/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
katekismus 8099
pbp_et 7786
transor 5520
ans 5488
3773 4157
o.v.n. 3825
rotw 3528
piaskov 3383
10  Stouenberg 3232
Skabsfryser
Fra : Troldepige
Vist : 1377 gange
200 point
Dato : 03-10-14 13:48

Jeg tror min skabsfryser meget kraftigt nærmer sig en udskiftning.

Den nuværende er denne: http://www.kelkoo.dk/p-frysere-145701/gorenje-f317cb-14175348
Så vidt jeg husker har den rundet de 10 år i år uden problemer af nogen art, så det må vel være at betragte som ok.

Lige nu har jeg kig på denne: http://www.gorenje.dk/kol_og_frys/fryseskabe?c=458657

Men det forvirrer mig en smule, at der står:
Helstøbte fryseskuffer:    5
   1 udtræksskuffe
   1 kuldefang

Her er de beskrevet som plasticskuffer: http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/frys/FN6192OW/gorenje-fryser-fn6192ow-185-cm#tab-more-info

Det undrer mig fordi jeg forstår det sådan, at der er 5 fryseskuffer i alt, og så er der 1 der er en udtræksskuffe (kan trækkes ud) og, at der er 1 "kuldefang".

Jeg har fået indtryk af, at et "kuldefang" er sådan en "klap", man skal løfte op eller ned for at komme til indholdet på en hylde.

På min nuværende fryser er samtlige skuffer helt almindelige, altså sådan nogen, som man kan trække ud, ligesom kommodeskuffer.

Er der nogen af jeg, der kan afhjælpe min forvirring og forklare hvad der er hvad?

Hmmm, det går så op for mig, at mine nuværende fryser-skuffer er lavet af metaltråd og så har de en front af plastic, denne front hedder nok et "kuldefang"?

D.v.s., at når der står "helstøbte fryseskuffer", så må de være af plast hele vejen igennem, og kan nemmere gå i stykker. (?)

Men når der så er 5 helstøbte fryseskuffer, 1 udtræksskuffe og 1 kuldefang, hvad er den syvende, og sidste, skuffe, som kan ses på billedet?


Jeg tænker, at der kan være lidt mere på hylder end i skuffer, men man har bedre overblik over indholdet i skufferne.

 
 
Accepteret svar
Fra : Klaudi

Modtaget 210 point
Dato : 03-10-14 13:59

Der er 6 udtræks skuffer og et rum med låge!

Produktinformation til print
http://www.gorenje.dk/pdf.asp?code=458657

Kommentar
Fra : Ammitz


Dato : 03-10-14 14:36

Men du skal nok være opmærksom på, at selv om den fylder ligeså meget udvendig som den du har nu, - er det ikke sikkert den rummer ligeså meget, - jeg blev meget skuffet da jeg for et års tid siden måtte købe en ny. Jeg føler ikke, der kan være ligeså meget som i den gamle.
Så måske skal den være større, hvis du skal have det samme liggende i den.
Ammitz

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 03-10-14 15:01

Den du har kig på er mindre
Den nye
Nettorumfang frostrum:   243 ltr.
Bruttorumfang:   277 ltr.

Den gamle
Kapacitet 274 liter
Brutto kapacitet 310 liter

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 03-10-14 15:37

Jeg mener at Gorenje er et discount firma i Syd/Øst Europa, en billig konkurrent til vore kunder,
dengang Danfoss solgte kompressorer, som bekendt er de nu solgt fra.

Og det med helstøbte fryseskuffer tror jeg ikke er så heldig, trådskuffer må være bedre
for at sikre hurtig køling, kun foran skal der være lukket, fordi kold luft jo er tungere end varm.
Hvergang du åbner lågen vælter den kolde luft ud som om det var vand...

Derfor er kummefrysere mere økonomiske.




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 03-10-14 15:54

Om Gorenje kvalitet så se lige vaskemasinen nedenfor...


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 03-10-14 21:35

Citat
Den du har kig på er mindre
Den nye
Nettorumfang frostrum: 243 ltr.
Bruttorumfang: 277 ltr.

Den gamle
Kapacitet 274 liter
Brutto kapacitet 310 liter


Jeg er obs på størrelsesforskellen.

Jeg er endnu ikke 100% sikker på, at det skal være denne fryser, men så vidt jeg har kunnet se her i eftermiddag, så bliver den noget dyrere hvis den skal rumme mere.

Da jeg købte min nuværende var der flere, som advarede mig mod en skabsfryser, bl.a. fordi der kan være mere i en kummefryser.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt, min mor har altid haft kummefryser.
Et af mine argumenter var, at den ikke tager lige så meget gulvplads.
Fryseren har altid stået på min datters værelse, og der kan ikke afses mere plads end til en skabsfryser.
Et andet argument fra mig er, at det er nemmere at holde overblik over hvad man har i en skabsfryser.
Hvad angår pladsen i forhold til en kummefryser, så må man jo bare rydde op i den lidt oftere og jeg har da heller aldrig oplevet, at møde noget i min fryser, som har ligget for længe, som jeg ved, at mange med kummefryser har oplevet.

Den største ulempe jeg kan komme i tanker om er afrimningen.
Med en skabsfryser er man nødt til, at lægge aviser ell.l. omkring bunden, så man ikke risikerer, at gulvet bliver ødelagt af vand
Inden vi flyttede, for et par år siden, var der væg-til-væg-tæppe på min datters værelse, og for at undgå et ødelagt gulv lagde jeg en rest vinyl under gulvtæppet dér hvor fryseren stod.

Citat
Der er 6 udtræks skuffer og et rum med låge!


Det giver mere mening. Jeg kan faktisk godt komme i tanker om situationer, hvor det vil være rart med et rum med låge i stedet for en skuffe.
Når jeg f.eks. laver is, så skal røreskålen med iscremen i balanceres ned i skuffen for, at undgå at det flyder over, det vil være lidt nemmer med en hylde.

I dag kørte jeg ud til de to lokale hvidevare-forretninger (Punkt1 og Skousen) i håb om, at komme til, at se varen irl.
Skousen havde en anden model fra Gorenje, og der kunne jeg se, at skufferne var af plast hele vejen igennem, men det var kun fronten der var af den meget hårde og "sprøde" plast, resten af skuffen var mere blød og bøjelig, om jeg så må sige.
Så det er vist ikke så tosset.

Citat
Og det med helstøbte fryseskuffer tror jeg ikke er så heldig, trådskuffer må være bedre
for at sikre hurtig køling, kun foran skal der være lukket, fordi kold luft jo er tungere end varm.
Hvergang du åbner lågen vælter den kolde luft ud som om det var vand...

Derfor er kummefrysere mere økonomiske.


Måske holder det bedre på kulden, når skufferne er helstøbte.
Jeg ved det ikke.

Jeg skal ikke have en kummefryser.
Til trods for alle advarslerne jeg fik da jeg købte den nuværende har jeg været rigtig glad for den, jeg har aldrig fortrudt det.

Jeg ved ikke hvor Gorenje bliver fremstillet, og jeg ved ikke hvad det er for en vaskemaskine du henviser til i dit næste indlæg.
Men jeg kan se på kvitteringen, at min nuværende Gorenje skabsfryser er 11,5 år gammel og kostede 3.999 kr.
Og det er vel ikke så tosset endda.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 03-10-14 21:46

Citat
Om Gorenje kvalitet så se lige vaskemasinen nedenfor...


Nu har jeg set hvilken vaskemaskine du mener.



Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 04-10-14 01:42


Prøv kig i elsalg tilbudsavis
http://tilbudsavis.elsalg.dk

Der er et fryseskab med VarioZone og et par skuffer med big box, hvor skuffen er ca. 26 cm høj istedet for 18 cm.

Du vil blive glad for ikke mere at skulle afrime




Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 04-10-14 11:10

Jeg har kigget en del på dette: http://www.skousen.dk/hvidevarer/frysere/fryseskabe/gram-fs-4306-90-n/

Dels p.g.a. mærket, jeg har indtryk af, at Gram er udmærket, i mange år var det Gram køleskabe, der kom ind i vores lejligheder ved udskiftning.
Dels p.g.a. dette (ses under "udvidet information"):
Citat
MegaBox
I frysere, som er udstyret med en MegaBox får du nemt plads til de større fødevarer. En flytbar hylde i øverste frysefag, gør at 2 standard frysefag med et snuptag kan ændres til en MegaBox, som du oven i købet har nemt adgang til. MegaBoxen rummer 30 liter.


Det har også "NoFrost/Automatisk afrimning".

Jeg kan være i tvivl om hvordan det med "MegaBoxen" fungerer, men jeg har tænkt mig, at gå ud i deres lokale butik igen i dag, og se, om de har sådan et skab stående, eller et med samme system.

Jeg har aldrig oplevet, at stå med noget, som ikke kunne være i fryseren p.g.a. skufferne.
Da jeg, for mange år siden, købte en ismaskine med sådan en skål, der skulle i fryseren for at blive kold, så den kunne fryse isen, da kunne jeg se, at butikken havde et fryseskab magen til mit stående, så det var jo nemt, at lave en test, og der var ingen problemer.

Jeg får så den tanke lige nu, at skufferne muligvis ikke er lige så brede i de nye, som i den gamle (p.g.a. isoleringen), så måske kan jeg få et problem med, at få plads til en bradepande(
http://www.sinnerup.dk/openmind-pan-with-lid.aspx ). Men i så fald vil det jo nok være et problem i alle de nye, og så må jeg jo finde en løsning på det.

