---

Hej!
Åhh, hvor føler jeg mig dog åndssvag at skrive herinde, men jeg er nødt til det.. Mest nok bare for at få det ud af systemet..
Jeg er forelsket i min bedste ven.. Han er "tilfældigvis" forlovet, 11 år ældre end mig (ingen betydning) og har et barn på 3 mdr..
For at få hele historien med: Vi startede med at skrive over nettet.. Sådan noget "kæresten er væk, jeg er trængende, hjælp *SF*"-fis.. Vi boede i hver sin ende af landet.. Det udiklede sig til at vi blev de bedste venner EVER.. Han er/var min fortrolige, den eneste jeg kunne fortælle ALT til.. Der skulle gå 3 år inden vi mødte hinanden for første gang, i tivoli, hvor hans forlovede, hans søster og dennes kæreste var med. Derinde kyssede vi første gang (råsnavede for at være helt ærlig), og det vidste kæresten godt ville ske.. De prøvede at lokke mig med til Jylland for weekenden, men jeg afslog. Aftenen endte ikke så godt (igen, ikke den store betydning), for min stedfarviste sig at stå på hovedbanegården pisse stiv og ventede på mig. Det var altså ikke DERES skyld at aftenen endte skidt..
Et par måneder senere pakkede jeg en taske og kom på besøg hos dem i 10 dage, i sommerferien. Det endte som vi havde forudset med at vores lille trekant i sengen begyndte.. (Han var min første gang, men det ved ingen af dem).. Hun er af en meget jaloux natur så det er gået lidt op og ned med hvad vi nu kunne gøre..
Efter jeg kom hjem, fandt jeg mig en sød fyr i KBH, som jeg tog ind til allerede en uge efter jeg begyndte at snakke med ham.. Tilfældigvis var den uge, den samme hvor de to havde problemer i forholdet igen, igen, igen.. En gang hver halve år ca, får hun problemer med det hele, da hun aldrig rigtig har oplevet at være ung og single, og han er den eneste rigtige kæreste hun nogensinde har haft, og samtidig den eneste hun har haft i sengen.
Jeg tog ind til ham fyren i KBH, mens min ven tog op til sin kæreste, som dengang arbejdede som barnepige hos en veninde en uge ad gangen, og altså kun var hjemme i hverdagene. Jeg havde det hyggeligt hos Thomas i KBH, men det slog klik for min ven. De fandt vist ud af at de stadig ville være sammen, men han var begyndt at få "forkerte" følelser for mig.. Og det viste sig ret tydeligt.. En eneste gang mens vi har kendt hinanden har han bedt mig om at ringe.. Og det var dengang. Han var jaloux, og mente at Thomas nu ville til at tage alt min tid, og at jeg så ikke ville kunne være der for ham mere.. Sådan blev det ikke, for Thomas blev jaloux over min ven, og det blev kun til den ene weekend.
Siden hen besøgte jeg dem i Jylland et par weekender, indtil det var min tur til at få forkerte følelser.. Jeg tog over til dem en weekend i oktober sidste år, og fik fortalt ham at det altså nu var min tur til at være forelsket.. Og det gik helt galt efter det. Jeg sagde til dem at jeg ikke ville/kunne se dem mere, for jeg ville naturligvis ikke ødelægge deres forhold (og jeg vardødjaloux over at de to var sammen, men det ville jeg jo ikke sige) .. Så jeg tog derfra om søndagen, med fuld overbevisning om at jeg aldrig ville se dem igen..
Hun skrev til mig nogle dage efter.. Og den var HELT gal.. Hun var tydeligvis klar over at jeg havde de følelser, og at jeg kun var derovre denne gang for at få "et sidste knald", og så skride.. "Skide fedt" som hun skrev.. Men sådan var det nu bare ikke.. Hun skældte og smældte i et par timer, og jeg brød fuldstændig ned, prøvede at få fat i folk som jeg kunne være hos, for jeg vidste at min psyke var helt nede, og jeg skulle bestemt ikke være alene. Jeg fik ikke fat i nogen, og ja.. Den aften drak jeg mig en masse vin og tog en masse piller i håb om at slippe for det hele.. (Som den kvikke har bemærket lykkedes det ikke)..
Jeg fik fat i min ven dagen efter, og spurgte ham om jeg ikke måtte kommer over et par dage, og bare være.. Jeg var sikker på at det ville ske igen, hvis jeg bare gik alene. (Jeg var flyttet hjemmefra på dette tidspunkt).. Jeg kom over 2-3 dage senere, og hans kæreste var i KBH hos en veninde, som osse var helt nede i kulkælderen.. Vi havde 3 dage, hvor vi ikke så meget som kyssede.. Jeg lå for det meste bare op ad ham, mens han prøvede at få mig til at spise noget, for jeg havde ikke spist siden den aften hvor det gik helt galt..
Jeg kom hjem igen efter de dage, og gik direkte til lægen som gav mig antidepressiver og nogle psykologsamtaler, som min skole så betalte for, da de godt vidste at jeg var gået helt ned med flaget et stykke tid før (min stedfar begik bankrøveri for et par år siden, og det vidste rektor godt.. Pengene blev altså bevilget af skolen på baggrund af dette, som helt sikkert osse havde en betydning for min psyke) .. Psykologen var bare ikke noget for mig.. Jeg var der 2 gange, og så sagde jeg nej tak.. Jeg havde ikke brug for at snakke med hende, men med min ven.. Men han var/er overbevist om at han ikke kan hjælpe..

