/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Opvaskemaskine springer op ?
Fra : bonito
Vist : 5522 gange
200 point
Dato : 03-01-09 18:33

Hejsa.
Min nabo´s opvaskemaskine, AEG Electrolux favorit 50672 Sensor, starter ganske normalt når den er fyldt op og startes.
Men - - - så kører den 1 min. måske 1½ min. hvorefter lågen åbnes og maskinen selvfølgelig standser. Det samme sker hver gang - jeg er inde på om det kan være noget med programvælger eller printplade. Er der nogen der har været ude for noget lignende, eller har et bud på problemets løsning. Det skal lige nævnes at maskinen er 14 år gammel, så det er et spørgsmål om den er tjenlig til pension på genbrugsstationen
Godt Nytår
Bonito

 
 
Kommentar
Fra : granner01


Dato : 03-01-09 18:48

Min nabo har lige prøvet det samme og det kostede en ny programvælger. Det var en reparation til ca 1000 kr og han sagde efterfølgende at havde han vidst det, så havde han købt en ny. Hans maskine var 11 år.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 03-01-09 19:02

Jeg gætter på at maskinen måske står skævt så lukkemekanismen ikke har ordentligt fat.
Når der hældes vand ind og pumpen går i gang dannes der et tryk som blæser lågen op.

Bare en mulighed.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 03-01-09 22:33

Ellers er det da nu man skal købe ny maskine, det er udsalgstid.

Kommentar
Fra : muldvarp1


Dato : 03-01-09 23:41

14 År gammel maskine .

Så er det skrotpladsen,reparationsprisen+1 år´s sparet EL så er den nye maskine betalt.

Accepteret svar
Fra : taunusanden

Modtaget 200 point
Dato : 04-01-09 01:14

Det er et spørgsmål om at få lukke mekanismen justeret.
Det er da bare lidt simpel mekanik
En ny AEG maskine er slet ikke af semme gode kvalitet som den gamle!

Køb nyt og smid det gamle ud er sjældent den bedste løsning!!

Kommentar
Fra : bonito


Dato : 04-01-09 01:43

Hvis du virkelig mener det er noget simpel mekanik taunusand, så vil jeg simpelt hen kikke lidt mere på det i morgen og se om jeg kan hjælpe min smukke nabo med et eller andet

Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 04-01-09 02:07

smukke nabo, så må du endelig give dig god tid, kigge hende dybt i øjnene og fortælle om hvor alvorlig en operation det er

Kommentar
Fra : muldvarp1


Dato : 04-01-09 02:07

Nu drejer det jo ikke om en gammel Taunus med affektionsværdi,så mon ikke det er bedre og billigere i længden at skifte maskineriet.
Tænk på strømforbrug og co2 , og bonito kan jo nok få "fedtet sig ind" ved at hjælpe med at købe en ny og "installere" køre det gamle l**t væk.


Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 04-01-09 02:19

@muldvarp1
Jeg startede med at arbejde med hårde hvide varer i 1998 og kender en del af dem der har arbejdet med det i over 30 år.
Du ville være overrasket over hvor mange AEG og Miele maskiner der stadig kører efter de har rundet de 20 år. Så gammelt lort, nej. På det punkt ved du ganske simpelt ikke hvad du taler om.

JEG VED hvor mange nyere maskiner der kører "klasse A" der har problemer med ikke at kunne skylle ordentligt af, pga de "sparer" på vandet. Mange af dem kan slet heller ikke leve op til det lave påståede forbrug!

Hvis du vil tænke på miljø, så tænk på hvor mange ting der bliver smidt væk som nemt kunne laves eller ikke fejler noget, bare fordi mange idag vælger at skifte ud til nyt og moderne, som sjældent lever op til de samme kvaliteter som for bare 10 år siden. FOR AFFALD, DET ER SGU ET PROBLEM!! Aldrig har vi haft så meget "affald" som nu.

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 04-01-09 11:27

Hej Bonito....
Det er muligt at det er en lille ting som er slidt -du kan jo prøve at tage den ud og se lidt på den.Men jeg ville nok have byttet den ud til en nyere model med aqua stop og lavere lydniveau.
Til Taunusanden
Ja det er helt sandt at der idag smides mange ting væk som måske kunne køre \ virke længere...
Hvor længe har du haft din mobil fek.s??? Det er sikkert ikke en gammel Ericsson 624 du har i lommen???
Din pc skærm er vel heller ikke af de stoooore gamle vel??
At ting skiftes ud er jo med til at holde hjulene igang (det ses jo tydeligt nu hvor der ikke købes så meget) At det giver meget affald tja .... det er vel hellere der vi må sætte ind med bedre genbrug .
Det er timelønnen for rep. af ting som har skylden for lønsomheden .... Du ser ikke mange skomagere idag hvor du får repareret sko -tasker m m ?? Så vi må se det i øjnene at tiderne har ændret sig.

mvh sverola


Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 04-01-09 12:41

Min mobil er ikke sidste nye model. Den er købt brugt, da en kammerat skiftede til nyere, sådan har jeg gjort de sidste par gange, da ingen af de nyere telefoner kan holde til mig og det jeg beskæftiger mig med, som ellers til tider reparerer telefoner på mit arbejde. Det bekræfter blot min påstand om at nye ting sjældent lever op til tidligere kvaliteter!
Nej, min skærm døde for et par år siden, da det ikke lykkedes mig at finde højspændings transformatoren før efter jeg havde fået en fladskærm, fandt jeg et nyt hjem, hvor den stadig lever i bedste velgående.
Det kom så egentlig ikke dig ved og er efter min bedste overbevisning "off-topic", men nu har jeg svaret.

Korrekt, hjulene skal holdes igang. Men jeg ved hvor mange der. inden for elektronik branchen, har mistet deres arbejde, bl.a. var jeg selv nødt til at omstille mig på min arbejdsplads, da tiderne er skiftet. Hjulene skal holdes igang, men Danmark (og mange andre lande!) har gennem de senere år haft et urealistisk overforbrug af køb og smid væk.
Mange ting vi køber idag kan næsten ikke repareres på, derfor bliver de smidt væk.
Når vi smider væk forsvinder tingene sgu ikke, de skal gennem en vanskelig process, når der endelig er nogen der skaffer sig af med sagerne på korrekt vis.
KAN DU SE PROBLEMET???

Kommentar
Fra : esbengadsboll


Dato : 07-01-09 12:59

Jeg tror også det er bedst at skifte maskinen ud til en ny. Det vil med stor sandsynlighed tjene sig hurtigt ind. Der er efterhånden nogle opvaskemaskiner som er enormt langt nede i vandforbrug. Så nu er det både vand- og energiforbruget hvor der kan spares penge (og ikke mindst miljø).

Mvh. Esben Gadsbøll
www.WhiteAway.Com


Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 08-01-09 07:33

Du godeste, kassere en maskine pga en lås der skal rettes

Godkendelse af svar
Fra : bonito


Dato : 11-01-09 03:11

Tak for svaret taunusanden. Det lykkedes mig faktisk at få den til at fortsætte opvasken ved at justere på lukkemekanismen, den er både slidt og var en smule bøjet - men nu ser det ud til at funke igen. Det må have været trykket ved indtagning af vand der kunne skubbe den en lille smule ud, så den stoppede programmet.
Nu blev jeg budt på middag med rødvin på næste fredag ............. og hvem ved hvad det kan ende med
Tak for hjælpen.
Bonito

Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 11-01-09 17:38

Selv tak

Det er godt når en lille indsats kan resultere i noget godt


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408915
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste