Jeg har studeret som enlig ......... og ja.... det var da mega hårdt til tider......... men også dejligt!
nogle dage havde man tidligt fri, andre dage kunne man gå i læsegruppe om aftenen, hvor jeg fik mormor til at komme og sidde ved den lille, andre dage kunne jeg skrive projekter hjemme foran skærmen......... og var hun syg, så kunne man hurtigt indhente det forsømte, ved at snakke med lærerne og klassekammeraterne.......
Jeg arbejder i dag på fuldtid inden for faget, og synes jeg har langt mindre tid til min datter end jeg nogen sinde har haft... måske bruger du flere timer på at læse, men du kan sidde kl. 23 og læse.... det er ikke mange arbejdspladser der har de flex-muligheder!
Klø på og lov dig selv at I kommer i mål sammen. Når det var allerhårdest, huskede jeg mig selv på at min datters drøm var at komme ud og rejse, og jeg havde lovet hende at det skulle vi, så snart mor fik arbejde............. og det kom hun! Det løfte holdt mig oppe mange gange, hvor jeg havde lyst til at give op!