Nå, tingene mellem os tre gik da fremad, og en dag spurgte de mig om jeg ikke ville flytte til Jylland og tættere på dem, primært for at komme væk fra mine forældre, som jeg ikke har det så godt med.. Jeg tænkte over det en måneds tid eller to, og sagde til sidst ja.. Jeg ville flytte derover når jeg var færdig på gymnasiet, hvilket jeg blev i sommers, og har altså boet herovre i ca 4½ måned. Og sikke nogle måneder det har været.. Jeg fandt mig en lejlighed, som jeg lige er blevet smidt ud af.. Jeg fandt mig et arbejde, hos en mand som BESTEMT ikke var rar, og sagde op efter 5 uger.. Jeg nåede at bo i min lejlighed i 10 dage, så blev den oversvømmet, og jeg rykkede ud til mine venner i de 4 uger hvor den stod og affugtede.. Her begyndte tingene at gå galt igen.. (Altså.. Jeg havde besøgt dem et par gange efter den weekend hvor jeg sagde "farvel", hvor vi ikke havde lavet noget i sengen overhovedet.. Ingen kys, ingenting.. Men så en weekend inden jeg flyttede over "røg vi på hinanden" igen, og har siden da vi haft trekanten igen) .. Nå, jeg rykkede ind hos dem i 4 uger, hvor vi sexede lidt rundt nu og da, men dog ikke så meget igen, da hun var i 9. måned.. Den dag de kom hjem fra sygehuset med lille Mathias, tog jeg hjem til min lejlighed, som nu var iorden igen..
Naturligvis, siden jeg nu bor herover og kun 20 km fra dem, har jeg besøgt dem MASSER af gange.. Nogle gange fordi min psyke har været nede (med de 4 mdr har det været ret tit), nogle gange for sex, for det meste bare for at besøge.. (og nogle gange hvor sex bare er kommet pludselig) ..
Men nu kommer essencen.. Jeg blev jo som skrevet, smidt ud af min lejlighed, og har været nødt til at flytte alle mine ting herud hos mine venner igen.. Men denne gang er alt forandret.. Jeg har altid sovet i samme seng som dem, men denne gang står min seng herude, og jeg er blevet "forvist" til børneværelset for at sove.. Og det er da okay, men av hvor gør det ondt.. For jeg har stadig ikke slippet mine følelser for ham, selvom jeg prøver at bilde alle mennesker (inkl de to og mig selv) dét ind.. Og jeg VED at de ligger om aftenen og morgenen og knalder, lige inde ved siden af mig.. Og det er frygteligt for mig.. Det gør så ondt på min psyke, som jo i forvejen er til at lukke op og skide i.. Samtidig virker det som om han absolut ingen interesse har i mig.. Og med det mener jeg ikke nødvendigvis seksuelt.. Det er på alle måder.. Han virker ligeglad med hvad der sker i min hverdag, eller hvad jeg tænker på.. Hvis jeg sætter mig ved siden af ham i sofaen ignorerer han mig totalt, kan ikke engang tage min hånd eller nusse mig lidt, hvorimod hvis jeg sidder ved siden af hende, kan vi SAGTENS sidde og "putte".. Han fortæller mig ingenting, siger intet til mig, ja, det virker ret tit som om han ikke engang vil kigge på mig.. Og vi kan SAGTENS se bort fra sex her.. Hvis de ikke vil have mig med i sengen mere, så er det fint for mig.. Men bør de så ikke informere mig om det på en anden måde end blot at ignorere mig, eller sidde/stå/ligge og lægge op til sex med hinanden, uden på NOGEN måde at inkludere mig? - Da jeg spurgte ham direkte for et par uger siden om jeg stadig var hans bedste ven svarede han "Det må du aldrig tvivle på".. Men når jeg er som luft for ham, virker det godt nok ikke sådan..
Samtidig føler jeg VIRKELIG at jeg trænger mig på i deres hverdag.. Pludselig er jeg jo ikke kun på besøg nogle gange, men jeg er her jo 24/7 (jeg er arbejdsløs).. Hun siger at det ikke gør noget, men at det bare er dejligt at jeg er her og kan hjælpe med babyen og rengøring osv, men det er svært at tro på.. Og specielt når han er sådan oveni.. Jeg føler mig 100% som en lort for at ønske at være hans, og samtidig gå op og ned af dem døgnet rundt.. "Verdens dårligste ven"-prisen må gå til mig.. (Flytter forøvrigt ud 1/1-08)