Det er da lidt bøvlet, at afrime en skabsfryser, men jeg synes det bliver opvejet af fordelene, f.eks. skal jeg ikke bukke mig, så jeg næsten står på hovedet, for at finde noget der ligger på bunden, og derved få ondt i min tossede ryg.


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 04-10-14 11:16

Jeg kan se, at de fryseskabe jeg har kigget på, de har et støjniveau på 41-42 db.

Jeg tror ikke det er noget man var obs på da jeg købte den gamle, for der står ikke noget i manualen om det.

Er 42 db lidt eller meget i den sammenhæng?
Den skal jo stå på min datters værelse.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 04-10-14 11:22

Et støjniveau under 40 dB regnes for lavt

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 04-10-14 11:26

Hmmm, ledte efter erfaringer med Gram og fandt dette: https://www.trustpilot.dk/review/www.gram.dk

Ikke opløftende læsning.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 04-10-14 11:29

Citat
Ikke opløftende læsning.

Det tør da svagt antydes, troede egentlig at Gram var bedre!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 04-10-14 11:56

Det troede jeg også.

Lige nu sidder jeg og læser om Gorenje, dog er det vaskemaskiner, tørretumblere, komfurer, emhætter og køleskabe, der skrives om, endnu har jeg ikke læst om erfaringer med frysere.

Et stykke nede på siden begynder der, at kommer nogle positive anmeldelser, så jeg sidder og undrer mig over den store forskel i erfaringerne med service fra Gorenje.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 04-10-14 12:00

Denne anmeldelse handler vel mere om DK hvidevareService end om Gorenje.

Citat
Meget dårlig service
Købte en Gorenje tørretumbler hos Wupti, den var defekt ved modtagelse, varmede ikke. Jeg fejlmender den hos Wupti, som henviser mig til Gorenje, da de selv sender service ud.
Får kontaktet dem og aftaler tidspunkt for repation og maskinen virker efterfølgende.
Kort tid efter kommer der en regning fra DK HvidevareService på 725,- for reparation, da reparatør ikke har kunne konstater fejl.
Den vil jeg selvfølgelig ikke betale, da maskinen var helt ny og defekt.
Jeg ringer først til DK HvidevareService, som henviser mig til Gorenje, som igen henviser mig til DK HvidevareService. Nået at snakke med 5 forskellige og skulle forklare hver gang.
Det endte med at DK Hvidevare skulle ringe til Gorenje og derefter give mig besked. Den besked fik jeg hurtigt, men de ville ikke annullere regningen.
Nu må sagen så videre til forbrugerstyrelsen.


Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 04-10-14 14:40

Lige et link, godt nok af lidt ældre dato, men jeg tror ikke, at der er meget forskel på de kendte mærker!

http://www.husplushave.dk/test-af-fryser/#Gorenje_fr_flest_point_i_Tnks_test



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 05-10-14 11:42

Citat
Lige et link, godt nok af lidt ældre dato, men jeg tror ikke, at der er meget forskel på de kendte mærker!

http://www.husplushave.dk/test-af-fryser/#Gorenje_fr_flest_point_i_Tnks_test


Jeg kan rigtig godt lide, at se den slags tests, men jeg tænker bare, at sådan en test viser kun hvad produktet kan "præstere", det tester ikke, om produktet er solidt og holdbart, eller hvad jeg nu skal kalde det.
Og det er dér man kan have gavn af andres erfaringer.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 05-10-14 11:52

I går fik jeg de nye reklame-aviser og nåede frem til den fra el-giganten.
Det ser ud til,, at de har et rigtig godt tilbud: http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/frys/GSN36VW30/bosch-fryser-gsn36vw30-186-cm

Det eneste jeg studser over er nogle af anmeldelserne: http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/frys/GSN36VW30/bosch-fryser-gsn36vw30-186-cm

Citat
Et stort minus for dette produkt er at der mangler lys når skabet åbnes. Det ville gøre det nemmere at finde tingene i skabet.. Tungt at åbne..et håndtag der kunne "løsne" gummikanten ville høre underværker.

Citat
god fryser larmer lidt men det er jo pga no frost funktionen meget strøm besparende

Citat
Kan være lidt svær at åbne. Larmer lidt for meget..


At det mangler lys kan jeg vel vænne mig til, der er en loftslampe meget tæt på

At den er svær at åbne skræmmer mig ikke, det er mit nuværende også, det krævede lidt tilvænning, men generer mig ikke længere.

Men støjen.
Der står, at lydniveauet er på 42 db, som på de fleste andre jeg har set på, enkelte er på 41.

Er der nogen herinde, som har erfaring med et fryseskab med nofrost funktion, om det larmer?

Det skal jo stå på min store datters værelse.



Godkendelse af svar
Fra : Troldepige


Dato : 06-10-14 09:40

Tak for svaret Klaudi.

Du besvarede mit oprindelige spørgsmål.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 06-10-14 10:28

velbekomme

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste