse har MetroXpress foretaget en måling blandt cyklisterne efter en baraften på Handelshøjskolen i Århus, hvoraf 60 procent af cyklisterne havde en promille over 0,5. Ifølge politiet gør den nuværende lovgivning det svært at gribe ind over for de berusede cyklister, men Formand for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup (DF) er indstillet på at indføre en promillegrænse for cyklister.Side 1, 8 & 38
du kan læse mere her http://www.sikkertrafik.dk/1000f/base/69412776/GSID/9527707
| |
| Kommentar Fra : mlvj |
Dato : 27-08-08 14:11 |
|
Ok ud fra det i har skrevet kan jeg ikke se at man som det er nu få en bøde for at køre fuld på cykel forudsat at man kan køre den forsvarligt, i modsætning til motorkørertøjer hvor der er en promillegrændse.
Man må altså godt køre fuld på cykel hvis man kan køre forsvarligt ??
er dette korrekt opfattet der står kun at det er ulovligt hvis man ikke kører forsvarligt.
Mikael
| |
|
Man kan ikke miste sit kørekort, hvis man kører beruset på cykel. Det har man aldrig kunnet, men myten lever endnu. Man må godt cykle beruset, hvis man ikke er til fare for sig selv eller andre.
Taget her fra Dansk Cyklist Forbunds side
http://www.dcf.dk/composite-230.htm
| |
| Godkendelse af svar Fra : mlvj |
Dato : 27-08-08 14:27 |
|
Tak for svaret RyeJensen. Ja den er lidt svær at give point på men jeg er tilfreds.
Mikael
| |
| Kommentar Fra : RyeJensen |
Dato : 27-08-08 14:28 |
|
Uden at skulle gå ind i spørgsmålet om at miste sit kørekort, som HelleBirgitte bringer ind i debatten, så vil jeg bare sige, at det er ikke en myte. Man kan indirekte miste sit kørekort ved at køre fuld på cykel, hvis politiet vurderer, at man ikke er ædruelig, som er en af betingelserne for at have kørekort, jf. færdselsloven § 56, stk. 3. Jeg tvivler på at nogen har mistet sit kørekort ved kun at blive antruffen fuld på cykel flere gange, men det er en juridisk mulighed, at du kan miste dit kørekort ved at køre fuld på cykel.
| |
| Kommentar Fra : twitt |
Dato : 27-08-08 15:12 |
|
Vedr. det accepterede svar:
Overtrædelsen af § 54, stk. 3 straffes med bøde efter § 118 (altså ikke § 117). Der udmåles efter § 118 stk. 2 en skærpet bøde for overtrædelser efter § 54, stk. 3. Efter § 118a er mindstebøden 500 kr. (eller 300 kr. ved lav indtægt). Bøder skal være delelige med 500 kr. En skærpet bøde må vel så betyde, at mindstebøden er 1000 kr. for at køre beruset på cykel ?
mvh
Torben
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|