Hjælp mig med at få styr på mine følelser.. Eller med at blive en bedre ven..
Spørg endelig hvis noget står uklart.. Svarer så hurtigt jeg kan, men jeg er ikke så meget alene her når vi jo alle 3 (4 med unge) er her.. Og de skal helst ikke se hvad der sker.. Håber I forstår og kan hjælpe..

WB

---

---

Du skal ikke grine Stouenberg, det er meningen at du skal læse korrektur inden det går i trykken.
Der er jo ikke længe til juleudgaven.

---

- undskyld e.c, jeg skal nok ta' mig sammen...

---

OK

---

Mit bedste råd til dig WarBitch er....

Glæd dig til du skal flytte for dig selv, glem alt om dine såkalde venner og start helt forfra.

De er blevet en lille familie nu, så det i havde før er fortid, og du er ikke en del af deres fremtid.

Du vil hele tiden blive mindet om det i havde før, og jo før du kan komme videre jo bedre er det for dig og din psyke

---

Jaaaaaaaah....helt enig.. Nordsted1 har rat..jeg synes at når du er flyttet fra dem..så få Thomas tilbage. i din fremtid.. hvis i altså stadigvæk ses.. Og ellers starte på en ny derfra..



Håber det ville hjælper..

---

Ja, og begge dele løses ved, at du hurtigtst muligt flytter langt, langt væk og glemmer, at du nogensinde har kendt de mennesker.

Magen til rodet livsstil og forhold skal man da lede længe efter.

Den historie der skulle aldrig have haft lov til at udvikle sig så meget.
Og jeg vil ikke engang gi' nogen af jer skylden, for I lyder alle tre lige umodne og usikre på tingene......kun kan man være betænkelig over, at der er et lille barn blandet ind i trekantdramaet.

Helt ærligt, så tror jeg kun jeres "venskab" er kommet i stand, fordi parret lige havde lyst til at bruge dig til lidt ekstra kolorit og hyggenusse i sengen...........og så har ingen af jer tænkt på at opstille nogen spilleregler (der iberegnet, at forelskelse ikke skulle være en del af aftalen).....og ingen af jer har været i stand til at sætte grænser.


Du er nu "forvist" til en anden seng end deres, og du synes din "vens" interesse i dig er kølet lidt af.............jeg tror sgu du stadig er der af barmhjertighed, fordi de ikke kan nænne at smide dig ud....og så måske fordi det stadig er bekvemt at ha' dig som hushjælp.


Kom da væk for pokker, bliv voksen og lev dit eget liv, det der roderi fører ikke noget godt med sig.

Det er alt for lang tid at vente til august næste år.


Forresten, ved nærmere eftertanke

Den går ikke til dig, men til din "ven", der har spundet dig ind i den affære, fordi han vidste du ville gøre hvad som helst fordi du var forelsket i ham.

---

1/1-08= August????? Naaaaaaa dova..

WB.. ud derfra.. hurtigst muligt...

Set ud fra en virkelig rodet affære/historie, så er der kun EN vej. VÆK.. faktisk helst i går..

Hvorom alting ser sort ud, så er der lys for enden af tunnelen.. vi jyder kan faktisk godt være rare mennesker og du kan finde en anden omgangskreds.. selvom det tager sin tid og det hele kværver tålmodighed fra din side..

Held og lykke

---

kværver ??? Nåååeee Tilde!!!

PS: "vi jyder kan faktisk godt være rare mennesker" - med al respekt, jeg har ikke mødt nogen endnu, der ikke var det...

Kram fra Djævleøen... (nu bliver jeg nok kaldt fedterøv)

---

Er du jyde Tilde hi hi.... syns nok jeg kunne høre det!!!!

---

Så er der nogle stykker på Kandu, som du ikke har mødt

---

Klumme altså... jeg render sgu ikke rundt og leder efter dem

---

Jah, jeg ved jo godt at det bedste vil være at komme ud af det.. Hurtigst muligt.. Men det er fuckersvært.. For han er og blir min bedste ven, selvom han SLET ikke opfører sig sådan.. (Og jeg er godt nok lidt ked af at blive kaldt umoden.. Nok det sidste ord jeg kan se passer på mig) .. JEg ved skam udemærket at det er rodet.. Jeg står jo midt i det..

Det er bare svært at slippe betegnelsen "Bedste ven og fortrolige" på ham, for sådan har det været i ihvertfald 3 år nu.. Og jeg er et vanemenneske ud over alle grænser.. (Derfor jeg har så pisse svært ved at slippe smøgerne hehe) ..

Glæder mig umådeligt til at komme for mig selv til JANUAR .. Men jeg tror ikke at jeg kan eller får lov til at slippe dem.. Det fik jeg ikke lov til dengang (af dem), og det gør jeg stadig ikke.. Tror jeg ikke på.. Og jeg har tydeligvis ikke viljestyrken til at komme væk selv..

---

Kan kun tilslutte mig Dovas indlæg. Mage til rod, umodenhed og uansvarlighed er da sjældent set. At ingen af jer kan se alvoren i det efter at der er kommet et barn til verden gør bare det hele meget værre.

---

UUUUUPPPSSS...læste det i farten som 1/8






Kender du det gamle ordsprog " It takes two to Tango"

Venskab går begge veje, og måske du opfatter det, at han ikke opfører sig som din ven........måske er fordi han ikke er det..........længere




Får lov til Jamen der er da ikke nogen der kan holde på dig mod din vilje

Må jeg spørge......hvor gammel er du egentlig

---

På hvilken slags forum "mødtes I?

---

Kan fuldt tilslutte mig Dovas indlæg, dog ved jeg ikke om du er umoden, du er jo ikke så gl. kan jeg regne ud, men du er ret god til at skrive, måske skal du den vej i livet. I hvert tilfælde skal du få fingeren ud, og se dig om efter noget arbejde, i stedet for at spekulere dig gul og grøn.
Hvad er det du vil have af "din bedste ven" (anderkendelse ?)
Kom væk fra det unge par, lad dem leve deres eget liv, du faldt for dem/ham på et tidspunkt af dit liv, hvor du manglede anderkendelse-respekt-omsorg mm. (Som du nok ikke har fået fra dine forældre) Det finder du nemt igen, for jeg tror og mærker at du alligevel har ben i næsen. Selvom du lige nu, tror du ikke finder en ny bedste ven, så findes han lige om hjørnet, men se dig nu godt for, og pas på, for livet er en skole.
VH Palle Hansen

---

stouenberg.. såååå såååå.. tastefejl.. selv jyder kan fejle.. LOL.. Klumme... ja jeg er jyde.. do.. GG

---

"Hvad er det du vil have af "din bedste ven" (anderkendelse ?) " (Kan ikke finde ud af de smarte citats-boxe.. Help me anyone? hehe)

JA, det er lige præcis dét.. For jeg har ben i næsen, temperament, stædighed, stolthed osv osv.. Og ikke ment på den negative måde.. Men jeg har samtidig et kæmpe hul i min selvtillid, som jeg lægger en fin facade over når jeg er nogle steder.. Men jeg kan og vil ikke skjule det for ham.. Det var jo trods alt ham som engang kunne bygge mig op på det område, men nu hiver han mig bare ned.. Ved på ingen måde at "anerkende" mig.. Og han siger det jo endda lige ud.. Da jeg sidst var oppe hos den arbejdsgiver jeg snakker om, for at bede om min sidste løn (som jeg endnu ikke har fået), i fredags, skrev jeg til ham bare kort at de skulle komme med posten, men at han kunne få de nærmere detaljer når han kom hjem.. Hvortil han skrev "Ja, jeg kan da godt lade som om jeg lytter efter" .. Så jeg valgte ikke at fortælle ham noget, når han jo så tydeligt er ligeglad med mig og hvad der skete deroppe..

Uansvarlighed fordi der er kommet et barn til verden??! Nej hør nu her!! Vi ligger sQda ikke og knepper foran ungen.!! Og når han blir et par mdr mere end han er nu, så kommer den eneste fysiske kontakt mellem os, når han er der, til at være et kram, højst! .. Vi er da ikke totalt uansvarlige mennesker, og han skal da ikke rodes ind i vores "forhold" .. Han kommer ikke til at ane uråd, ligesom hele familien ikke aner uråd.. Vi er da ikke stupide her.. Så slap lige af med det her "Der er kommet børn med i det".. Vi tager altså hensyn!!!!

Og.. Jeg er 19, men hverken ligner eller opfører mig som sådan en.. Det har noget at gøre med min barndom ja.. (men i det mindste er jeg ikke ude at lave pornofilm )

---

Du skal videre i dit liv.. anerkendelse kan du få alle andre steder.. Du må lægge det hele bag dig og vide at om nogle år kan du grine af det hele... Gu er det svært at lægge det hele væk, men det er den eneste måde du kommer vidre på.. du ødelægger dig selv mere og mere ved at bruge tid på det, og det har du (hvorom alting er) ikke fortjent.. der skal to til en tango (nogle gange 3), men du vinder intet ved at blive hængende om jeg så må sige. Hvorfor skal du fortsætte med at være "husven" og gøre rent og passe barn, når de faktisk ikke vil ha du er i huset.. Du bliver kun slidt mere og mere ned ved at blive..

---

Du ødelægger dig selv ved at blive.. Flyt og glem dem. Start forfra og find en der er ledig og ikke har en kæreste.

Det er bare mit råd!

---

Nu tænkte jeg så ikke lige på, hvorvidt i ligger og K....... foran ungen, men mere på, om forholdet i det lange løb kan klare sig gennem det her.

Jeg tror på, at det knirker, hvilket mandens opførsel tyder på, altså, at han måske har fået at vide (af konen) , at du ikke længere skal spille så tæt en rolle i hans (deres) liv.




Du tager fejl, når du mener, at han byggede din selvtillid op...eller i det mindste har du et problem, hvis du mener at din selvtillid afhænger af, om et noget ældre par gider bruge dig som et redskab i deres seksuelle udfoldelser

Næ du, hvis han har bygget noget op, er det at han hos dig har skabt et afhængighedsforhold til ham, som han har udnyttet til egen og sin kones fornøjelse......og nu er interessen så kølet af hos ham, fordi det åbenbart er blevet for kompliceret for jer.

---

.....aldrig har jeg følt mig så gammel og fordomsfuld som da jeg indså mit eget svar til ovenstående, så ja...jeg vælger at lade det ligge

Ha' en go' aften allesammen

Vh. Dorthe.

---

Sikke en gang rod. Trist at et ungt menneske som dig, har/er involveret i så meget skidt i dit liv.
Det er muligt, at du har haft en forfærdelig barndom og det er muligt at din stedfar er en værre rod, men derfor behøver det ikke at betyde, at du skal prøve at følge de samme dårlige veje, som du selv er opvokset under.
Tag dig nu sammen og forsøg at finde dig en rigtig god ven, i stedet for det du har gang i nu.

En ven er en, som altid vil være der for dig.
En som vil lytte til dig.
En som vil trøste dig.
En som holder af dig, selvom han/hun kender dig.
En ven, er en som aldrig svigter.
En ven er en der aldrig svigter.

Jeg håber du må komme videre i dit liv på en fornuftig måde og hvem ved, måske er det en stor forfatter, der er gemt i ærmet på dig.

Pøj pøj fremover.

---

Hej WarBitch.

Du har - forhåbentligt et helt langt liv foran dig, og den situation som du er ude i,
hvor du blandt andet er så ærlig at skrive om det her, er en del af dit liv - lige nu.

Og det hænger - SÆRDELES MEGET - sammen med det du har oplevet i din Barndom,
samt hvad der er gået forud for den. - Men det er alt sammen noget som du umuligt kan ændre på.

Det eneste du kan ændre på er fremtiden! - Og det er fuldstændig dit eget ansvar,
hvordan den fremtid bliver.

Da du "kun" er 19 år, og bl. a. kommer med den udtalelse om, at i tager det nødvendige hensyn
til barnet, så går jeg ud fra, at din Psylogisk indsigt endnu er meget mangelfuld.
F. eks. ved du tilsyneladende kun meget lidt om, hvad og hvor meget børn opfatter og påvirkes af.

Dette er absolut ingen kritik af din manglende viden, men en opfordring til at sætte dig ind i
hvad det er du er i gang med, at påvirke dette barns fremtid med.

Når du ser på dine egne problemer, kan du måske forstå, hvor meget din egen barndom
har betydet for dit nuværende og kommende liv.

Og for at du skal få en god fremtid, er jeg 100 % sikker på, at du mangeler en RIGTIG GOD Ven,
eller rettere sagt en der kan hjælpe dig med, at finde ud hvordan du skal hjælpe dig selv,
til at få et godt liv. - Så "mari7anne" er inde på noget af det rigtige.

Du skriver også at du mangler selvtillid. Det giver jeg dig helt ret i.
Selvtillid er noget af det der er rigtig vigtigt her i livet.

Her vil jeg så slutte dette indlæg af med:
Når du skal ændre dit liv, så skal du starte med at finde ud af:

1) Hvorfor du er utilfreds.
2) Hvor stammer din utilfredshed fra.
3) Hvordan bearbejder du din utilfredshed.
4) Er du - helt grundlæggende - indstillet på at ændre dit nuværende liv, og dermed
investere det der er nødvendig, for du skal være klar over at det koster meget af dig
at få et anderledes liv, men det er til gengæld en investering der giver mange renter.

Med kærlig hilsen og god arbejdslyst.
Dkwm327

---

Lige et par småting.. De er ikke gift, og godt nok er han 30, men hun er dog kun 21, så alderen betyder altså ikke noget.. (Og det er ikke kun i denne forbindelse) ..

Knægten er 3½ måned gammel, ogsover 16 timer i døgnet, mindst, så det er simpelthen begrænset hvor meget han kan komme til at se af os, og for det andet.. Ja så er han altså 3½ mdr gammel! .. Desuden er den fysiske kontakt mellem os tre jo begrænset til kram og et par kys om dagen, som han 97% af gangene ikke er vidne til..

Jeg har selv så sent som idag prøvet at begrænse den fysiske kontakt endnu mere, så det bliver holdt udelukkende på venneplan, ved ikke at give "morgen-/farvelkys" som vi nu plejer at gøre.. Jeg er osse for nogle dage siden begyndt at holde mig fra sofaen, så de kan få lov at sidde sammen som de nu vil (selvom jeg jo så blir mega jaloux over det (eller bare over at de har noget, men jeg ikke har??), og begynder at "flippe ud" i hovedet) ..
Så jeg prøver skam selv at begrænse det så meget som muligt, og give dem små hints til at jeg ikke er helt tilfreds med situationen, og at det enten er 3 eller 2+1..
Og skal jeg være ærlig så ved jeg ikke hvad jeg egentlig helst vil.. For jeg elsker det nærvær vi engang havde.. Men det er der ikke mere, og så vil jeg måske helst ingenting..
Men for satan hvor er det svært at bryde vaner.. Jeg ved godt at den eneste rette vej er at sige helt farvel til dem når muligheden kommer, men jeg sidder altid med et lille håb om at alt vil blive bedre..

---

Det er jo sådan set kun et uvedkommende papir (vielsesattesten altså) i en sådan situation





Jamen for F...... da, du kan da ikke tillade dig at være jaloux over, at manden "har noget" sammen med sin kone/kæreste/samlever/sit-barns-mor.......




Forkert.......det burde være 2+0......du burde være et helt andet sted

Hvad er det egentlig du vil........håber du på, at konen en dag får nok og skrider, så du kan få ham for dig selv.........eller hvorfor er det bare lige, at du ikke vil fatte, at også i det parforhold er 3 en for mange







Jeg synes du skal tage dig selv lidt i nakken og arbejde lidt med dine følelser, indstilling, moral, selvrespekt, livsstil o.s.v. og nøje overveje hvordan du kan kalde de problemer du har for "en vane"......og så se at komme væk derfra, hellere i går end i morgen.

Og inden det kommer så vidt, at du får et nederlag, når de får nok og du bliver bedt om at skrubbe af........

---

Det er jo ingen skam at gå, når man blir smidt ud

---

Dova, nu har jeg simpelthen ikke lov til at være i deres liv på nogen måde?

Og jeg kan ikke tillade mig at blive jaloux over at de har noget, jeg er jo ikke dum.. Men kender du selv at det fra tid til anden er svært at styre sine følelser?? At jeg ikke kan tillade mig det, betyder ikke at jeg kan kontrollere det..

---

Tak for svaret Nordsted1. Idet alle skriver det samme, men du skrev det først, må points jo gå til dig. Tak alle.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.